Læsetid: 5 min.

Læserdebat

Debat
5. september 1998

Plant nye skove

27. AUG. - Idet jeg tilslutter mig Jørgen Steen Nielsens synspunkter i hans leder 'Ude at svømme' 27. august, vil jeg blot tilføje, at det altså ikke kun er CO2-udslippene, der får vandene til at stige i Yangtzekiang og Ganges, men især den hensynsløse skovrydning i de bjergområder, hvor floderne har deres udspring.
Det er et forhold, man har kendt til, lige siden man ryddede skov i Georgia i forrige århundrede og pludselig opdagede, at man stod i vand til halsen, hvorefter man fik travlt med at genopdyrke skovene. Det samme vil man blive nødt til at gøre i Ganges' og Yangtzekiangs udspringsområder.

Henning Prins
Vingen 7
3140 Ålsgårde

Brugbar viden

2. SEP. - I anmeldelsen 31. august af Bent Christensens Omkring Grundtvigsk vidskab anbefaler Sune Auken varmt, at arbejdet antages som doktordisputats. Af flere grunde.
Bl.a. fordi Grundtvig understreger forbindelsen mellem det videnskabelige og det folkelige med et selvfølgeligt krav om, at universitetet orienterer forskning, så den er til åbenlys gavn for mennesket. (Hvad man må sige, den på lange distancer ikke mere er i dag - atomvåbenforskning, lægeforskningens afhængighed af medicinalindustri, genmanipulation osv.)
Samtidig med at de folkelige lag på deres side må komme til indsigt i deres "klare behov for at forholde sig til, hvad der foregår i den akademiske verden"
Og, fortsætter Sune Auken, at det sidste forhåbentlig vil afstedkomme en tiltrængt såvel teoretisk som selvforståelsesmæssig ran-sagning på universiteterne.
For mig lyder det som om, Omkring Grundtvigsk vidskab kunne være lige så brugbar i universitetets høje elfenbenstårn som for højskolens fanklub.
Aksel Ravn
Lillemarksvej 14 st.tv.
4180 Sorø

Minister på afveje

1. SEP. - Bertel Haarder er tilbage! I en ny ansættelsesbekendtgørelse giver forskningsministeren nu universiteternes ledere den fulde magt til at forestå ansættelser.
Ministeren siger: "En stærk ledelse er afgørende for et velfungerende demokrati". Magen til vås er sjældent hørt - efter den model er diktaturer den mest demokratiske styreform.
På den baggrund har ministeren valgt at se bort fra de studerendes ønske om mere åbenhed i ansættelsessager. Lederne skal frit kunne ansætte deres foretrukne ansøgere, nepotismedebatten er åbenbart ikke nået frem til Forskningsministeriet.
Som studerende er vi dog vant til, at siddende ministre skiftevis prædiker mere demokrati og åbenhed (f.eks. i Regeringens Ungdomspolitik og Redegørelse om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet) og fjerner demokratiet på universiteternes skridt for skridt.
Efter Bertel Haarders forkætrede - og uhensigtsmæssige - Universitetslov, har radikale og socialdemokratiske ministre udhulet de sidste rester af indflydelse for universiteternes befolkning til fordel for en management-model hentet fra åbenbart især Dansk Industri. Dette var dog ikke de studerendes primære anke mod den ny ansættelsesbekendtgørelse. Derimod lagde man stor vægt på, at man ved ansættelser i fremtiden også tager hensyn til undervisningen. En ansat adjunkt, lektor eller professor skal i princippet benytte halvdelen af sin arbejdstid på undervisning - men ved stillingsopslag og ansættelser inddrages alene forskningsmæssige kvalifikationer. Hvad de studerende foreslog var derfor, at man ved både stillingsopslag og vurdering af ansøgere i fremtiden tilgodeser det fremtidige undervisningsbehov og ansøgernes undervisningsmæssige kvalifikationer på lige fod med de forskningsmæssige.
Man skulle vel ikke mene, at det var urimeligt, hvis nyansatte rent faktisk var i stand til at varetage begge halvdele af jobbeskrivelsen. Konsekvensen af den nuværende (og desværre fremtidige) ansættelsesmodel er nemlig, at man alt for ofte ansætter glimrende forskere, som ikke bidrager med relevant undervisning, men al-ene fortsætter en forældet forskning, og at de nyansatte hverken kan eller vil undervise inden for relevante emner eller på et acceptabelt niveau. Det er beskæmmende, at man ansætter offentlige ansatte som i relation kun er halvt kvalificerede, men det er især nedbrydende for undervisningens kvalitet og derfor også for det vidensgrundlag, fremtidige forskere opnår i løbet af deres uddannelse.
Man kan måske ikke forvente, at en forskningsminister skal tage højde for uddannelseskvalitet, men jeg spørger mig selv, hvor den højt berømmede undervisningsminister er i denne diskussion. Kan hun leve med, at universiteternes uddannelser nu forringes i endnu højere tempo end før?

Jacob P. Ørum, stud. jur.,
Kildevældsgade 83 A st. th.
2100 Kbh. Ø

Jeg blev gal

2. SEP. - Kære Mikkel Wold, jeg har med interesse læst din anmeldelse af min 60 års Danmarkshistorie i Information 2. september og vil naturligvis ikke anfægte dine vurderinger og synspunkter. Men din indledende erindring om mødet i Vartov har jeg lyst til at uddybe en smule.
Du fortæller, at jeg efter mit foredrag i Studenterkredsen blev imødegået af en tilhører, hvilket førte til, at min tone blev "fjendsk og flabet på en sådan måde, at en af diskussionsdeltagerne forlod mødet i protest". Det er rigtigt, at jeg 5. oktober 1984 talte i Studenterkredsen i Vartov om "Begrebet An-stændighed", og at der efter foredraget blev en del diskussion. En af dem, der opponerede var Johs. Lauridsen, og hans opposition var i denne situation af en særlig art. Igennem syv-otte år havde han og jeg i tidehvervske og grundtvigske sammenhænge haft en fejde løbende om loven eller om antiomisme. Og fra Johs. Lauridsens side var denne teologiske strid meget hurtigt blevet yderst personlig, for ikke at sige privat, hvor øgenavne og bagtalelse var hans foretrukne våben.
Den smukke betegnelse "Sorte Søren", der pryder din anmeldelses overskrift, er en af de mere harmløse opfindelser af Johs. Lauridsen fra denne tid. Luften var mildt sagt anspændt eller kølig imellem os. Og da han på mødet i Studenterkredsen endnu en gang trak sin private sladder af stalden som argument, blev jeg gal i hovedet og gav ham råt for usødet. Jeg husker det godt. Og da jeg jo har kendskab til, hvad der var gået forud og hvad der lå i hans polemik, har jeg fortsat forståelse for min egen reaktion.
Da du imidlertid ikke kan vide besked med baggrunden, forstår jeg også godt din opfattelse.

Søren Krarup
Seem
6760 Ribe

Klokken 180

3. SEP. - For at lette international handel og kommunikation kunne det være en god ide at indføre en international tidsstandard, der er universel. Så klokken er det samme over hele Jorden. Det er selvfølgelig en tand mere abstrakt end regional tid, men en praktisk og naturlig udvikling. Man kunne lave en blød start, hvor den nye tidsstandard blev indført på nettet. Det kunne muligvis også bruges til at undgå år 2000-problemet, men det er ikke det vigtigste formål. Det bør indrettes på en måde så forveksling med regional tid er umulig. For eksempel ved at give hver 'time' 180 minutter.

Jakob Schmidt-Rasmussen
Anders Henriksens Gade 2B,
2300 København S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her