Læsetid: 5 min.

Korruptionen i Kinas kommunistiske parti

Debat
2. oktober 1998

I Kina er det ingen forbrydelse at anvende byens penge til at drikke, spise og lade sig underholde for. Hvis pengene blev brugt til undervisning, ville mange børn kunne vende tilbage til deres skoler

SKANDALØST
De kæmpestore korruptionsanklager, som førte til afsættelsen af den tidligere
borgmester i Beijing hr. Xitong Chen i 1995 var lige nu blevet færdig. Dette affødte ikke et chock for almindelige mennesker, for korruption finder ofte sted indenfor det kommunistiske Parti i Kina. Før Xitong Chens sag var der sagen med Hr. Baosen Wang og den store financielle skandale vedrørende 'Den store Mur' i 1993. Korruptionen var vitterligt nået helt op til toppen af Partiet.
Indbyggerne i Kinas hovedstad Beijing lavede sjov med det, idet de mener, at man kunne lære af 'Hr. Baosen Wang' fordi han ofrede sit liv for at redde lederne af Kommunistpartiet. Baosen Wang var tidligere viceborgmester i Beijing. I virkeligheden begik han selvmord, fordi han var dybt involveret i en notorisk korruptionskandale som også indbefattede nogle topledere indenfor Kommunistpartiet. Da hr. Baosen Wang døde tog han samtidig disses navne med sig i graven. Det var derfor at Beijings indbyggere ikke kunne lade være med at more sig.
I 1995 fandt de frygtelige jordskælv sted i Kobe. Mange bankbygninger kollapsede. Da en bankdirektør checkede indlånskontiene i sin bank fandt han ud af, at en kineser ved navn Li havde anbragt millioner af dollars i banken. Han underrettede omgående Mr. Li men fik intet svar. Han henvendte sig derfor til det berørte departement i Kina for at få hjælp til at finde ud af hvem kunden var for at kunne returnere det indestående i banken. Nu begyndte det at gå op for befolkningen i Kina at den savnede kunde, som var topleder indenfor kommunistpartiet også var en stor forbryder. Han havde stjålet store beløb og havde anbragt dem i en udenlandsk bank for ikke at blive afsløret. Uheldigvis for ham var denne forudseenhed denne gang en fejl, og han vovede ikke at stå frem for folket og bekendtgøre at pengene var hans.
Det siges også at hr. Bufang Deng, som er Xiaoping Dengs søn har anbragt store summer penge i schweiziske banker. Det synes at være legitimt, idet han er rig og leder et meget stort firma. Imidlertid viser et nærmere studium af disse blomstrende private foretagender, at cheferne i disse har en speciel relation til politiske kredse. De har ingen besvær med at få hjælp (penge) fra regeringen og ej heller problemer med at afsætte deres produkter tilbage til regeringen. Det er indlysende, at de udnytter og profiterer på kommunistpartiet. Intet under at hr. Bufang Deng er millionær i dollars og det samme er tilfældet for mange andre 'sønner og brødre' af toppen indenfor regeringen.

En fantastisk historie blev spredt vidt og bredt blandt det kinesiske folk i byen Dalian. Det var en pragtfuld dag da hr. Yude Zhang blev forfremmet til borgmester. Han var byens viceborgmester før forfremmelsen. Hvilken succes han havde her i livet. Han, hans nære venner og de kommunale myndigheder var så begejstrede, at de besluttede at fejre forfremmelsen på en natklub. Det behøver ikke at siges, at hr. Zhang fik en varm velkomst i natklubben sammen med sine betalte partnere. De spiste og drak til midnat. Der var sang, musik og dans samt forskellige optræden. Underholdningen indbefattede også seksuelle ydelser. De tog ingen hensyn til at alt hvad de drak og spiste var meget dyrt, for det betaltes af offentlige midler. Byens bormester havde rådighed over byens penge bare ved at give sin underskrift.
I Kina er det ingen forbrydelse at anvende byens penge til at drikke, spise og lade sig underholde for. Et faktum som overrasker udlændinge men som det kinesiske folk er vant til. Du kan ikke ane hvor mange penge der bruges af kinesiske autoriteter på at drikke, spise og på seksuelle ydelser hvert år. Penge som kunne være brugt til at udføre det store 'SanXia' projekt for, for nu er der ingen penge til fuldføre det. Det er kommmet så vidt at tusind og atter tusind skolebørn har måttet forlade deres skoler, fordi deres forældre ikke kunne klare omkostningerne. Hvis pengene blev brugt til at understøtte undervisningen ville disse børn få en mulighed for at vende tilbage til deres skoler. Medens de kinesiske autoriteter udnytter offentlige ejendele frit, og leder et ødselt og ekstravagant liv, har millioner af arbejdere mistet deres job og dør næsten af fattigdom.
Ved afslutningen af festen for hr. Zhangs forfremmelse, prøvede chaufføren at indynde sig hos hr. Zhang ved, at overtale ham til at prøve den nye superauto som Zhang netop var blevet tildelt. Overvældet af glæde begyndte Zhang at køre i den nye bil. Men han kunne ikke kontrollere farten, p.g.a. fuldskab, og pludselig kolliderede bilen mod en mur....

Den næste dag sad byens officials og Zhangs familie i et offentligt kontor på rådhuset. De var kommet for at begræde borgmester Zhangs død "en Revolutionær, udødelig Martyr". Det var simpelthen for latterligt! Alle folk i byen skreg af grin, fordi de vidste at Zhang var død i en bilulykke forårsaget af hans drikkeri. To uger efter var en ny borgmester udpeget, og han begyndte at arbejde på hr, Zhangs tidligere kontor.
Da han åbnede en skuffe overraskedes han ved at finde en masse penge i den: US Dollars, Japanske Yen, Hong-kong valuta og guldstykker hvis værdi beløb sig til to millioner RMB (kinesiske penge: Yan). Hvordan kunne en borgmester, som kun modtog ca. 100 dollars i salær om måneden have så mange penge? Det var en brat opvågnen at opdage at hr. Zhang havde været en af de største svindlere i Det kommunistiske Parti. Fulde at forbitrelse samledes byens borgere sig ved rådhuset for at opfordre den nye borgmester til at ophæve hr. Zhangs titel 'Revolutionær Martyr' og protesterede mod kommunistpartiets korrupte ledelse.

Korruptionen er i Kina gået så langt som til at nå alle grader indenfor kommunistpartiets ledelse. Selv partiets øverste ledere kan ikke benægte det. Det har været rapporteret at mere end 100.000 korruptionssager har været behandlet ved domstolene i Kina i 1996.
Resultatet af Partiets diktatur er synligt i dagens Kina, hvor den ukontrollable korruption har ført til raseri og dyb kynisme blandt befolkningen. Hvor findes de offentlige tjenestemænd som arbejder i offentlighedens interesse? Hvor er de ærlige og redelige embedsmænd som tager afstand fra korruption? Det kinesiske folk har totalt mistet tilliden til Partiet. De kan aldrig være sikker på retfærdighed. Korruptionen indenfor Det kommunistiske Parti synes sikker på at ødelægge selve partiet og resultere i et demokratisk samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her