Læsetid: 4 min.

Balance-kunst med møller

Debat
15. september 1998

Uforstyrrede landskaber følger ikke kommune-grænserne, hvorfor mølleplaceringer bør vurderes på amtsplan

MEDVIND
Ingeniør Peter Rasmussen skriver om vindmøller i Information den 10. september og om Danmarks Naturfredningsforening, som han konsekvent kalder en landskabsforening. Han mener, vi bør forhandle med miljøorganisationerne om placering af møller. I Rasmussens univers går landskabsforeninger imod møller, mens miljøgrupper går ind for dem.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er såvel en natur- som en miljøorganisation og har måske derfor et mere nuanceret syn på møller end mange andre i dette land.
"DN er gennemsyret negativ over for vindkraft," skriver Peter Rasmussen og nævner den folder, som vi i forbindelse med det paneuropæiske miljøministermøde i Århus i juni sendte på gaden. Fælles-temaet for denne - og mange andre foldere i samme serie - er, hvordan du kan gøre din indflydelse gældende, når din omverden ændrer sig. Gerne før det sker. Hvordan får du indflydelse på regionplanen, på beslutningen om byggeri af en motorvej eller på vindmølleplaner i nærheden af din bolig for at tage et par eksempler.
Det opfatter Peter Rasmussen desværre, som om vi går imod vindenergi. Må jeg lige citere en af folderens første sætninger i afsnittet 'Vindmøller for fremtiden': Vindmøller er en vigtig brik i vores fremtidige miljøpolitik og arbejde for et bedre miljø.
Peter Rasmussen mener også, at "DN har valgt at støtte sig til centralismen fremfor det lokale selvstyre".

Alt for ringe planlægning
Hidtil har mølleplanlægningen foregået i kommunerne. Hvordan har den været indtil nu? Alt for ringe, siger Danmarks Naturfredningsforening. Vi skal have bedre styr på mølleplanlægningen, inden vi nu begynder at skifte de gamle møller ud med nye, der er væsentligt højere.
31 af landets 275 kommuner har end ikke lavet et forslag til vindmølleplan her mere end to år efter at det skulle være færdigt. Arbejdet i kommunerne er generelt gået meget langsomt - mens møllerne er udviklet i raketfart og blevet større og større.

Hovsaløsninger
De allerfleste møller sættes op, efter at der er lavet et tillæg til kommuneplanen og en landzonetilladelse. Det levner reelt ikke plads til megen diskussion eller indflydelse.
At 39 kommuner mener, at der slet ikke er plads til møller, er også problematisk. Det er ofte et behageligt standpunkt, hvis man ikke vil have konflikter med borgerne. Men det ligger langt fra den kommunale forpligtelse, der får andre kommuner til at undersøge, hvordan de kan leve op til målene i de nationale handlingsplaner.
"En fortsat stor udbygning med vindmøller på land vil kunne få en væsentlig uheldig indflydelse på navnlig natur og landskab," skriver Miljøministeriet. Danmarks Naturfredningsforening er enig.
Derfor er det en god ide at lade mølleplanlægningen være en del af regionplanerne fremover. "At støtte sig til centralismen" betyder altså i dette tilfælde at lade amterne stå for vindmølleplanlægningen fremover. Det sikrer demokratisk indflydelse og aktiv borgerinddragelse. Store, uforstyrrede og bevaringsværdige landskaber følger ikke kommunegrænserne, og derfor bør mølleplaceringer ses i en større sammenhæng - bedre på amtsplan end kommunalt plan.
Det gælder i øvrigt meget anden planlægning. Vadehavet tilhører ikke Skærbæk Kommune alene, men også Peter Rasmussen, jeg selv og andre skal have indflydelse på dette internationalt vigtige område.
Vi er også for skeptiske over for placeringen ved Middelgrunden i Øresund. "Hvor skal københavnerne ellers få deres strøm fra?", spørger Rasmussen. Ja, vi kunne jo begynde med at respektere den eksisterende planlægning: Energistyrelsen har tidligere - efter et langt, grundigt udredningsarbejde - vurderet at Danmarks massive satsen på havmøller (som Danmarks Naturfredningsforening bifalder) skal ske i fire store områder - Middelgrunden er ikke blandt dem. I forbindelse med udpegningen af de store havområder andre steder til møller har vi peget på vigtigheden af, at det lokale engagement og folkeeje kan benyttes - også ved havmøllerne.

Svaret på Sydney-opera
I øvrigt har vi nævnt en anden mulig placering i Øresund, hvis der stadig skulle være et politisk ønske om møller uden for København. "Hovedstadens svar på Sidney-operaen" som projektet er blevet kaldt.
Miljøministerens cirkulære om vindmøller støtter vi. Derfor er vi fjender af vindenergi, siger møllernes venner. Men cirkulæret er ikke et øjeblikkeligt stop for møller. Kommunale, præcise vindmølleplaner, der er i overensstemmelse med regionplaner, kan fortsætte. Husstandsmøller kan fortsat opføres overalt i landet.
Danmarks Vindmølleforening siger om Danmarks Naturfredningsforenings rolle på vindmøllespørgsmålet: Det er et spændende studie i politisk balancekunst.
Så sandt, så sandt.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker vedvarende energi. Vi ønsker - og mange af os har købt andele i - vindmøller. Men at ønske en ordentlig planlægning kræver en sjælden evne - nemlig en veludviklet balanceevne og god finmotorik.
Peter Rasmussens pointe er, at Danmarks Naturfredningsforening bør gå i dialog med vindmøllefolket. Det tog jeg allerede initiativ til i sommer, og om et par uger mødes vi med Vindmølleforeningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her