Læsetid: 2 min.

Forplantning truet af kemi

Debat
24. oktober 1998

Lomborg mener, at faldet i sædkvaliteten skyldes mere sex, men han er tavs, når det gælder sammenhængen mellem hormon-lignende giftstoffer og stigningen i testikelkræft

KLODEN
Bjørn Lomborg gentager for tiden overalt i pressen det synspunkt, at miljøproblemerne ofte fremstilles som langt værre, end de rent faktisk er. Lomborg mener for eksempel, at mænds sædkvalitet falder, fordi de har sex for tit - ikke på grund af kemikalier i miljøet.
Lomborg har en evne til at få en masse oplysninger til at virke som tilforladelig dokumentation. Spørgsmålet er bare, hvordan vi politisk bør reagere. Jeg er ordfører på en betænkning om hormonlignende stoffer, der netop er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet. Det drejer sig om stoffer, der blandt meget andet er mistænkt for at kunne føre til forringet sædkvalitet.

For stor usikkerhed
Jeg er af den opfattelse, at der faktisk er grund til at sætte ind mod de farligste kemikalier allerede nu. Ikke alene på baggrund af videnskabelige resultater, der ikke kan garantere os den fuld-stændige sandhed, men også på baggrund af de problemer, som mange af de mistænkte stoffer i forvejen giver anledning til. Det er jo ikke bare evnen til reproduktion, der er truet. Videnskabsfolk taler om svækkede immunsystemer. I dag kender vi til mennesker med fuldstændigt invaliderende og uforklarlige former for allergi, adfærdsmæssige vanskeligheder og intelligensunderskud.
Lomborg mener, at et fald i sædkvaliteten formentlig skyldes mere sex, men han er tavs, når det gælder sammenhængen mellem de hormonlignende stoffer og stigningen i testikel- og brystkræft - eller, om jeg så må sige, om den megen sex fører til stigningen i testikel- og brystkræft! Den udbredte brug af kemikalier er især et fænomen, der har taget fart siden anden verdenskrig. Landbruget er blevet industrialiseret, og hvis man vil tjene gode penge, skal man investere i den farmaceutiske eller kemiske industri, som er to af de hurtigst voksende brancher i dag.

Lig-på-bordet holdning
I det moderne samfund kan vi sagtens forsøge at løse de sundheds- og miljøproblemer, der forårsages af brugen af kemikalier, uden at smadre den kemiske industri. Men det kræver, at industrien er parat til at udvikle sig og er i stand til at indrette sig efter, at vi er gået fra det gamle industrisamfund til det nye servicesamfund. Bjørn Lomborg har vakt stor opsigt med sine mange kronikker og med sin bog, men bag de provokerende meldinger ligger et argument, højrefløjen og industrien har fremført i årevis, nemlig at der er ikke er grund til alarm, før problemet er op-stået og vel at mærke videnskabeligt dokumenteret - den gode gamle lig-på-bordet holdning.
For mange mennesker er Lomborgs meldinger uden tvivl med til at tage angsten for dommedag væk, og det er da glimrende. Men det er bedre at være advaret på forhånd og forsøge at handle end at lade som ingenting og først reagere, når skaden er sket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her