Læsetid: 3 min.

Kære Niels Helveg

Debat
10. oktober 1998

Af ANNELISE EBBE næstforkvinde for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Hvis NATO angriber Serbien, risikerer man, at Serbiens demokratiske kræfter bliver interneret eller myrdet

KOSOVO
I marts måned i år, lige efter at regeringen var (gen)dannet, skrev jeg til dig på vegne af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed for at opfordre den danske regering til at gå aktivt ind i løsningen af Kosovo-krisen.
Det, jeg i brevet pointerede, var, at det var på høje tid, man gjorde noget, hvis man skulle løse konflikten ad fredelig vej.

Man har vendt ryggen til
Tiden er gået, og det internationale samfund har i meget vid udstrækning vendt ryggen til og undladt at forholde sig til eventuelle fredelige konfliktsløsningsmodeller.
Eftersom jeg aldrig modtog svar på mit brev, vil jeg atter henlede den danske regerings opmærksomhed på løsningsmodeller, der ikke omfatter NATO-intervention, og jeg vil pointere det helt uacceptable i, at den danske regering endnu en gang vil lade hånt om FN's Sikkerhedsråd.
I mit brev fra marts pegede jeg på to institutioner, der bør inddrages i løsningen af konflikten. Den ene er FN. Den anden er OSCE, og jeg opfordrede den danske regering til at udnytte sit medlemskab af OSCE's trojka.
Jeg talte dengang om en international tilstedeværelse, der blandt andet skal sørge for at holde de lokale (dvs. de serbiske) styrker inden døre - holde dem i deres forlægninger og standse de militære handlinger, der udføres af ureglementerede militære enheder.
Den internationale tilstedeværelse skal desuden gennem en form for international politistyrke (i lighed med EU-politistyrken i Albanien) overvåge, rådgive og uddanne det lokale politi. Denne politistyrke skal endvidere sørge for, at rekrutteringen af det lokale politi sker på en måde, der sikrer, at politistyrken afspejler den etniske sammensætning i området.
Ligesom man via FN har en særlig udsending i Bosnien, bør man også have det i det sydlige Balkan.

Alle skal være med
Der sidder nu en kontaktgruppe for området. I den gruppe har man imidlertid valgt at undlade at have repræsentanter for området, hvilket er uacceptabelt. Kontaktgruppen bør også omfatte alle de involverede parter.
Der er og har længe været kræfter i det civile samfund i såvel Kosovo som det øvrige Serbien, der af al magt forsøger at løse konflikten med fredelige midler. Disse kræfter har meget vanskelige kår, og deres kår vil absolut forværres i tilfælde af en NATO-angreb direkte har truet tre navngivne oppositionsgrupper, heriblandt Kvinder i Sort i Beograd, som vi i den danske Liga arbejder sammen med. Vi har modtaget en redegørelse fra dem, der slutter som følger: "It seems as if the international public can be our only protection".

De gode lades i stikken
Hvis NATO beslutter sig for at angribe Serbien - og Danmark fastholder sin beslutning om at bidrage til en eventuel intervention med F-16 fly og adskillige tropper, sidder man ikke alene Ruslands trussel om, at der vil ske en afgørende ændring af hele det sikkerhedspolitiske landskab, overhørig, man vender også ryggen til de oppositionelle grupper i Serbien.
Man lader med andre ord Serbiens demokratiske kræfter i stikken, kræfter der lige siden krigen mod Kroatien i 1991 dels har arbejdet for en fredelig løsning af alle konflikter i det tidligere Jugoslavien, dels har været Vestens håb for en demokratisk udvikling i Jugoslavien.
Man kan nære begrundet frygt for, at disse mennesker i tilfælde af et NATO-angreb bliver interneret eller det, der er værre. Jeg vil henstille til, at også denne overvejelse inddrages i beslutningsprocessen vedrørende en eventuel dansk støtte til en NATO-intervention i Serbien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her