Læsetid: 4 min.

Fremtidens hovedstadsordning

8. september 1998

Af JOHN REYNOLDS fhv. medlem af Hovedstadsrådet viceborgmester (SF),i Albertslund

Borgmestrene sværger til indirekte valgte bestyrelser og udviklingsselskaber, hvor offentlighedens informationsadgang er temmelig begrænset

STORAMT
En af regeringens seneste balloner handler om den fremtidige hovedstadsordning. Også om dette spørgsmål er der uenighed i regeringen og internt i Socialdemokratiet.
Men ikke desto mindre virker regeringens 'rullemarie', Thorkild Simonsen, fast besluttet på, at nu skal der gennemføres en nyordning for hovedstadsområdet.
Hvis mønstret fra vedtagelsen af diskriminationsloven for flygtninge og indvandrere gentager sig, vil han få sin vilje.
Diskussionen om den fremtidige hovedstadsordning forekommer de fleste almindelige mennesker at være en rigtig 'politikerdiskussion', som man har svært ved at identificere sig med. Det er svært at forholde sig til problemerne, og konsekvenserne af de forskellige modeller er svære at gennemskue. Dis-kussionen ikke blot er en saglig debat om at løse servicebehov - nej, det handler om magtkamp, bevarelse af nuværende positioner og derfor meget om struktur.
Thorkild Simonsen vil have et 'lille storamt' bestående af Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg.
Jens Kramer vil have et stort storamt bestående af ovennævnte plus Frederiksborg og Roskilde amter. Det vil store dele af Socialdemokratiets folketingsgruppe med Nyrup i spidsen formentlig også.
Men de radikale spænder ben, dels fordi de pr. automatik er imod noget, der er 'for stort'. Og dels fordi partiet ikke er kommunalpolitisk repræsenteret i betydende grad. Derfor vil de ikke have et stort organ, de ikke selv er repræsenteret i, til at 'konkurrere' med Folketinget.

Kommunernes forslag
En afgørende kæp i hjulet på regeringens planer kan blive FKKA, Foreningen af kommuner i Københavns Amt.
FKKA's bestyrelse, der er domineret af socialdemokratiske og konservative borg-mestre skrev den 25. august 1998 til statsministeren og påpegede, at hovedstadsområdet slet ikke behøver noget amt, kommunerne kan godt selv klare opgaverne, både alene og i et samarbejde.
Sundhed og sygehuse, foreslår FKKA-bestyrelsen, bliver forvaltet i en særlig bestyrelse valgt af de 20 kommunalbestyrelser i hovedstadsområdet.
Regionplanlægning, vandløbsvæsen, overordnet erhvervsudvikling, fredning og enkelte andre miljøopgaver, foreslår de, bliver varetaget af en bestyrelse valgt af de 20 kommunalbestyrelser og Roskilde og Frederiksborg amtsråd.
Her anerkender FKKA-bestyrelsen altså, at styret af fælles opgaver i hovedstadsregionen kræver medvirken fra Hundested til Køge.
Endelig mener FKKA-bestyrelsen, at HT's bestyrelse fortsat skal varetage kollektive trafikopgaver og denne bestyrelse skal vælges af de 20 kommuner og af Roskilde og Frederiksborg amter.
Resterende opgaver som veje, gymnasier, voksenundervisning og visse sociale opgaver, mener de, kommunerne selv kan løse, evt. i samarbejde.
Det er desværre karakteristisk for det kommunale demokrati, at borgmestrene sværger til at løse opgaverne i indirekte valgte bestyrelser og udviklingsselskaber, hvor offentlighedens informations-adgang er temmelig begrænset. Hvor mange ved f.eks. i forvejen, hvad FKKA er og står for?
Omvendt peger FKKA-bestyrelsen på de opgaver, der skal løses, og indirekte anerkender den, at der er en indbyrdes sammenhæng i problemerne, dog ikke at opgavernes løsning kræver en for borgerne gennemsigtig politisk struktur.

Valgform vigtigst
I det lille Danmark, der er halvt så stort som Paris og lidt større end Berlin; hvor de nuværende fem amter i hovedstadsregionen er nogenlunde på størrelse med Bornholm, men meget mindre end f.eks. Århus amt; da er det for mig nærliggende at forestille mig, at fysisk planlægning og miljøbeskyttelse, kollektiv trafik, sygehusvæsen, dele af (den store) kultur med fordel kunne ligge i et direkte valgt hovedstadsamt, der erstatter de nuværende fem amter plus Københavns Kommune og Frederiksberg.
Det tidligere indirekte valgte Hovedstadsråd var totalt domineret af amtskommunale (og stor-kommunale) særinteresser, især fra Københavns Kommune.
Så en vigtig forudsætning for, at et direkte valgt hovedstadsamt kan fungere, er selvfølgelig, at de nuværende fem amter nedlægges og at Københavns Kommune opdeles i mindre kommuner eller bydelsråd.
Spørgsmålet om størrelse, sammensætning og kompetence til et politisk organ handler i sidste ende om, hvilke opgaver der skal løses.
De fælles overordnede opgaver i hovedstadsregionen er så store og så indbyrdes sammenhængende, at de kræver en fælles politisk opgavevaretagelse og struktur.
Diskussionen om 'stort' eller 'lille' hovedstadsamt er i denne sammenhæng mindre vigtig end spørgsmålet om valgformen.

Tag den store løsning
Enhver må kunne forestille sig, at hvis der bliver nedsat et såkaldt lille hovedstads-amt bestående af Københavns Kommune, Københavns amt og Frederiksberg, vil der ikke gå lang tid, før Frederiksborg og Roskilde amt skal inddrages i samarbejdet. Det viser FKKA-henvendelsen til Nyrup jo også. Derfor kan Folketinget efter min mening lige så godt vedtage den såkaldt store løsning med det samme.
Denne løsning bør også medvirke til, at kommunerne ikke laver store og udemokratiske udviklingsselskaber og lignende, der løser opgaverne 'ved siden af' det politiske system.
Borgerne i hovedstadsregionen har krav på en regionalt valgt forsamling, hovedstadsamtet, der vil være i stand til at skære igennem lokale særinteresser. Alternativet er nemlig, at diverse ministre bestemmer.
Fundamentet for det kommende hovedstadsamt bør være, at det bliver direkte valgt af borgerne i regionen og har mulighed for selvstændig skatteudskrivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu