Kronik

Fra nation til netværk

Debat
4. september 1998

Den gode drøm om informationssamfundet taler om det ultimative demokrati. Men de elektroniske netværk kan også blive demokratiets banemand, hvis en ultraliberalistisk cyberelite kun søger økonomisk gevinst

Internettet som det store altfavnende værktøj til det direkte demokrati på tværs af køn, race, nationalitet og økonomisk formåen. Det er en smuk hippieagtig drøm, man ofte støder på i nettets verden.
Det kunne også være sandt. En computer på hvert skrivebord i hvert hjem, som Bill Gates' vision hedder. En computer i hvert hjem med modem og forbindelse til regering og parlament. Direkte folkeafstemninger og livlig debat. Ingen censur og fuld medbestemmelse. En fremtid, hvor teknologien tjener os alle sammen.
Men lad os lige prøve at justere billedet lidt.
Hvem er det, som har en computer på hvert skrivebord i hvert hjem? OK, der er ikke en computer i hvert hjem, endnu. Det er faktisk ikke engang alle hjem, som har et skrivebord. Faktisk er der en del hjem i verden, hvor beboerne ikke engang kan skrive. Mange hjem har såmænd ikke engang et bord. Og så har vi helt sprunget telefonstikket til modemmet over.
Den informationsteknologiske fremtid ser nemlig kun god ud for nogle af os.
I dag er vi cirka 50 millioner internetbrugere verden over. Hovedparten af os har en højere uddannelse og tjener ganske pænt. Langt de fleste sidder i USA, men Europa og Japan er også ganske godt med. Bevares, resten af verden har faktisk internetopkoblinger i modsætning til for bare to år siden, men det er stadig en ret eksklusiv affære.
Hvis man tilhører denne cyberelite med penge på bogen, computer på skrivebordet og et modem i telefonstikket, så ser fremtiden ganske god ud.
I informationssamfundets eletroniske netvæk flyder information og pengestrømme i stigende grad udenfor nationalstaternes traditionelle kontrol. Vores elite knytter kontakter på tværs af lande-grænser og udveksler naturligt nok information, men også finansielle midler, der skal gemmes af vejen for skattefar.
For den hurtige, højt uddannede og godt betalte elitearbejder er nationalitetsfølelse et udtryk for åndelig og politisk stilstand i en verden, hvor globaliteten råder.
Vores cyberelite af forretningsfolk og intellektuelle opererer transnationalt. Helt på linie med de firmaer, vi enten er ansat i eller ejer helt eller delvist. Informationsteknologien er vores middel til at undgå nationalt sindede politikeres forsøg på at stække vores initiativ.
Fri bevægelighed er i sagens natur den yderste konsekvens af informationsteknologien. Og derfor bliver det også lettere at etablere vores forretninger, hvor der er lempelige skatteregler, lave lønninger; i det hele taget et minimum af kontrol.

Ifølge den britiske professor i informationssystemer Ian Angell fra London School of Economics vil den yderste konsekvens være, at overkontrollerede samfund - som for eksempel de skandinaviske - vil miste deres igangsættere og de betydelige økonomiske gevinster, som informationsteknologien vil skabe.
Takket være teknologien, globaliseringen og det stigende antal firmafusioner på tværs af landegrænser vil stadig flere mennesker arbejde for globale firmaer, være i stand til at gøre deres indtægter virtuelle og dermed flytte dem udenfor rækkevidde af de høje skattetakster, ligesom firmaerne kan placere deres overskud i lande med lav selskabskat.
Direktør Kim Møller fra analysefirmaet Oxford Research og redaktionschef Mikael R. Lindholm fra dagbladet Børsen forudser i deres bog Slip Danskerne Løs, der udkom i januar i år, at 120 milliarder danske kroner, lig med en fjerdedel af Danmarks skatteindtægter, er i farezonen, fordi den digitale udvikling vil gøre det lettere for firmaer at flytte aktiviteter til lande med lavere skattetryk, ligesom mere handel vil foregå over nettet, hvor den er svær at beskatte. Daværende skatteminister Carsten Koch svarede, at selskabsskatten kan sænkes, og at skatten i stedet skal lægges på mindre mobile kilder - f.eks. højere ejendomsskatter eller grønne afgifter.
Af samme årsag opfordrer Ian Angell igangsættere til ikke at investere i fast ejendom, men i stedet leje sig ind. Og lokalerne behøver ikke at være store, hvis man får lavet dele af sin produktion eller administration ude i den store verden.
Mange firmaer fungerer allerede i elektroniske netværk distribueret over kloden. Som om de fysisk stadig sidder på forskellige etager i samme bygninger, sidder de nu i forskellige tids- og skattezoner.
Firmaer i Danmark og verden over får lavet softwareudvikling hos IT-firmaer i Indien eller regnskaber hos revisorer samme sted. De er lige så gode - måske bedre end danske revisorer - men fremfor alt er de billigere.
I en global informationsøkonomi er produkterne blevet virtuelle. De største industrier i USA er underholdningsbranchen og IT-branchen, hvis produkter aldrig behøver at blive fysiske i deres form. De kan distribueres i kabler og satelitter kloden over. Penge eksisterer heller ikke længere i fysisk form, hvilket betyder, at de kan skifte hænder eller harddisk med sekunders varsel og for-årsage voldsomme kriser i nationalstaternes økonomi, hvilket vi allerede har oplevet flere gange i 1990'erne både i Europa, Mexico og Syd-østasien.

Den østrigske journalist Hans Peter Martins forudsiger i bogen Globaliseringsfælden, at en femtedel af verdens befolkning i fremtiden vil stå for den nødvendige produktion. Af samme grund vil de sidde på størstedelen af økonomien, mens de resterende 80 procent vil være udenfor. Tempoet i den globale økonomis digitale transportveje gør ifølge Hans Peter Martin de globale finansmarkeder til en større trussel end atomvåben. Informationsteknologien bliver med andre ord en trussel mod social og politisk stabilitet.
For socialdarwinisten Ian Angell handler det om, at nationalstaten skal nedlægges, og det frie initiativ slippes løs. Andre vil måske nok stække nationalstaten, som vi kender den i dag, og overlade for eksempel den monetære kontrol til en europæisk union. Skrækscenariet i den sammenhæng er konkurrencen på skattesatser og prisen på arbejdskraft stater imellem, hvor man let kan frygte at havne i den situation som den Angell skitserer, hvor stater må agere som firmaer. Hvilket ikke lader meget håb tilbage for velfærdsstaten. Mindstelønninger, social sikkerhed og service kan blive svundne goder fra industrisamfundets velmagtsdage. Hvis vi bliver presset på den måde, kommer selve vores demokrati i fare.
I den gode drøm om informationssamfundet taler vi om det ultimative demokrati, hvor alle har lige adgang til at ytre sig. Problemet er blot, at det ikke er nok at uddanne folk til at bruge teknologien og dernæst stille den til rådighed, fordi vi lever i et samfund der i stigende grad lukker sig om sig selv i angst og uforståenhed for sin omverden. Informationsteknologi stillet til rådighed for racister, pianister og romantiske EU-modstandere vil ikke føre til et bedre demokrati. Tværtimod kan man frygte, at det vil føre til et langt mere lukket samfund stik imod mange cyberinetellektuelles drøm om at muligheden for kommunikere med hele verden fører til at aflive myter og fordomme.

De elektroniske netværk kan blive demokratiets banemand istedet for dets frelser. Angells ultraliberalistiske cyberelite vil underminere økonomien og dermed velfærdsstaten i deres selviske søgen efter økonomisk gevinst. Massen vil aldrig tage den til sig, som den interaktive udfordring og mulighed den er, men i stedet isolere sig med stadig mere avanceret digital envejskommunikation som deres opium leveret af multinationale underholdningskoncerner. I stedet for at tøjle globaliseringen i internationalt samarbejde og bruge informationsteknologien til at styrke demokratiet, vælger pianister og nationalister at mure sig inde i et kolonihavedanmark i den tro, at vi kan værne os mod de onde kræfter ved at være os selv nok. Men hvis man betragter teknologien som et gode, åbenhed og samarbejde med andre folkeslag som en nødvendighed og en chance for at skabe en bedre verden. Skal vi så kæmpe for at bevare velfærdsstaten? Skal vi regulere informationsteknologien og tøjle globaliseringstendenserne? Eller skal vi blive medlemmer af cybereliten?
Ifølge Kim Møller og Mikael R. Lindholm skal statens uddannelsespolitik gå ud på at øge den enkelte danskers konkurrenceevne som individ. Vi skal alle tænke på os selv som en mærkevare. Vi skal altså være med i klubben. Men ikke i som i Angells vision. Ifølge Møller og Lindholm skal vi bevare velfærdssamfundets goder og skabe det de to skribenter kalder 'Netværksdanmark'. Der dog i mindre grad skal finansieres af offentlige midler.

Men et netværk kræver åbenhed og forståelse for andre. Derfor er det ikke nok at give skolebørn og dårligt uddannede samfundsgrupper kendskab til de fundamentale principper i brugen af computere. Det vil blot skabe informationsteknologiske analfabeter, der kan sende e-mails uden reelt indhold. Vi skal ikke satse på ren funktionalitet men på indhold. De mennesker, som virkelig kan tjene penge på informationsteknologien og bruge den i deres arbejde og hverdag, er forskere, mediepersoner eller andre leverandører af indhold og service i de elektroniske netværk. Og de behøver ikke at have den store indsigt i, hvordan maskinparken fungerer - helt analogt med at vi alle kan lære at køre bil uden at vide, hvordan man skifter olie eller tændrør. Vi skal med andre ord opgraderes til at bruge teknologien kreativt. Og derfor er klageskrigene over mangel på kvindelige ansøgere på de teknologisk prægede uddannelser også overdrevne. Nok mangler vi teknikere til at klare år 2000 problemet, men der er en fremtid på den anden side af årtusindskiftet, hvor der er i langt højere grad vil være brug for leverandører af relevant indhold end for teknikere.
Vi har brug for er en samlet vision for et informationssamfund, der ikke er ulig den vision, som skabte industrisamfundets velfærdssamfund. En vision, der kan overbevise om, at globalisering og teknologi ikke nødvendigvis er trusler. At forandringen som en fast bestanddel af vores liv og samfund ikke er en trussel mod de fundamentale værdier i vort samfund. Også selvom Danmark ikke længere er en nation men et netværk.

*Henrik Føhns er ansat på Harddisken DR Radio P1, hbf@dr.dk

Apropos - Netværker

Cybereliten kan læse og lytte videre på nettet.
Et udvalg af professor Ian Angells tekster kan findes på adressen http://csrc.lse.ac.uk/
features.htm
Man kan også høre et interview med manden på www.dr.dk/harddisk/realaudi.htm - radioprogrammet Harddiskens hjemmeside.
Samme sted kan man finde et interview med Kim Møller og Mikael R. Lindholm på adressen www.dr.dk/harddisk/debatbog.ram.
Man kan selvfølgelig også købe bogen Slip Danskerne Løs, der er udgivet på forlaget Aschehoug i januar i år.
Den ene forfatter til bogen Globaliseringsfælden den østrigske journalist Jens Peter Martin fra det tyske magasin Der Spiegel kan også høres på internettet på adressen www.dr.dk/harddisk/global.ram
Videre læsning om informationsøkonomi kan man finde på det amerikanske magasin Wireds hjemmeside, hvor de to journalister John Browning og Spencer Reiss har lavet en Encyklopædi Til Den Nye Økonomi. På denne adresse http://www.hotwired.com/special/ene/ gennemgår de informationsøkonomiens begreber. Encyklopædien kan også bestilles i firefarvet tryk til læsning i sengen, hvis ikke man har marts, april og maj nummeret af Wired på papir. På samme website kan man også finde The LongBoom - et positivt scenario af 40 års økonomisk udvikling fra 1980 til 2020 skrevet af Peter Schwartz og Peter Leyden, http://www.wired.com/wired/5.07/longboom.html.
Det kan dog også læses refereret i Møllers og Lindhardts bog, ligesom man kan høre et interview med Peter Leyden hos Harddisken på http://www.dr.dk/harddisk/realaudi/wired.ram
Wireds redaktør Kevin Kelly har også beskrevet reglerne for den nye økonomi på adressen http://www.wired.com/wired/5.09/newrules.html

Henrik Føhns

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her