Læsetid: 4 min.

Kunsten at spare op

11. september 1998

Hvad der skal til for at forbedre billedkunstnernes vilkår, er en kulturminister, der ikke lader sin politik gennemsyre af populisme

INDKØB
Vi har i dag et overudbud af kunstudstillinger og samtidigt et skammeligt budget til indkøb til såvel offentlige som private samlinger.
Den stadig større fokusering på udstillingsaktiviteten hænger nøje sammen med politikernes fatale fejldisposition: Succes måles på et museums besøgstal. Det er da også langt nemmere end at skulle vurdere kvaliteten af en kunstsamling og den forskning, der foregår.
Brygger Carl Jacobsens Glyptotek er imidlertid et levende bevis på, at væsentlige samlinger uden en stor udstillingsaktivitet kan give store besøgstal; men uden midler til kunstindkøb i såvel offentlig som privat regi i dag, er vores museer i færd med at udvikle sig til en blanding af Illum og cafeterier med tilstødende udstillingslokaler.

Behovet er større
Mens vores samfund oplever en rigdom uden historisk sidestykke, må vi erkende, at der politisk ikke har været vilje til at bære det ansvar, som tidligere i vort århundrede blev varetaget af private velhavere.
Væsentlige indkøb sker i dag sjældent uden hjælp fra en fremsynet Carl Jacobsen, der gennem Ny Carlsbergfondet forgylder dansk kunstliv med ca. 45 mio. kroner om året. En uvurderlig gave, men langt fra nok til at dække det behov, der er.
Man kunne forestille sig, at staten lavede et fond, der beløbsmæssigt matchede Ny Carlsbergfondet. Et fond som kunstmuseerne kunne an-søge om tilskud til væsentlige indkøb.
De private virksomheder burde også i langt højere grad deltage i vedligeholdelsen og udbygningen af den samlede nationale kunstskat. Men de skal motiveres. Jeg kunne forestille mig, at virksomhederne profilerede sig i form af samlinger. Samlinger, som virksomhederne enten selv kan opbevare eller samlinger, som kan opbevares på lokale og nationale museer, ikke som deponeringer, men som samlinger i museet.
Man kunne forestille sig, at virksomhederne samarbejdede med museerne om opbygningen af kunstsamlingerne hos Lego, A.P. Møller, Den Danske Bank, Magasin, Brugsen, DSB osv. Jeg tænker ikke her på de almindelige udsmykninger af gange osv. i virksomhederne, men på opbygning af reelle kunstsamlinger. F.eks. kunne indkøb til samlinger opbygget i samarbejde med museer være fradragsberettigede.
De private kunstsamleres antal og købelyst burde ligeledes stimuleres. En kunstners succes kan bl.a. aflæses af kunstnerens gensalgsmarked, det sekundære marked. Der er ikke noget overhovedet, der kan styrke efter-spørgslen efter en kunstners arbejder, som et stærkt sekundært marked.
Kunst koster mange penge, og en kunstsamler må skele til, at værdien af et kunstværk nogenlunde holder. Konvertibiliteten er ikke uvæsentlig for en kunstsamler, der bruger sine surt sammensparede højt beskattede skillinger på et kunstværk. Men afgifter i form af Copy-Dan og moms, er medvirkende til at opnåede gensalgspriser generelt ligger langt under det beløb, der bliver betalt for et kunstværk første gang det købes. Den manglende konvertibilitet i forhold til kunstnernes økonomiske største konkurrenter, obligationer og aktier, er med til at holde danske kunstnere på randen af fattigdom.
I stedet for at være vidne til, at al væsentlig handel af international kunst på det sekundære marked forsvinder til især New York, London og Amsterdam, vil en styrkelse af kunstværkernes konvertibilitet, ved en fjernelse af alle afgifter, trække en handel i milliardklassen her til landet. En handel, der vil medføre flere arbejdspladser i de mange kunstrelaterede følgevirksomheder, og som vil medføre øgede skatteindtægter, fra alle implicerede aktører.

Alternative indtægter
Når billedkunstens økonomiske vilkår diskuteres, skæves der ofte til de andre kunstarters økonomiske strukturer.
Billedkunsten adskiller sig imidlertid fra de andre kunst-arter ved, at produktet er unikt, og kan derfor ikke i kommerciel sammenhæng nå mere end én køber.
Problemet er, at der er for få købere eller måske nærmere for få penge i hænderne på de potentielle købere. Derfor - forståeligt nok - har man søgt og søger man på alternative måder at skaffe indtægter til billedkunstnerne.
Statens Kunstfond har siden sin oprettelse vist sig at være en særdeles effektiv måde at få pengene ned i de rigtige lommer på. Derfor vil en kraftig forhøjelse af fondens midler være naturlig, når vi skal forbedre levestandarden for vores dårligst stillede samfundsklasse, som yder så meget, som vi og samlinger i udlandet senere vil betale svimlende summer for.
Copy-Dan afgiftens indførelse har på ingen måde vist sig at kunne skaffe salt til ægget, andet end til de få velhavende kunstnere, der i forvejen har et reelt sekundært marked. Og de kunstnere må for de flestes vedkommende erkende, at deres sekundære marked er blevet stækket af afgiften til skade for deres primære marked. De eneste, der reelt har haft og som vil få glæde af Copy-Dan afgiften er arvinger til kunstnere og den virksomhed, som administrerer afgiften.
Fjern den straks eller kom med dokumentation for, at den kommer vore kunstnere til gavn. Eller hvad med at hæve afgiften til 50 procent. Hvorfor ikke?
I forbindelse med udstillinger diskuteres det, at kunstnere skal have en visningsafgift. Jeg kan ikke finde nogen argumenter, der skulle tale for, at billedkunstnerne ikke skal have det, når bare det ikke modregnes på museernes indkøbskonti.
Det eneste, der skal til for at forbedre billedkunstnernes levestandard, er en kulturminister, der ikke lader sin politik gennemsyre af populistiske tiltag. Hvis bare hendes kunstpolitiske ambitioner har en brøkdel af hendes karrieremæssige ambitioner, ville det være et nemt greb i lommen på finansministeren - han vil ikke engang mærke det.
På længere sigt vil han få pengene tifold igen. Det er dét, der kaldes en langsigtet økonomisk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu