Læsetid: 2 min.

Glemslens bog bliver tyk

Debat
28. oktober 1998

Ordren lyder ens over hele landet: Find besparelser, som ikke falder borgerne i øjnene. Embeds-mændene ved hvordan - vedligeholdelsen af veje, plejehjem, daginstitutioner, skoler og andre offentlige bygninger. I Gladsaxe kan det efterhånden ses

KOMMUNALT
Popularitet og ansvarlighed er øjensynlig to uforenelige størrelser for en politiker. Derfor kan det være fristende at 'glemme' eller udskyde ubehagelige pligter.
Det kræver politisk mod at prioritere. Og det kræver politisk ansvar at turde gøre det.
Begge dele har kommunale politikere svært ved i øjeblikket, hvor næste års kommu-nale budget er til forhandling.

Der regnes og fifles for tiden i alle landets byråd. Valgløfter fra sidste års valg søges gennemført, samtidig med at skatten skal holdes i ro.
Men lige meget hjælper det. Regnestykket kan ikke gå op.
Og så må kommunens kreative embedsmænd på banen. Ordren lyder, og lyder ens over hele landets:
Find besparelser, som ikke falder borgerne i øjnene.
Embedsmændene kender svaret. Det har været brugt igen og igen den sidste halve snes år:
Vedligeholdelseskontiene.
Det er veje, plejehjem, daginstitutioner, skoler og andre offentlige bygninger.
Men mindst ti års efter-slæb på vedligeholdelsen er begyndt at blive synlige.
I én af landets største kommuner, Gladsaxe Kommune, hvor jeg selv bor, er efter-slæbet på at bringe kommunens 15 skoler op på bare et forsvarligt niveau over 100 mill. kroner. Onde tunger vil vide, at det nærmere er 200 mill. kroner.
Og det er kun Gladsaxe Kommunes 15 kommuneskoler.

Og Gladsaxe Kommune er ikke 'klassens slemme dreng' set på landsplan. Jævnligt bringer medierne eksempler på, at manglende vedligeholdelse skaber risiko for sundhedsfare. Vandind-trængning med deraf følgende allergifremkaldende sygdomssymptomer er et af de hyppigste eksempler, der vises frem i pressen.
Og årsagen er årelang mangel på vedligeholdelse.

Det 'glemte' politikerne at fortælle vælgerne ved sidste kommunalvalg. De glemte at fortælle, at hvis det nuværende serviceniveau skal bevares og skatterne holdes i ro, så må service-niveauet være på 1997-niveau nogle år frem i tiden, hvis års forsømmelser skal indhentes.
De glemte i det hele taget at fortælle vælgerne, at hvis de vil have mere, må de betale mere. Måske glemte kommunalpolitikerne i valgkampens hede at give vælgerne en diagnose på kommunens og amtets sundhedstilstand. Så i stedet for at komme med en løsning til helbredelse, lovede de vælgerne at give patienten en slikkepind.
Tilbage står spørgsmålet:
Hvem har modet til at indrømme? Og hvem har modet til at tage ansvaret?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her