Læsetid: 3 min.

I må dope jer lige så tosset I vil

15. september 1998

Sportens dyd er taget for længe siden, og tidspunktet for et operativt indgreb, der kunne retablere hymen, er for længst forpasset

EPO(S)
Som sagesløs medieforbruger har det siden Virenques signeur blev arresteret i Lille været muligt at følge kommentatorer og læserbrevskribenters amokløb i forargelse over brugen af doping i sport, senest med Jørn Møllers indlæg i Information den 12-13. september.

Eufemismer
For en fem år siden, da der for alvor begyndt at komme penge i dansk klubfodbold, var der stor ravage, da Coca-Cola som hovedsponsor som en del af sponsoraftalen havde fået gennemtrumfet, at superligaen nu skulle hedde Coca-Cola©-ligaen. Medierne rasede, indtil Coca-Cola© trak sit sponsorat tilbage (siden er det mere klodsede Faxe Kondi©-ligaen gledet ubesværet ind). Dengang hed det i en leder i Information, at siden sporten i forvejen var opslugt, ledet og administreret af pengemænd kunne man lige så godt tage skridtet fuldt ud; ergo hed det i Information, som det eneste sted i landet, Coca-Cola©-ligaen, mens andre medier måtte bruge forskellige mere eller mindre opfindsomme eufemismer.
Derfor kan det undre, at der selv i Information i sommers har været ballade om disse ting - herregud: Vi ved jo alle, at det er pengene, der styrer det show. Da Marco Pantani, dette års Tour de France-vinder - mod betaling - havde kørt det nordsjællandske Ole Ritter Classic, og en journalist fra DR-sporten ville interviewe ham, sagde Pantani nej med den begrundelse, at Ole Ritter havde fortalt ham, han kun måtte give interviews til TV2!
Uanset, hvor mytologiseret Tour de France forsøges gjort af Leth og co., kan det ikke skjules, at det er pengene, der får det hele til at trille - både gennem Provence og over de danske tv-skærme. Leth skriver det endda direkte i sit essay (Inf. 5.-6. sept. 98): "Ejerskab og penge er en del af idrætten i dag, og det ser jeg uden fortrydelse. Det fremmer kvaliteten af præstationer". Men Leth skyder sig selv i foden, når han lidt senere skriver, at "det er en tabt uskyld. Og det er som bekendt bedre end uskyld." Cykelsporten har altså været uskyldig engang, mener Leth, hvilket også fremgår af, hvad han tidligere i samme essay skriver om Pantani og Ullrich i dette års Tour de France: "Pantani, som oplevedes som en åbenbaring fra en fjern og svunden gloriøs epoke, og en ung mand, Ullrich, som i sin vanskeligste stund viste en tapperhed og viljestyrke, som man ikke havde ventet."

Uskyldsren sport, never
Men cykelsporten har jo, som bl.a. beskrevet her i avisen, aldrig haft en sådan før-syndefalds-tid. Helt fra starten i forrige århundrede var doping eller præstationsfremmende midler en integreret del af sporten. Så at mane billedet af Pantani og Ullrich frem som symbol på en uskyldsren tid giver ingen mening: en sådan tid har nemlig aldrig eksisteret - rent bortset fra, at alle må spørge sig selv, om den mytologiserede kamp mellem de to ryttere ikke netop kun var mulig på grund af det så omtalte EPO?
Forsøget på at mytologisere sporten - at antyde noget rent, at disse mennesker repræsenterer det mest ypperlige i menneskets stræben, dets transcendens - er gammelt og gennemprøvet. Det gøres blandt andet ved at skubbe holdene i baggrunden i de talte og skrevne analyser og fokusere på individet og dets kamp, som i ovenstående Leth-citat. Men de enkelte ryttere er, før de er individer, inddelt i større grupper, enheder organiseret under forskellige symboler, ikke for geografiske lokaliteter (en by, et land), men for rå pengemagt - så før en rytter bliver "en åbenbaring fra en fjern og svunden gloriøs epoke" vil han altid være repræsentant for Festina, Team Deutsches Telekom, Team Home Jack&Jones...
Man må følgelig stille spørgsmålstegn ved Jørgen Leths tidligere citerede udtalelse: "Ejerskab og penge er en del af idrætten i dag (...). Det fremmer kvaliteten af præstationerne", idet denne udtalelse forudsætter, at et cykelløb som Tour de France i det hele taget kunne eksisterer uden "ejerskab og penge" - thi det kan det naturligvis ikke. Penge fremmer ikke blot kvaliteten af præstationerne, de gør dem i det hele taget mulige.
Kære cykelryttere og andre sportsfolk: for min skyld må I dope jer, lige så tosset I vil, sportens dyd er alligevel taget for længe siden, og tidspunktet for et operativt indgreb, der kunne genetablere hymen er for længst forpasset - hvis det nogensinde har eksisteret!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu