Læsetid: 3 min.

Børnerådet svigter

Debat
14. september 1998

Mange forældre går i en evig angst for ikke at leve op til samfundets standarder for børneopdragelse. Gør det dem til gode forældre?

TÆV
I 1997 nedsatte Socialministeriet et Børneråd bestående af syv børneeksperter. I lovgrundlaget står bl.a., at det påhviler Børnerådet "at vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder" og videre, at rådet skal "sætte aktuelle emner til debat."
På begge områder svigter Børnerådet totalt.
Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har Børnerådet sammen med foreningen Børns Vilkår netop udsendt en folder til landets skole og institutioner under sloganet 'Nej til bank'. Det er en massiv kampagne, hvor hensigten er, via lærere og pædagoger, at oplyse forældrene om, hvordan de skal opdrage deres børn.
Det lyder altsammen betagende, for vil vi forældre, samfund, skole og institutioner dog ikke alle sammen børnenes bedste? Naturligvis - og ingen kan da stille spørgsmålstegn ved de gode hensigter?
Det er der heldigvis forældre der gør, for kampagnen og lanceringen af den er dybt problematisk på flere områder. Børnerådet og Børns Vilkår går direkte ind og misbruger vores børns lærere, eller som det hedder i følgebrevets sødladne opfordring:
"For at nå ud til så mange forældre som muligt vil vi gerne drage fordel af jeres tætte kontakt til dem."
Tja, udnytte ville være et mere passende udtryk, men så går den velmenende retorik jo fløjten - og videre lyder opfordringen, at forældrene kan "fortælle om deres synspunkter og oplevelser og måske lære noget nyt."

Ingen syndsforladelse
Uskyldigt, nej for Børnerådet 'glemmer' at fortælle, at når Sørens mor brødebetynget har berettet om sit syndige levned og fortalt, at hun da har givet Søren en røvfuld engang (sammenligningen med totalitære regimers genopdragelseslejre ligger snublende nær) - ja, så skal hun ikke vente syndsforladelse. Rent faktisk er hun kriminel og burde politianmeldes.
Dette står der intet om i folderen!
De fleste forældre går helt og varmt ind for et tæt samarbejde mellem skole og hjem for at styrke børnene og give dem en god faglig ballast. Forudsætningen for dette samarbejde er et loyalt forhold mellem skole og forældre. Dette forhold kan ikke opretholdes, når lærergerningen skal omfatte opdragelse af både forældre og børn.
I folderen tales der fortroligt til forældrene og anvises eksempler på, hvordan man kan være sammen med sit barn, hvis man ikke lige vidste det i forvejen og, at "kommer der en smutter, må man indrømme over for barnet, at man ikke har lært det endnu."
Fy for den forælder, der vover at stå som en autoritet over for sit eget barn. Gør hellere barnet til en lille voksen, som skal forstå, at voksne altså er nogle, man ikke kan regne med, og at barnet ikke skal stole på, at den voksne faktisk gør det bedste for det.
Er det virkelig børne-
eksperter, der taler her? Folderen bygger på det syn, at for-ældre ikke gør det godt nok for deres børn, fordi de ikke ved bedre.

Forældre er forskellige
Nu er det at få børn heldigvis ikke noget, man endnu skal have statens eller Børnerådets tilladelse eller uddannelse til at gøre. Vi forældre er faktisk meget forskellige, og det er opdragelsen af vores børn heldigvis også. Udgangspunktet burde være, at vi forældre elsker børnene højt og vil dem det bedste på alle vores forskellige måder. Dette aspekt er end ikke til overvejelse hos Børnerådet og Børns Vilkår - til gengæld er det vigtigt at holde sig for øje, at der bag den gode vilje hos Børnerådet og Børns Vilkår rejser sig en skræmmende autoritet, der kan eliminere alle os stupide og tåbelige forældre, der mener, vi gør det så godt for vores børn.
Er der så ikke børn, der har det skidt i Danmark? Jovist er der det, så begræns den hellige indsats til dem, der har brug for det - i stedet for at belemre alle Danmarks
forældre med denne opbyggelige folder og brug i stedet pengene, der hvor der er behov for dem.
Er der ikke mange forældre, der er usikre på, hvad de skal gøre over for deres børn? Jo, netop fordi de i alt for mange år har fået tudet ørene fulde af, hvordan de skulle gøre og agere for at være gode forældre, så de ikke gav deres poder traumatiske oplevelser eller kom til at lave fysiske eller psykiske overgreb på ungerne.
Uhyggeligt mange for-ældre har gået, og går, i en evig angst for ikke at leve op til samfundets standarder for børneopdragelse. Gør det dem til gode forældre?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her