Læsetid: 3 min.

Intet bedre end noget

1. oktober 1998

Informations dækning af ny rock styres ikke af, hvad der er væsentligt, men af hvad Torben Bille kan li'

UANMELDT
Ved den seneste omlægning af vægtningen af kulturstoffet i februar eller marts valgte Information at nedprioritere anmeldelsen som genre, hed det sig. Fint nok.

Dækningens sorte hul
Det betød desværre at stof-området rockmusik kom til at holde uforholdsmæssigt for. Information har aldrig været kendt for at have lange interviews med rockkunstnere, når de udsendte nyt materiale, hvilket heller ikke har været problematisk, al den stund at avisen formentlig har haft den bedste, mest velskrevne og intelligente dækning af området i den danske presse, alene i form af anmeldelser eller bredt orienterende, opsamlende artikler. Men efter ovennævnte omprioritering - det står ikke helt klart, om Klaus Lynggaard og Ralf Christensens afgang fra bladet skyldes denne omprioritering, eller denne skyldes, at de to forlod avisen for at starte Blender - er det ikke blot gået ned af bakke: Avisens kulturredaktion er ganske enkelt endt i et sort hul, hvad dækningen af rockområdet angår.
Det har vist sig ikke at være noget problem for de andre kunstarters vedkommende: Klassisk musik, teater-, billedkunst-, film- og litteraturområdet dækkes alle af fremragende skribenter, der med indsigt og intelligens formår at informere bredt og alsidigt om nyt på de forskellige fronter.
Tilbage står rockområdet, hvor Torben Bille nu er næsten enerådende - en sjælden gang imellem indkaldes ovennævnte Lynggard eller Christensen, hvis nyere ting skal anmeldes. Og det er netop problemet: Dækningen styres nu ikke længere af, hvad der er væsentligt, eller nyskabende (hvis man før i tiden i dagspressen ønskede at finde et bredt billede af, hvad der skete i den danske (rock)undergrund var det Inf. man skulle gå til), men udelukkende af hvad Bille kan li'. Det kan gå når det drejer sig om et nyt Dylan-album - misforstå mig ikke: Jeg synes bestemt et nyt Dylan-album skal anmeldes - men når en halv side, som det skete i sidste uge, bruges på nulliteter som Michael Falch og Morten Remar (og han får oven i købet en positiv anmeldelse!) er der altså et eller andet galt: Hvor er anmeldelserne af danske Divas debutalbum - eller amerikanske Marilyn Manson, Hole og engelske Manic Street Preachers. Ikke fordi de nævntes sidste værker måske er de mest skelsættende albums i 90'erne, men det er nye, væsentlige udgivelser, som er blevet anmeldt inden for de sidste par uger i de andre dagblade.
Havde man spurgt mig for 15 år siden, da Lars Villemoes var rockanmelder på Inf., eller for to år siden, under Klaus Lynggard kunne jeg have givet et bredt billede af de vigtigste tendenser på den danske og internationale scene - det er ikke muligt i dag.

Tag traditionen op igen
Jeg kan jo bare læse de andre aviser, kunne I svare. Men det har jeg netop ikke lyst til - når nu jeg ved hvor godt det kunne gøres i Inf. Avisen har en lang tradition for at være førende på dette område - jeg synes I burde tage traditionen om ikke på Jer, så i hvert fald op igen og (gerne gen-)ansætte nogle vel-skrivende folk, der har noget væsentligt at sige og mene om og på området.
Kan det ikke lade sig gøre, ville jeg faktisk foretrække, at slippe også for Torben Billes artikler, thi i dette tilfælde er intet i den grad bedre end noget.
Jeg kunne godt tænke mig, at høre, hvad I har at sige til ovenstående.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu