Kronik

Den ædle ridder

Debat
12. september 1998

Percival i Ridderne om det runde Bord. Parsifal hos Wagner - kær ridder har mange navne. Bertill Nordahl læser den berømte middelalderlegende som en symbolsk fortælling om mandighedens evige prøvelser

Mange myter, legender og historier handler om maskulin psykologi. Til de vesterlandske klassikere hører Faust, Parzival, Hamlet, Don Quixote - og så er der hele den nordiske og græske mytologi med alle deres guder og helte.
Psykologen og psykoanalytikeren Hans Ole Nielsen har med udgangspunkt i Wolfram von Eschenbachs store værk Parzival fra ca. 1210 skrevet en afhandling om mandlig udvikling, som jeg har ladet mig inspirere meget af i det følgende.
Der er nemlig stor viden, indsigt og forståelse at hente i denne historie om en moderbunden dreng, som så forfærdelig gerne vil være ridder. Under fortællingens ridderlige lag er 'mandens søgen efter gralen' nemlig det samme i nutiden som på legendens tid.
Naturligvis har gralsfortællingen også forbindelse til kristen tradition - legenderne omtaler direkte gralen som det bæger, Jesus brugte ved indstiftelsen af den hellige nadver. Men tilsvarende fortællinger kendes også fra førkristen tid, hvor gralen har været knyttet til naturmysterier.
Men så længe gralssymbolet kendes, står gralen som symbol for menneskets søgen efter både sjælelig og sanselig livsudfoldelse og åndfuld og frugtbar mening i kontakt med en overordnet guddommelig styring. Den fremstilling af gralen er også det centrale i Parzival-legenden. Her repræsenterer gralen muligheden for at opnå den meget vanskelige harmoni mellem krop, ånd og sjæl.

Parzival-legenden er nemlig historien om en ridder, der søger Den hellige Gral. Undervejs går han så grueligt meget igennem, før han dels bliver forsonet med sin far, dels når frem til Gralen. Han møder både den sårede gralskonge Anfortas og stifter bekendtskab med kong Arthur og ridderne om det runde bord.
Ridderslægten og gralsslægten repræsenterer forskellige værdier i fortællingen. På den ene side står Det runde Bords verdslige ridderskab med de traditionelle ridderdyder gavmildhed, høvisk adfærd, mådehold, medfølelse med den overvundne, et frejdigt sind, ride- og våbenkunst samt respekt for kvinder. På den anden side grals-slægtens kristelige ridderskab, med de centrale kristne værdier næstekærlighed, medfølelse, ydmyghed, bod og tilgivelse.
Det voldsomme møde mellem disse to tilsyneladende uforenelige verdener lægger umiddelbart op til et dramatisk enten-eller. Men pointen er, at mødet mellem modsætninger kan skabe en tredje mulighed, når en mand sætter sit liv ind på at følge et kald. I den forbindelse er det centralt, at vor helt netop ikke når i kontakt med gralen ved hjælp af traditionelle maskuline dyder som mod, kamp, magt og aggression, men ved hjælp af de stik modsatte dyder, som samlende kan karakteriseres med ordet ydmyghed.
Først, da helten forstår gralen som et spirituelt, åndeligt og religiøst symbol, indtræffer de afgørende forvandlinger i ham.
Myten om Parzival bliver således til historien om en mandlig helt, som gennemlever de temaer, der er centrale for den mandlige individuationsproces: 'Hvem er jeg? Hvad er meningen med min eksistens? Hvad er min quest, min opgave og udfordring i tilværelsen?' Hertil kommer, at manden som midaldrende næppe slipper for at møde skyggesiderne af maskuliniteten og sin egen kvindelige eller 'bløde' dimension.
Det betyder, at Parzival - og legendens øvrige helte, for der er nemlig flere - for at overleve og komme videre i deres liv konstant må udvikle andre sider af deres personlighed: Ydmyghed, bod, selvopofrelse, medfølelse samt en kærlighed, som ikke er bundet til seksualitet. Egenskaber, som man ikke umiddelbart skulle tro var forenlige med ridderens maskulinitet. Og som også for moderne mænd kan være vanskelige at have med at gøre, fordi viljen til magt og behovet for sex ofte opleves som centrale drifter. Men igen: Der er netop ikke tale om et enten-eller, men om et projekt, hvor heltens opgave bliver at forene disse to forskellige sider, så det ene ikke tabes, når det andet vindes.

Det gælder vel også moderne mænd, at de enten identificerer sig med en rå, vild, og ureflekteret kamplyst og seksualitet, kombineret med en sentimental medfølelse, der nivellerer alt til at være lige godt. Eller også med en mandighedsform, der bliver alt for reflekterende og forstående, ævlende og blødagtigt blævrende.
Men at tro, at der er tale om en enten-eller, er en fælde. En spejlende figur til Parzival er en af legendens andre helte, Gavan, som af Dronningen får til opgave at befri 400 kvinder, som holdes inde-spærret af en troldmand.
De 400 kvinder repræsenterer vidt forskellige former for kvindelighed, og det kræver Gavans fulde maskuline kraft at befri dem. Undervejs udsættes han for et hav af prøver og fristelser. Til prøverne hører bl.a., at en kvinde med hån og manipulation spiller ham ud mod en anden ridder. En anden prøve består i, at han fristes stærkt af en langt yngre, meget smuk, attråværig og forførende kvinde, som ægger ham og derfor tvinger ham ud i en konflikt mellem lyst og ansvarsfølelse overfor det projekt, som han er igang med. Han holder sig på måtten - og består prøven. Pointen er, at Gavan for at klare de mange udfordringer og modstå de mange fristelser, er nødt til at udvikle forståelse og respekt for kvinder og kvindelige egenskaber.
Ligesom det er en vigtig pointe, at Gavan netop ikke vinder den endelige og afgørende kamp om de 400 indespærrede kvinder i eksplosiv og kraftbetonet ridderkamp, men gennem modig udholdenhed, selvopofrelse og ydmyghed. Han giver sig hen under noget, der er større end ham selv for at nå sit mål, der ikke er hæder og ære, men befrielsen af de mishandlede og forpinte kvinder - måske symboler for hans egen indespærrede kvindelighed. Gavan ville netop ikke kunne vinde denne kamp i en kvindeverden med sine sædvanlige heltemodige ridderfærdigheder. Kvindeligheden, både den inde i en mand og de konkrete kvinder han er omgivet af, vil altid prøve en mand til det yderste for at undersøge, om han er værdig.

Kan disse pointer overføres til nutiden? Jeg mener ja. En klog mand kan med mod, kraftfuldhed, empati og udholdenhed modstå sin kvindes 'prøvelser'.
Men: At ville gøre magt og ære og et tilfredsstillende kærlighedsliv til sin kvinde til selve livets mening vil på den anden side også være fatalt for en mand.
Det ville være at udnævne disse ting til falske graler, fordi hverken en nok så dejlig og vidunderlig kvinde eller den største magt og ære kan udgøre selve livets mening. Hvis man alligevel forsøger at gøre det, vil det selvklart føre til voldsomme bebrejdelser og forurettede udfald mod den elskede på den ene side og magten og æren på den anden. Men ikke desto mindre prøver mange mænd ihærdigt at gøre det alligevel, for hvad skulle meningen med livet ellers være?
Myten om Parzizal er historien om, hvordan helten Parzival får integreret de sider i sin personlighed, som mytens øvrige riddere og kvinder repræsenterer.
Jeg mener her, at alle optrædende personer i en myte skal ses som forskellige sider af hovedpersonen.
Parzival-legenden er historien om, hvordan en traditionel og entydig ridder gennem prøvelser og udfordringer, hvor han påføres forvirring, håbløshed, opgivenhed, lidelse og smerte, forvandles til en ridder.

Og langsomt og møjsommeligt forstår han, at han også er nødt til at udvikle medfølelse, tilgivelse og kærlighed for at være en ædel og værdig ridder. Samt den ydmyghed, som gør, at Parzival til sidst formår at se sig selv som et menneske på godt og ondt, med den dybe indsigt: Jeg er kun dette!
Denne afgørende indsigt fås først og fremmest, hvis Gavan-figuren ses som en spejlingsfigur eller åndelig forlængelse af Parzival.
Gennem Gavan-skikkelsen fortsætter Parzival sin udvikling, og Gralen som åndelig værdi er blevet åbenbaret for ham - sammen med hans mulighed for at leve et liv, hvor krop, sjæl og ånd kan forenes i levende forbindelse.
Det forholder sig så paradoksalt, at en mand tjener sig selv og sin maskulinitet bedst ved at tjene Gralen - og at tjene den indre kvinde er en forudsætning for at kunne tjene gralen. Først da vil en mand kunne kontakte og blive kontaktet af de åndelige kræfter, der kan føre ham videre på hans færd i livet.

Kilde: PARZIVAL, Om mandlig udvikling. Af Hans Ole Nielsen, privattryk, 1997.

*Bertill Nordahl er forfatter til adskillige børnebøger, ungdomsbøger og voksenbøger, mange med maskulinitet og kønsspørgsmål som tema. Sidst udkom Pigerne og drengene, Ni samtaler om kønnets betydning (1997)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her