Læsetid: 5 min.

Er det ikke svært at være gift med sådan én

Debat
21. september 1998

Jeg er i kraft af mit arbejde og tidligere stillingsbetegnelse bare enormt provokerende. Allerede før jeg har sagt noget

EN FEMINIST
Overskriftens spørgsmål faldt ved en ellers meget hyggelig vejfest. Det var sent på aftenen, og efter at vi var holdt op med at tælle hvor mange flasker rødvin, der blev båret ind. Det er på det tidspunkt, hvor vi skal se hvad naboskabet kan bære og begynder at diskutere lidt dybere end forskellen på de typer af træbeskyttelse vi bruger.

Det var min genbo, der stillede spørgsmålet og ikke til mig, men til ham, der altså er gift med 'sådan en'. Og sådan en, er én, der har arbejdet med ligestilling i snart mange år nu. En feminist. Såmænd.

Utallige er de fester og hyggelige sammenkomster hvor lignende spørgsmål er faldet, og hvor jeg de første mange år sprang i med samlede ben og begynde at forklare og forsvare rimeligheden i kvinder og mænds ligestilling, om det dybt nedladende i overhovedet at stille spørgsmål som det ovenstående, om den manglende ligeløn og om meget andet.
Ham, der er gift 'med sådan én som mig', falder stadig i - nogle gange - og begynder at diskutere ligestilling og menneskerettigheder og hvad der nu ellers kan falde ind under den hat, folk i al almindelighed forestiller sig er ligestilling. Andre gange er han mere taktisk og svarer blot "jo - og hvordan har du det med din kæreste?" Det plejer at lukke munden på de fleste. I heldigste fald maner det også til lidt eftertanke om hvad det egentlig er for forestillinger, man nu selv har om sådan en feminist.
Denne gang var svaret: "Hvad er det, der gør at du stiller det spørgsmål?"
Et svar, der henviser til eftertanke hos den, der bliver spurgt. Eftertanker, der både handler om, hvor meget man orker at stå model til... også når det udtales fra bunden af en slotsaftapning, og det egentlig bare er ment som en måde at sætte lidt skub i snakken på.

Det er ikke - og slet ikke i 1990'erne - særlig chikt at arbejde med ligestilling. Faktisk har jeg flere tidligere kolleger, der på forhånd har udarbejdet meget undvigende standardsvar på spørgsmålet "Og hvad laver du så?" Man skulle ellers tro, at sådan nogen som mig - ligestillingsarbejdere, aktivister og andre, der arbejder med eller organiserer sig i forhold til en optagethed af lighed og kønnets betydning, efterhånden og ad åre havde fået hård hud på sjælen. Og det har mange af os vel også til en vis grad. Men det er sgu trættende. Og der er ikke så mange, der lokalt og privat tager til genmæle mere. Vi ser på hinanden og orker ikke rigtigt hver gang.

Men alligevel orker vi jo at blive ved at tro på rimeligheden i ligestillingsarbejdet.
Det er f.eks. nødvendigt stadig at arbejde for en reel ligeløn til kvinder og mænd. Det er nødvendigt at reformere orlovsordningerne, så de også bliver attraktive for fædre og økonomisk mulige for begge forældre. Det er også stadig vigtigt at analysere de statslige initiativer i et kønsperspektiv, og det er vigtigt at se på kønsarbejdsdelingen ude og hjemme. Og det er - ikke mindst - nødvendigt at holde op med henholdsvis at surmule over og bagatellisere den manglende ligestilling. Der ligger helt konkrete udfordringer og venter på at blive debatteret i hjemmene, på arbejdspladsen, ved vejfesterne, i fagbevægelsen og i politikken. Det er for vigtige sager at overlade til den professionelle og eksklusive debat alene. Det berør os alle sammen. Det handler nemlig i høj grad også om vores alle sammens velfærd.

Og alligevel er det svært at fastholde, at vi skal have en ligestillingsdebat i et samfund som det danske, hvor kvinder har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser og hvor mænd får mere og mere barselsorlov. Det bliver for meget. I hvert fald for min genbo - og en del flere. Og det på trods af at bare en stillingsbetegnelse kan få ham helt op at køre.

Nok er der en del, der abonnerer på tanken om at kønnet er blevet flydende, at vi kan kaste os over udviklingen af både maskulinitet og femininitet i enhver, og at kvindelighed og mandlighed er historisk og kulturelt konstruerede kategorier. Kønnet er således ikke noget, vi kan tale om uden først at have defineret hvilken teoretisk retning, vi befinder os i. På den led er der debat nok, men den foregår i lukkede kredsløb, og det er min genbo altså ret ligeglad med. For ham er jeg hverken konstrueret eller produkt af en historisk kulturel kontekst. Jeg er ved mit arbejde og tidligere stillingsbetegnelse bare enormt provokerende.
Allerede før jeg har sagt noget.

Det er således slående, så svært det er at få fat i en lødig og bred ligestillingsdebat for tiden. Tonsvis af spalteplads kan bruges på at dis-kutere om det nu også er relevant at have et ligestillingsarbejde, om Ligestillingsrådet skal lukkes eller bare omstruktureres, om kvindeorganisationerne er mere end blot anakronismer og om det er rimeligt at sikre kvindelige forskere på universiteterne. Strukturdebatten er stadig stueren. Men hvem gider at deltage?

Og hvornår begynder vi at tale, også med genboen, om hvad det handler om? Mon ikke også han har brug for at hans mor, kone og datter får en rimelig løn og anstændige pensionsvilkår? Mon ikke hans søn kunne tænke sig orlov på rimelige vilkår?

I virkeligheden er de fleste jo ret enige om, at ligestilling er en god ting. At det er noget, vi alle ønsker. Nogle postulerer endda, at vi har ligestilling på langt de fleste områder i Danmark. Det interessante er bare, at når vi skal til at forklare hvordan ønskerne skal udformes i praksis, så bliver det ofte enten provokerende eller udmøntes i en form for træthed, nemlig den, der hedder "skal vi nu virkelig snakke ligestilling igen?"

Og jeg beklager. Ja, vi skal snakke ligestilling igen. Og vi skal ikke finde på smartere ord for at få det til at glide ned hos de unge, de liberale eller hvem, der nu ikke gider. Vi skal bl.a. også snakke om, hvordan det kan være, at noget, de fleste viser både samfundsmæssig og politisk ligegyldighed, i den grad kan provokere min genbo!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her