Læsetid: 3 min.

FLS og erstatningerne

16. september 1998

Det er første gang et ikke-tysk firma betaler erstatning, hvilket giver nyt perspektiv til debatten om krigstidens kollaboration

SLAVERI
FLS-Industries har givet sig og opretter nu en fond, der skal hjælpe de overlevende fra de tvangsarbejdslejre, koncernen drev under Anden Verdenskrig. Det er en glædelig nyhed. Koncernledelsens første reaktion på erstatningskravene var nemlig helt på linie med den, tyske erhvervsfolk af den mere forstokkede slags plejede at møde tilsvarende krav med: Total afvisning. Men førende tyske foretagender med Volks-wagen og Daimler-Benz i spidsen, har i de senere år vedkendt sig den uafvaskelige skyld, de påtog sig ved at lukrere på nazi-tidens slavearbejds- og jødeudryddelsesprogrammer, og er gået ind på at betale erstatning.

FLS har taget bestik
FLS har tydeligvis taget bestik af de tyske koncerners måde at håndtere spørgsmålet om den nazistiske fortid på. Men der er dog et stykke vej endnu, inden den danske 'lillebror' kommer på omgangshøjde. Modellen, der bruges de fleste steder i Tyskland, består i:
*Betaling af erstatning til de overlevende samt til sociale og velgørende organisationer.
*Uafhængig, faghistorisk undersøgelse af ledelsens dispositioner under det nazistiske regime samt af tvangsarbejdets omfang og former.
*En indsats over for offentligheden og ikke mindst i leder- og personaleuddannelsen for i fuld åbenhed at oplyse om den tids forhold og deres etiske konsekvenser. Nazi-tidens fejltagelser og forbrydelser bør inddrages i en læreproces med henblik på nutidig og fremtidig handlen. Hos Volkswagen sker det bl.a. ved at sende det ene kuld lærlinge efter det andet på studieophold til Auschwitz.
FLS's beslutning er et udmærket første skridt. Men udtalelser af bestyrelsesformand Jens Münster, refereret i pressen, om at man betaler for at slippe for mere dårlig omtale, viser at problemets alvor ikke helt er gået op for ham endnu. Det ville være rart at fornemme en erkendelse hos Münster af, at F. L. Smidth - som firmaet hed dengang - under besættelsen handlede politisk og etisk uforsvarligt, eller i det mindste en vilje til at få dets dispositioner undersøgt til bunds. Så kunne vi alle sammen få at vide, hvad der faktisk skete, og hvad motiverne var, i stedet for at være henvist til mediernes ofte sentationsprægede beretninger.
Gruppen Aktive Modstandsfolk skal have stor tak, fordi de så eftertrykkeligt har rejst denne sag, efter at historikeren Joachim Lund i sin forskning havde fundet informationer om FLS' koncentrationslejr i Estland og publiceret disse i Historisk Tidsskrift. Men lige så stor utak skal denne gruppe have, fordi dens leder Frede Klitgaard systematisk forplumrer sagen. Han stiller krav om, at hans lille fraktion af danskere skal have erstatning af FLS, fordi koncernen udnyttede østeuropæiske jøder som slavearbejdere. Og han har ikke på nogen måde forsøgt at godtgøre, at han repræsenterer bare en overlevende fra Port Kunda lejren. Det er et usædvanlig klodset og mærkværdigt forsøg på at profitere på andres lidelse, som etisk set ikke lader Jens Münster noget efter.
Frede Klitgaard vil formentlig fortsætte sine kampe, som om den kolde krig stadig rasede, og fortidens frontstillinger stadig bestod. Men der er ingen grund til, at FLS- ledelsen lader sig indfange af hans retorik. Det står den frit for at gå videre ad den vej, de mere ansvarlige tyske foretagender i øjeblikket beskrider.

Vigtigt nyt aspekt
Allerede nu rummer FLS' beslutning et vigtigt nyt aspekt. Nazi-tidens industrielle tvangsarbejde har hidtil været behandlet som et rent tysk problem. Men erhvervsforetagender fra stort set hele det tysk-besatte Europa deltog i forbrydelserne, omend ikke i samme målestok. Mig bekendt er det første gang, et ikke-tysk foretagende vedkender sig erstatningsansvaret. Det rummer et nyt, lovende perspektiv for debatten om den tids vidt udbredte kollaboration.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu