Læsetid: 6 min.

Varulvenes avis

22. august 1998

Lederen i Information var for bare nogle år siden noget af det bedste journalistik i landet. Nu domineres lederpladsen af en unuanceret kritik af det moderne samfund

IDEOLOGI
'Werwölfe' var tyske nazister, der op til og efter Anden Verdenskrigs afslutning fortsatte kampen mod de allierede. Varulvene var typisk fanatiske ungnazister, der i større eller mindre grad var ledet og organiseret af rutinerede SS-folk.
Et halvt århundrede senere har vi igen været vidne til afslutningen på en krig, Den Kolde Krig. Endnu engang var det friheden, der sejrede, og endnu engang er vi vidne til en modstandskamp, der fortsætter i det absurde. Blot er Den Kolde Krigs varulve forblændet af en anden ideologi. Fortidens varulve var nazister, der ikke ville se nederlaget og den nye tid i øjnene. De nye varulve er de venstreorienterede, der nægter at tage ved lære af kommunismens fald og markedets sejr. I dag hedder varulvenes ledere ikke Herbert Wenzel og Hans-Adolf Prutzmann; men Kristen Bjørnkjær, Ejvind Larsen, Jacob Mollerup, Jørgen Steen Nielsen og David Rehling. Hvor de tyske varulve brugte Radio Werwolf til at udbrede deres budskaber, gør de danske varulve brug af Information. Den fjende, der bekæmpes i Informations spalter, kan have mange ansigter, men er altid i familie med markedskræfterne, den økonomiske vækst, teknologisk fremskridt, EU og USA.

Hvor ligger skylden?
Ifølge Informations ledere gennem det sidste halve år, er det tyvedoblingen af verdensøkonomien i de seneste hundrede år og de "kortsigtede økonomiske interesser", der er skyld i, at "skovene svinder ind, jorderosionen breder sig, gennemsnitstemperaturen stiger og mange dyrearter uddør" (28. juli). For "når man lægger det hele sammen, er der en hel masse, som ikke hænger sammen. Trafikken stimuleres, forsøg på at bremse den saboteres, olieudvindingen forceres, priserne decimeres, målsætningerne udvandes. Og alt imens kravler CO2-koncentrationen opad, og temperaturen stiger" (17. juni). Bliver der overhovedet gjort noget ved problemerne? Næ, "vi vesteuropæere nøjes med at betale aflad til miljøet i form af nye og kostbare tekniske løsninger på miljøproblemerne" (27. juni).
Det er ØMU'en, der har "forstærket arbejdsløshed og social polarisering i EU" (27. maj). For "hvordan kan man vente, at østeuropæerne vil give afkald på forbrugsræset og gå direkte fra krise og knaphed til bæredygtig livsstil" (27.juni). Og i USA er det endnu værre. Det amerikanske demokrati er præget af "massiv udstødelse", hvor "hundredetusinder af hjemløse" og "millioner af arbejdsløse, udskudte, fattige, uuddannede" ikke deltager i den politiske proces (10. juni). Det amerikanske samfund er åbenbart så perverteret, at Information beskriver den paranoidt skizofrene Una-bombemand Theodore Kac-zynski som en "udfordrende samfundskritiker", der "stiller væsentlige spørgsmålstegn ved mange ting, som opfattes som selvindlysende" (6. maj).
Det amerikanske pengemagasin Forbes' liste over verdens 200 rigeste er en "oprørende skandalesag", fordi de få mennesker har så mange penge, mens verdens "virkeligt fattige får det stadig mere utåleligt" (25. juni). "Ingen undgår globaliseringens stormflod. Nogle drukner, andre sejler flot på bølgen" (11. maj). Hvad med de druknende, de "30 millioner voksne vesteuropæere [der] er parkeret udenfor arbejdsmarkedet på dagpenge, bistand, førtidspension og anden offentlig forsørgelse?" (18. marts). "Et forventet opsving i effektiviseret global-konkurrence hjælper dem ikke. Det gør kun ondt værre" (11. april). Den eneste løsning er "et skattesystem, der brandskatter de rige og baner vej for omfordeling og større lighed" (25. juni). "Husk det, Peter Brixtofte, nu, hvor du har privatiseret både kloaksystemet og har fået kig på skolebygningerne" (14. juli). Nytænkning er ikke velkommen, når velfærdsstaten skal finansieres.

Kalder til kamp
Lederskribenten kalder til kamp i "den generationslange strid om menneske- og miljøværd frem for nuklearteknologisk jagt på aktionærudbytte" (1. juli), og mod den jammerlige "afgudsdyrkelse af den rene markedsmekanisme" (19.juni). "Men kan vi overhovedet tåle at tale om meningen med livet længere, hvor flere og flere af vore lidenskaber projiceres over på mere og mere økonomisk vækst, materiel og teknologisk fornyelse, militær potens og nationalistisk selvgodhed?" (2. juli). "Vores sex-lyst er truet af stress og tilsætningsstoffer, internettets pornoudbud og den kommercielle brug af kvindekroppen" (30.maj).
Kommercialiseringen ødelægger ikke kun vores sex-liv. Den har også ødelagt sporten, som vi har set det denne sommer under Tour de France og fodbold-VM. "Ronaldo blev simpelthen privatiseret for en aften. Hvad der var et nationalt, demokratisk samfundsanliggende, blev tilsyneladende overtaget af et privat firma med et fatalt forkert resultat til følge. Brasilien tabte 0-3" (14. juli).
Den materielle velstand har faktisk vist sig at være en stor ulykke, for "nu har hver købstad sit lavprisvarehus ude i motorvejsudfletningen", og "amerikaniseringen af Danmarks større byer" skaber butiksdød (8. juli). Og hvad har vi fået ud af det? "Opvarmede boliger, brusebad, store forbedringer af folkesundheden. Men har det bragt os lykke? Næh" (11. juli).

Unuanceret kritik
Lederen i Information var for bare nogle år siden noget af det bedste journalistik i landet. Nu domineres lederpladsen af en unuanceret kritik af det moderne samfund. Information ser spøgelser overalt i form af "stigende sociale forskelle i menneskers sundhedstilstand med stadig forværret helbred for de forskellige grupper af overførselsindkomstmodtagere i den erhvervsaktive alder, pludselig meldes Mariager Fjord død, pludselig skyder Pia Kjærsgaard frem i meningsmålingerne (og på valgdagen), pludselig rykker det højreekstreme Deutsche Volksunion med 13,1 procent af stemmerne ind i varmen i parlamentet i den tyske del-stat Sachsen-Anhalt. Bøh!" (28. april).
Ved festlige lejligheder som femårsdagen for de værste optøjer i efterkrigstidens Danmark kan kritikken nå orgastiske højder: "Nok er Øresundsbroen tabt, det vil sige: den bliver bygget, nok skyder nazi-lignende paddehatte op alle vegne, nok breder fremmedhadets eller i hvert fald fremmedfrygtens svamp sig, nok øges biltætheden i takt med tvungen aktivering af mere eller mindre udstødte til et arbejde, der ikke findes, nok forstærkes institutionaliseringen af børn og unge og skæve og gamle, nok øges forskellen på rige og fattige og den sociale kløft mellem raske og syge, nok eroderes demokratiet af de forenede markedskræfter og bureaukratier (EU!-Barsebäck! - skønt Amsterdam-traktaten og 28. maj knap blev omtalt i lørdags...), nok er det stadig køb-og-smid-væk-religionen, der driver hovedstrømmen i den vestlige verden og dermed i det meste af verden. Men modstands-humøret fejler ikke noget" (18. maj). Nej, modstandshumøret i den gamle modstandsavis fejler ikke noget!
Som de ovenstående citater illustrerer, så er de nye varulve lige så fanatiske og virkelighedsfjerne, som deres historiske slægtninge. Deres retorik er præget af den samme vulgære og propagandistiske sprogbrug; deres angreb lider under den samme ensidighed og ensformighed; deres planer for en 'bedre' verden er udtryk for lige stort fantasteri. Men der bliver ikke nogen Alpefæstning, hvorfra kampen kan forsætte. Der bliver ikke nogen organisering af modstanden. Og der bliver ikke nogen global opstand mod 'magthaverne'. Det er slut, kampen er forbi - og den er tabt.

Kun overfladisk skade
Ligesom det var tilfældet med varulvene efter Anden Verdenskrig, så udgør vor tids varulve ikke en reel fare. De kan højst gøre lidt overfladisk skade. Måske medvirke til at forsinke et brobyggeri et par måneder; hjælpe til at udskyde opførelsen af et indkøbscenter til der kommer et regeringsskifte; eller stoppe nedrivningen af et ungdomshus. Det bliver aldrig til mere end en fanatisk og sporadisk modstandskamp bag fjendens linjer.
For nazismens og socialismens varulve kæmper begge for et system, der har lidt moralsk og militært nederlag. De kæmper begge mod en samfundsstruktur, der har vist sin anstændighed og overlegenhed. Den frie markedsøkonomi er en skabende kraft, der udvikler og beriger samfundet.Tænk blot på den fa-belagtige kreativitet i ordets egentlige forstand, der spænder fra Fords samlebånd til Gates' computerstyresystemer. Alt sammen opfundet ud fra et ønske om at tjene flere penge, altså skabe flere værdier til samfundet. Hvordan skulle vi kunne hjælpe de fattige, uddanne de uoplyste og helbrede de syge uden elektriciteten, forbrændingsmotoren og mikrochippen? Hvis verdensøkonomien ikke var tyvedoblet i løbet af de seneste hundrede år, hvor var vi så henne? Velfærdsstaten ville der i hvert fald ikke være råd til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu