Læsetid: 4 min.

Et dusin løgne

8. oktober 1998

Bogen 'Verdens sande tilstand' er filosofisk og etisk set fuld af løgn

KLODEN
I Bjørn Lomborgs bog Verdens sande tilstand finder jeg et dusin 'løgne', der ikke er løgne af videnskabelige grunde, men snarere af filosofiske og etiske grunde:
Løgn 1: "Vi efterlader faktisk Jorden som et bedre sted at leve, end den var, da vi modtog den" (s. 11).
Al natur er ved at forsvinde, menneskets kontakt med naturen forsvinder og hele den rige del af menneskeheden vantrives i åndløs materialisme.
Løgn 2: "Vi mister stort set ingen arter" (s. 18).
Dette er kun på papiret, da vi ikke har kortlagt arter og underarter i for eksempel Amazonjunglen, der ser ud til at være meget lokale, både hvad flora og fauna angår. En bøge- eller nåleplantage er ikke specielt artsrig, så måske uddør danske dyr og planter ikke i stort tal, men vi mister dem alligevel hvad oplevelsen af dem angår.
Løgn 3: "Menneskets behov og ønsker udgør omdrejningspunktet for en vurdering af verden." Dyr og planter kan ikke tilskrives rettigheder (s. 22).
Jeg mener, at dette er et overfladisk og materialistisk synspunkt; når mennesker får fat i deres sjæl ved de, at vi lever i en større sammenhæng, som vi må tjene og at det er forkert at ødelægge naturen, ikke bare fordi vi har brug for naturen, men fordi vi grundlæggende ikke har ret til det (det drejer sig om etik).
Løgn 4: Klagen over at vi ødelægger naturen er forkert og uberettiget (s. 17, 18, 23, 27)
Klagen er rigtig. Vi ødelægger naturen.
Løgn 5: Følgende udsagn er falsk: "den økonomiske aktivitet er den grundlæggende årsag til miljøproblemerne, og en vækst vil derfor tendere til at forværre problemerne."
Udsagnet er sandt.
Løgn 6: Der bliver mere skov (p 29.).
Sygt argument: Det drejer sig ikke om antal træer på jorden, men om kvaliteten af skoven. Naturskov ødelægges i eksplosiv fart.
Hvordan kan det være at Lomborg ikke har taget denne statistik med? Han skriver dog (s. 221) at vi har udryddet omkring 99 procent af vores egen primære skov. Hvorfor hæfter han sig ikke ved det, og råber vagt i gevær, så det ikke sker på samme måde andre steder?
Løgn 7: "Men faktisk har selv slumbyboerne det bedre, end de ville havde det på landet." (s. 47).
Hans argument med at der er færre der får malaria og at der er kortere til rent vand. Men livskvaliteten er ikke et produkt af den slags ting. Mennesker der stuves sammen i stort tal under kummerlige forhold trives ikke. Lomborg burde besøge nogle slumkvarterer.
Løgn 8: Vi bliver stadigt sundere og raskere. (s. 48, 52).
Sundhed kan ikke måles i levetid. Vi ved at over 90 pct. af befolkningen har problemer med helbredet i dag. Formodentlig har folk aldrig haft flere sygdomssymptomer end de har i vores rige, moderne velfærdssamfund. Omkring hver tredje har for eksempel seksuelle problemer.
Løgn 9: "Vi har oplevet en fantastisk fremgang på alle væsentlige, menneskelige områder." (s. 76).
Formodentlig har vi aldrig haft det så dårligt som vi har det i Danmark for tiden. Hver anden har ikke en fortrolig ven som han eller hun taler med om alt, kun hver tredje er rigtig glad for sit arbejde, kun tre af fire voksne har en partner, og mere end 90 pct. af befolkninger lider af helbredsgener. Lomborg regner ikke livskvaliteten for et væ-sentligt menneskeligt område.
Løgn 10: Vi ønsker at redde regnskovene pga. biodiversiteten. (s. 218).
Forkert. Så kunne vi jo bare opbevare et dyr af hver slags i zoologisk have og en plante af hver slags i botanisk have. Argumentet om
biodiversitet er forkert. Vi har ingen ret til at ødelægge junglen. Det globale klima kan desuden vise sig at være meget afhængigt af intakte jungler. Den dag vi ser det, er det for sent at gøre noget ved det, da regnskov forvandles til uopdyrkelig ørken, når den ødelægges.
Løgn 11: Dette citat af vicepræsident Al Gore er falsk: "Den moderne industrielle revolution, som den fungerer nu, kolliderer voldsomt med vores planets økosystem". (s. 249).
Det er sandt.
Løgn 12: "Vi har fået mere fritid, mere sikkerhed og færre ulykker, mere uddannelse, flere goder, højere indkomst, mere mad og et sundere og længere liv. Dét er menneskehedens fantastiske historie, og at kalde en sådan civilisation 'dysfunktionel' er ganske enkelt umoralsk." (s. 250).
Den første sætning er formodentlig sand, bortset fra sundheden. Men livets mening er ikke, at vi skal have mange materielle goder og høj årsindkomst, maden serveret på et sølvfad, tryghed, sikkerhed og fine akademiske titler.
Livets mening er at vi skal have det godt med os selv, andre mennesker og den verden vi lever i, og at vi skal skabe reel værdi for os selv og hinanden.
Det sidste handler ikke mindst om at bevare alt det skønne vi har arvet fra vore forfædre. Og det har vi ikke magtet at leve op til. Tværtimod. Lomborgs blinde og bevidstløse romantisering af den materielle velstand er - hvis noget er det - umoralsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu