Læsetid: 3 min.

Red 10. klasse

Debat
19. september 1998

Af BO PALLE JENSEN skoleinspektør på 10. klasse-centret i Gladsaxe og formand for foreningen af 10. klasseskoler i Danmark

Udbyg succesen med 10. klasse til også at omfatte et 11. og 12. skoleår, med mulighed for overgang til de forskellige ungdomsuddannelser

UDDANNELSE
Nu har debatten om 10. klasses placering i uddannelsessystemet efterhånden huseret over en meget lang periode, og et igangværende reformarbejde i Undervisningsministeriet forventes afsluttet i dette efterår.
Mange interessenter har bidraget med lige så mange interessante holdninger, hvilket selvfølgelig er meget for-ståeligt, eftersom de unge er de vigtigste og stort set også de eneste ressourcer, der i fremtiden vil tilflyde det danske arbejdsmarked. Men hvis formålet med en reform på området alene skal bygge på arbejdsmarkedets akutte mangel på arbejdskraft, bliver resultatet efter min mening elendigt.
Og hvis jeg - og fremmedordbogen - forstår begrebet reform rigtigt, så handler det om at forbedre de bestående forhold.

Uddannelse til alle
For få år siden udsendte daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen redegørelsen 'Uddannelse til alle'. Intentionerne var via en målrettet indsats at sikre at alle unge påbegyndte en uddannelse og at mindske det store frafald på de forskellige ungdomsuddannelser.
Indledningen i ovennævnte redegørelse peger på, at nutidens unge stiller store krav og forventninger om udviklingsmuligheder, og at det er samfundets opgave at reagere imødekommende på disse behov, blandt andet fordi et samfund med en stor gruppe unge uden uddannelse vil være et problem for demokratiet.
Det er derfor ret besynderligt, når fokus i debatten koncentreres om at mindske den succes 10. skoleår har på landsplan.
Jeg er naturligvis enig i de signaler, der fra politisk side peger på, at eleverne efter 9. klasse skal foretage et aktivt valg, således at indgangen til det 10. skoleår ikke sker pr. automatik. Og det er en af grundene til at oprettelsen af 10. klassecentre er en god idé. Men hvis nogen dermed forventer, at tilgangen til 10. skoleår formindskes, viser erfaringerne i de kommuner hvor der er etableret 10. klassecentre, det modsatte.

Hvorfor er det tilfældet?
Det er fordi vi lever op til de mål, der blev fremsat i redegørelsen "Uddannelse til alle".
*Eleverne er i fokus
*Eleverne får udfordringer, der både er personligt og musisk udviklende
*Undervisningen giver mulighed for individuelle forløb, der fremmer den enkeltes afklaring med henblik på videre uddannelse
*Den individuelle vejledning er intensiveret
Disse mål kan ikke opfyldes, såfremt 10. skoleår alene skal fremstå som et introduktionsår til erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser, eller endnu værre hvis 10. skoleår fysisk lægges ind under disse uddannelser.
En afklaring hos den unge i forhold til uddannelsesvalg er andet og langt mere end blot en introduktion til de forskellige uddannelsesmuligheder.
Og folkeskolelovens rammer vedrørende det frivillige 10. skoleår, gør det netop muligt for os at opfylde ovennævnte mål.

Mange temalinjer
På 10. klassecentrene tilbydes de unge et valg mellem forskellige temalinjer suppleret med de i folkeskoleloven nævnte tilbudsfag samt et stort og forskelligartet tilbud af valgfag.
Og det er med til at ligestille de unges syn på valg af uddannelse, således at den enkeltes valg baseres på interesse og personlig styrke fremfor på prestige og andet ligegyldigt, hvilket naturligvis gør uddannelsesvalget langt mere kvalificeret.
Så når man nu skal reformere, må det da være fornuftigt at se på de succeser 10. klassecentrene har opnået og videreudvikle dem, men selvfølgelig også se på de områder, hvor der helt oplagt kunne være behov for en forbedring.
Kunne det ikke være fornuftigt at bruge de succesrige erfaringer fra landets 10. klasseskoler til noget positivt og fremadrettet? Noget der måske i virkeligheden var værd at udbygge til også at omfatte et 11. og 12. skoleår, med en indbygget mulighed for overgang til de forskellige ungdomsuddannelser efter hvert enkelt afsluttede skoleår.
Det kunne så samtidig kobles sammen med en ændring af de noget meningsløse nuværende afsluttende prø-ver i folkeskolen, således at der blev en faglig progression på dette område, der samtidig kunne indgå som en naturlig del af en meritgivende brobygning, både til de erhvervsfaglige, de gymnasiale og de videregående uddannelser.
En sådan reform er naturligvis yderst kontroversiel i forhold til de faglige grupper inden for undervisningsområdet, men brobygning, indbyrdes forståelse og sammenhæng i uddannelsessystemet skal vel ikke kun rette sig mod de unge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her