Læsetid: 4 min.

Myten om benzinøkonomiske biler

25. september 1998

Ulysten til at fremstille benzin-økonomiske biler er massiv. Bilfabrik-kerne vil hellere lave store, smarte biler - her er fortjenesten større

CO2
Forventninger til de benzin-økonomiske biler er efterhånden ved at nå messianske højder. Det blev senest bekræftet i TV-2's Rigets tilstand (17. sept.), hvor flere debattører udtalte "at i 2005 har vi biler der kan køre 33 km på literen" og "at den benzinøkonomiske bil vil kunne løse trafikkens miljøproblemer". Ja, det lå næsten i luften, at selv trafikulykkerne ville forsvinde.
I den politiske diskussion bruges forventningen som argument for ikke at gribe ind over for trafik-tilvæksten - "den teknologiske udvikling sørger jo for at problemerne i løbet af få år, løser sig selv".

Ikke grund til optimisme
Gid det var så vel! Der er imidlertid intet i den teknologiske udvikling eller fabrikanternes og bilisternes manglende vilje til at satse på benzinøkonomiske biler, der giver anledning til den store optimisme. End ikke EU's transportkommissær Neil Kinnock tror på ideen når han udtaler "at selv den mest avancerede nye teknologi lø-ser ikke de store problemer med bilkøer, forurening og ulykker, som forårsages af den stadigt stigende trafik på vejene".
Siden oliekriserne i 70'erne og de efterfølgende benzinprisstigninger, er bilmotoren kun blevet forbedret med ca. 10 procent. Det skyldes ikke så meget, at fabrikkerne nu fremstiller biler, der kører længere på literen, men et mere aerodynamisk design, andre dæktyper etc. I samme periode er der blevet færre personer i bilerne og det giver forringet kørselsøkonomi.
Benzinøkonomiske biler har lange udsigter. Dels tager udviklingen af nye modeller ofte 4-6 år, hertil kommer forskning i nye energibesparende teknologier. Dels går der lang tid fra de nye bilmodeller kommer på markedet til de for alvor slår igennem, typisk 15-20 år.
I Trafikministeriets og COWI's CO2-rapport refereres der til en række danske og udenlandske undersøgelser og i den mest optimistiske (OECD's Cars and Climate Change, 1993) hedder det "at benzinøkonomien over en periode på 10-15 år vil kunne forbedres med 25-30 procent". Dvs. at den gennemsnitsbil der i dag kører 14-16 km/liter, i 2005 vil køre 18-22 km/liter.

Efter syv års forhandling
I sommer indgik EU-kommissionen en aftale - efter syv års forhandlinger - med den europæiske bilindustri. Aftalen forpligter industrien til at producere biler der i 2008 kører 16,6 km på literen eller halvdelen af hvad der i dag er teknisk muligt.
Industriens modstand mod at indgå en bindende aftale med EU har været stor og det er tvivlsomt om aftalen vil blive overholdt eller om den blot udvandes, som det så ofte sker. 1. januar 2000 tiltræder et nyt EU-kommissariat og ingen aner hvordan det vil gribe sagen an. Men man kan jo altid håbe det bedste...
Ulysten til at fremstille benzinøkonomiske biler er massiv. Ganske vist har de fleste bilfabrikker planer liggende om masseproduktion af biler, der kan køre 100 km på 3-4 liter, men de vil nu hellere lave store, smarte biler - her er fortjenesten større. Forhindringerne er primært markedsmæssige og psykologiske. Det er nemlig tvivlsomt om bilisterne vil købe de benzinøkonomiske modeller - og det er der en del, der tyder på.
De lave benzinpriser, der har været en realitet siden begyndelsen af 80'erne, har bragt os meget langt væk fra den benzinøkonomiske bil. Nu vægtes fart, sikkerhed, komfort og smartness højere end energibesparelser og lavt ressourceforbrug. Air-condi-tion, der snart er standardudstyr i mange mellemklassebiler, tegner sig for næsten 15 procent af energiforbruget. Også de kraftige motorer i de store biler er, i sig selv, et problem, eftersom de kører ved meget lavere belastninger end de er dimensioneret til, det giver ringe effektivitet. Løsningen er naturligvis ikke, at så skal fartgrænserne sættes op, men at bilerne skal være mindre.

Fremtidens bil
Fremtidens benzinøkonomiske bil kan f.eks. være et køretøj på 4-500 kg, der højest kan køre 80 km/t, med skrabet sikkerhed og komfort og et design, der næppe vil tiltale nutidens sofistikerede bilkøbere. Det nye design gør ikke nødvendigvis bilerne mindre sikre. Nok beskytter den tunge bil fører og passagerer, men for de, der færdes uden for bilen, er en tung bil langt farligere end en let. Det er heller ikke usandsynligt, at benzinforbruget kan komme endnu længere ned end 3-4 liter/ 100 km.
Bedre brændstoføkonomi resulterer i mere effektive biler, lavere kørselsomkostninger - og mere kørsel - medmindre benzinpriserne sættes drastisk op.
Højere benzinpriser vil få bilisterne til at købe mere økonomiske modeller, alligevel tøver politikerne - det er simpelthen for upopulært. Hermed udskydes problemet blot til en uvis fremtid og vil gøre de nødvendige senere indgreb så meget desto mere smertefulde. Og der er trods alt grænser for hvor meget industri, kraftværker og husholdninger kan bære, blot for at trafikken skal gå fri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu