Læsetid: 2 min.

Skalpejagt på Ali

Debat
9. september 1998

Dansk Folkeparti har længe gået efter Ali Celiks politiske skalp. Hvem havde troet,
at det var Information, der skulle føre kniven

UNG-SAM
I løbet af den lange og fugtige sommer har journalist Niels Rohleder underholdt med sin føljeton om foreningen UNG-sam, hvis endelige historie han forsøger at skrive i Information den 22.-23. august, med overskriften 'Ali skulle tage sig af det overordnede ansvar'.
Som overskriften antyder, er der sket et perspektivskift hen over sommeren, idet føljetonen mere og mere er kommet til at dreje sig om den tidligere formand Ali Celik og mindre om UNG-sam.
Denne og de andre artikler om UNG-sam fra Rohleders pen er en negation af selve den opfattelse, Rohleder i sin leder den 30. juli giver af sit syn på journalistens rolle, nemlig som den objektive skribent, der ikke tager stilling til virkeligheden, men ene og alene har som opgave at fortælle sandheden.
Rohleders fremstilling af UNG-sam er hverken neutral eller objektiv. Den er en lang anklagende fortælling om ex-formand Ali Celik, og har ind-imellem benyttet tvivlsomme kilder.
Som da Rohleder ukritisk citerer udtalelser fra en mobiltelefonforhandler, som havde penge til gode hos UNG-sam, og som derfor næppe var 'neutral'.

Hvad er provokationen?
Hvad der har provokeret Rohleder til denne tabloid-presseagtige heksejagt på Ali Celik, ved nok kun Rohleder.
Undertegnede går ind for kritisk journalistik, og hader eftersnakkende journalister. Men en kritisk journalistik kunne have set på andre aspekter af UNG-sams virke end alene regnskabet, som klart var foreningens svageste punkt. Man kunne have set UNG-sams problemer som et eksempel på, hvad der kan ske, når en lille græsrodsorganisation ikke administrativt kan følge med i forhold til en hastig 'socialpolitisk' vækst. Hvilket kan resultere i rod i regnskaberne og evt. i demokratiet.
Når Rohleder gør ex-formand Celik til eneansvarlig for rodet i regnskabet, kan det skyldes manglende viden hos journalisten om, at for en forenings regnskab hæfter hele bestyrelsen, og ikke kun formanden.

Højrefløjens talerør
Ved at 'gå efter manden' kommer Rohleder til at fungere som talerør for Dansk Folkepartis interesser. Disse havde længe havde haft et godt øje til den rebelske Ali Celik.
Dels på grund af det berømte møde i Blågårdens Medborgerhus, dels fordi Ce-lik i kraft af eminent medieflair var slået igennem i medierne med sin kritik af den gældende indvandrerpolitik.
Og havde gjort stramningerne i social- og indvandrerpolitikken og det voksende fremmedhad - og ikke de unge indvandrere - til problemet.
Når journalister lægger sig op ad bestemte politiske strømninger, så bliver de også medansvarlige for konsekvenserne af disse strømninger. Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet havde længe gået efter Ali Celiks politiske skalp.
Men hvem havde troet, at det var Information ved journalist Niels Rohleder der skulle føre kniven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her