Læsetid: 4 min.

Tysk valg har stor betydning

5. august 1998

Det tyske valg kan bane vejen for et grønt og socialt Europa. Centrum-venstreregeringer i både Tyskland og Frankrig vil åbne nye perspektiver for ØMU'en

EUROPA
Det tyske valg den 27. september bliver afgørende ikke blot for Tyskland, men også for de kommende års europæiske udvikling. Det mest sandsynlige udfald er en socialdemokratisk (SPD) ledet regering. Den vil lægge vægt på, at ØMU'en bliver fulgt op af regler vedrørende skatte-, beskæftigelses- og miljøpolitik i EU. Målet er at sætte politiske rammer for ØMU'en.
Det kan synes paradoksalt, men en SPD-valgsejr kan puste nyt liv i EU-samarbejdet, fordi en SPD-regering vil kunne spille sammen med den socialistiske regering i Frankrig.
Efter 16 års borgerligt styre tyder meget på et regeringsskifte i Bonn efter valget. I regering vil SPD sigte mod en tiltrængt modernisering af det tyske samfund, som på en række områder er stagnerende. Innovation skal fremmes, arbejdsmarkedet skal gøres mere fleksibelt, der skal satses mere på forskning og udvikling, og der skal tilvejebringes et nyt forhold mellem erhverv og politik.
Europapolitikken har hidtil været Helmut Kohls næsten reserverede domæne. Såvel internt i Tyskland som internationalt har han været garanten for det europæiske projekt. Der er stor enighed om den europapolitiske linie, og både Kohl og SPD's kanslerkandidat Gerhard Schröder har udtalt sig imod et centralistisk Europa.

En svækket Kansler
Der er dog ingen tvivl om, at det har svækket Kansleren alvorligt, at han i begyndelsen af maj ikke kunne trænge igennem med sit forslag om at få valgt hollænderen Wim Duisenberg til præsident for Den Europæiske Centralbank for en fuld otte-årig periode.
Taktisk meget klogt anerkender Schröder Helmut
Kohls indsats for Europa på møde efter møde. Og behandler i det hele taget Kansleren meget respektfuldt. Men nu er det nok. "Danke Schön, Helmut, aber es reicht!"
Umiddelbart er Schröder nok mere orienteret mod Storbritannien end mod Frankrig. Han afviser dog at være den tyske Tony Blair med ordene: "Jeg er den tyske Gerhard Schröder." Under Schröders seneste besøg i Frankrig, har han dog stærkt pointeret betydningen af det tysk/franske samarbejde. Bl.a. med ordene: "Det kan ikke erstattes." Og under alle omstændigheder er SPD's formand Oscar Lafontaine fra Saarbrücken stærkt fransk-orienteret. Lafontaine står til at blive enten finansminister eller formand for SPD's forbundsdagsfraktion - i tilfælde af en SPD-valgsejr.
Det er bemærkelsesværdigt, at den socialistiske regering i Frankrig deler SPD's ønsker om en ny dagsorden for de kommende års EU-samarbejde.

Fælles europæiske mål
Tag for eksempel beskæftigelsespolitikken. Helmut
Kohl har aldrig troet på en fælles beskæftigelsespolitik i EU og modarbejdede længe den danske indsats for at få et beskæftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten. For den franske regering er beskæftigelsen derimod en mærkesag, og den lagde stor vægt på det særlige beskæftigelsestopmøde i efteråret. Her blev EU-landene enige om den fælles målsætning, at alle skal have tilbud om arbejde eller uddannelse efter ét år i ledighed, unge allerede efter seks måneder.
En ny SPD-regering vil formentlig ikke alene støtte fælles EU-retningslinier for beskæftigelsespolitikken. Men vil også være klar til at sætte gang i fælles europæiske investeringer i infrastruktur, forskning og telekommunikation. Med det formål at knytte Europa tættere sammen - og sætte gang i beskæftigelsen. Det er tanker, der er inspireret af Delors' Hvidbog fra 1993.
Et andet eksempel er skattepolitikken. Her har SPD været inde på EU-mindsteregler for beskatning af erhvervslivet og kapitalindkomster. Baggrunden er en frygt for en konkurrence mellem EU-landene på lavere beskatning for at tiltrække virksomheder og kapital. En konkurrence der på sigt kan svække grundlaget for velfærdssamfundene.
Endelig kunne man pege på ØMU'en, hvor SPD er optaget af at få opstillet politiske rammer, og den franske regering ønsker et politisk modspil til Den Europæiske Centralbank.

Euro-11
Her skal det blive interessant at følge udviklingen af Euro-11, som er et uformelt økonomisk-politisk forum af økonomi- og finansministre fra de 11 EU-lande, der er gået med i Euro'en.
Euro-11 er i høj grad blevet til på initiativ af den stærke franske finansminister Dominique Strauss-Kahn (eller DSK i det politiske miljø i Frankrig) - og på trods af modstand fra den borgerlige regering i Tyskland. Den ønskede ikke en politisk rival til Den Europæiske Centralbank.
Frankrig ser gerne, at Euro-11 får til opgave at 'koordinere' de nationale finans-politikker for derved at fremme den økonomiske vækst. Den bør forberede strukturreformer på f.eks. arbejdsmarkedet og skatteområdet for at forebygge 'unfair konkurrence', jf. SPD's tanker. Og for det tredje ønsker DSK, at Euro-11 spiller en international rolle og præsenterer fælles holdninger i f.eks. IMF.
På de første møder i Euro-11 - den 4. juni og 6. juli - drøftede landene den makroøkonomiske situation, herunder lønudviklingen og de nationale budgetter. Meget tyder på, at i tilfælde af en SPD-valgsejr i Tyskland, vil dette Ministerråd blive et nøgleforum for drøftelse af en bred vifte af økonomisk-politiske emner, herunder beskæftigelsen, social udstødelse og investeringspolitik.
Med ja'et til Amsterdam-traktaten og med en SPD-valgsejr i Tyskland er der nu mulighed for at sætte en ny, mere social og grøn dagsorden for de kommende års europæiske samarbejde. Tony Blair har allerede udtrykt vilje til nu at styrke det socialdemokratiske samarbejde i Europa.
Det rejser et interessant perspektiv, idet der i så fald vil være centrum-venstre regeringer i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og i de nordiske EU-lande.
Valget i Tyskland den 27. september har dermed betydning - også for os i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu