Er der stadig nogen, som tror på politikernes påstande om, at plejeopgaverne bliver billigere for kommunen, bare de kommer på private hænder?
LICENTIERING
Som afslutning på sæsonen for Nyrups små lyserøde sommeragurker, der igennem de seneste måneder er rejst land og rige rundt med budskaber af en tilskæring, som kom de fra henholdsvis stats- og finansministeren, fremlægger fire socialdemokrater nu forslag til den fremtidige undergravning af alle hidtidige principper.
De fire nye småagurkers sammensætning er formentlig ikke tilfældig: En socialdemokratisk borgmester fra København, en socialdemokratisk politiker fra Farum med tilknytning til de offentlige ansattes forbund, en kvindelig næstformand for LO (hvis røde rødder er falmet i samme takt som Nyrup-regeringens valgløfter) og endelig ungdommen forklædt som socialdemokratisk ungdomspolitiker.
Mens deres statsminister for blot et par år siden slog syv kors for sig ved tanken om udlicitering af rengøring af pensionist- og babynumser, taler ovennævnte lyserøde socialdemokratiske agurker nu om, at hidtidige rettigheder fremover skal erstattes af "frie valg".
Det har - siger de - ikke noget at gøre med Venstres liberalisme, men er udelukkende svaret på borgernes ønsker om mere frihed, flere valgmuligheder.
'Gratis rengøring'
Hvilken frihed? Hvilke valgmuligheder? Hvilken frihed og valgmuligheder har den 85-årige, der får frataget hjemmehjælpen til såvel rengøring som pleje, og får en telefonliste over de lokale hjemmeservice-firmaer i stedet?
Når politikerne vil fjerne hjemmehjælpen, hedder den for resten pudsigt nok ikke hjemmehjælp mere, men gratis rengøring. På den måde bliver det ikke hjemmehjælpen, der udliciteres, men den gratis rengøring - og gratis rengøring er nemmere at afskaffe end hævdvundne rettigheder.
Hvilken frihed og valgmuligheder har den af statsministeren så ofte omtalte børnefamilie? Hvilken frihed har familien, der skal have børn passet, når kommunen anviser dem en plads i ren-gøringskoncernens børnehave? Et forældrepar får tilbudt en eller anden form for pasning af børnene. Kan eller vil de ikke modtage tilbuddet om netop den pasning, har praksis hidtil været, at så måtte de selv om det og blev henvist til det sorte marked.
Er der overhovedet nogen, som kan forestille sig, at der bliver flere valgmuligheder eller anden praksis, blot fordi kommunen udliciterer børnepasningen?
Ren EU-ideologi
Er der i øvrigt stadig nogen, som tror på politikernes påstande om, at disse plejeopgaver bliver billigere for kommunen, bare de kommer på private hænder?
Påstanden bliver ganske vist kolporteret til befolkningen af medier, som burde vide bedre, og af politikere, som forhåbentlig ved bedre.
Enhver ædruelig politiker eller journalist må kunne indse det, som den almindelige dansker for længst har regnet ud: Skal de private virksomheder tjene på det - og ISS med videre er jo ikke ligefrem berømt for altruisme - så må der skæres et eller flere steder.
På børnene, på de gamle, på personalet - eller på dem alle.
Er det socialdemokratiske udspil ikke snarere ren EU-ideologi, hvor privatisering og udlicitering er som en religion, hvor markedet er gud, og saglige indvendinger nærmer sig blasfemi?
