Læsetid: 4 min.

Lad os afskaffe ulandsbistanden

Debat
7. oktober 1998

Vores maniske selvrealisering må underlægges en ny global omfordeling. Fattigdommen må mindskes og vi andre afskrive vores umættelige forventninger om udskiftning af hjerter og lunger og nye raffinerede tv-modeller

IKKEVÆKST
Mennesker kan være for fattige. Og samfund kan være for fattige. Det ved alle. Men gælder også det modsatte? Kan man være for rig? Jesus hævdede, at det var sværere for en rig at blive frelst end for en kamel at gå igennem et nåleøje. Et samfund kan også være for rigt. Filosoffer har indtil for 200 år siden ment, at en egoistisk satsning på materiel berigelse ville ødelægge eller korrumpere et samfund. Vi har brugt de sidste 200 år til at fortrænge denne erkendelse. Det gør den ikke mindre relevant.
Tværtimod er det nødvendigt at se verdens problemer ud fra denne synsvinkel. Nogle lande er for rige og andre for fattige. I 1970-erne opstod teorien om alternativ udvikling. Ud fra denne tankegang var det meningsfuldt at tale om underudviklede lande- og om overudviklede. Desværre blev tanken aldrig sat på den politiske dagsorden. Vi har ganske vist u-landsbistand. Men bistandens mening er kun at hjælpe u-landene - ikke at nedtrappe vor egen overudvikling. Vi vil ikke ødelægge vores egen overudvikling, kun inddrage de andre i samme ødelæggende overudvikling.
Det ødelæggende i vores overudviklingen, korrumperingen af vores samfund, kommer først og fremmest til udtryk på to måder. For det første bilder vi os ind, at umætteligt begær efter nye ting ikke blot er ok, men at det skal styre hele samfundet og hele verden. For det andet bilder vi os selv og hinanden ind, at det er fremskridt, at vi dropper solidaritet og forpligtelser og kun sigter efter selvrealisering.

Verden er forrykt. Dagligt ser vi i tv, hvordan katastroferne hagler ned over den tredje verden. Alt imens vi i den rige verden prøver at finde nye fantasifulde anvendelser for vores voksende rigdom. Informations fremragende helside om UNDP's Human Development Report illustrerer det forrykte med al tydelighed (Inf. den 10. september). Her konfronteres overudvikling med underudvikling på den mest brutale måde.
Det virker på den baggrund grotesk, at de borgerlige partier igen vil skære ned på den danske bistand. Der er ganske vist mange gode grunde til at kritisere bistand og bistandspolitik. Venstreorienterede kritiserede i 1970'-erne bistanden sønder og sammen, og der var kvalificerede forskere, der hævdede, at bistanden gjorde mere skade end gavn. Så det er ingen nyhed, når Martin Paldam i sin bog retter skarp kritik mod dansk ulandsbistand. Men Paldam gør det lettere for de borgerlige at foreslå bistanden nedsat.

Lad os drage konsekvenserne af utilfredsheden med bistanden. Bistanden skal ikke skæres ned. Den skal afskaffes. Ikke fordi, vi ikke har råd. Men fordi den er skadelig. Den fastholder vores egen overudvikling og tilsigter at få de fattige lande ind i samme ødelæggende overudvikling. Til gengæld skal bistanden afløses af en global omfordeling. Det må fremover være en hovedbestræbelse for vores politik og økonomi at mindske fattigdommen i den tredje verden. Men det er vigtigt, at vi i samme bevægelse nedtrapper vores egen overudvikling. Så vi får bedre og mindre overflodsplagede samfund. Den globale omfordeling skal slå to fluer med ét smæk: Mindske underudvikling og mindske overudvikling.
En massiv omfordeling af ressourcer globalt er den eneste langsigtede og anstændige mulighed i den globale tv-landsby. Det er en moralsk nødvendighed. Den nuværende udvikling er umoralsk og ødelæggende for både rige og fattige lande. Men ved siden af denne moralske begrundelse vil jeg fremføre en mere kontant og egoistisk begrundelse. Den globale omfordeling er den eneste måde at undgå voksende flygtningestrømme på. Når vi ikke kan modtage særligt mange flygtninge, skyldes det, at vi efterhånden har fjernet solidariteten med hinanden. Derfor frygter mange danskere med rette, at de vil blive ladt i stikken til fordel for flygtningene.

Ændringen af vore egne samfund er lige så vigtig som mindskningen af den globale fattigdom. Den norske 'alternative' samfundsforsker Johan Galtung hævdede for 20 år siden, at hvis USA går ind i en mere rimelig og mindre egoistisk materialistisk udvikling, vil dette skabe en afgørende ændring af den globale mentalitet. Den tredje verden vil ikke længere have det destruktive forbillede, der hedder the american way of life. Det globale fyrtårn vil udsende et andet og mindre destruktivt lys. Dette vil i sig selv være af enorm betydning.

Der er altså tre grunde til en global omfordeling.
nFor det første den moralske grund: vi kan ikke fortsat se den tredje verdens fattigdom i tv hver dag uden at gøre en aktiv indsats. Vi må langt mere radikalt bidrage til mindskning af denne fattigdom.
nFor det andet må vi benytte denne omfordeling til at ændre vore egne overudviklede samfund til mere solidariske og bæredygtige samfund. Der er en dobbelt fordel ved denne ændring af vore samfund. Dels vil vore samfund blive bedre. Men desuden vil det have konsekvenser for den globale mentale arkitektur: de fattige lande vil få mindre ødelæggende forbilleder.
nFor det tredje vil mindskningen af fattigdommen i den tredje verden bidrage til, at flygtningestrømmene bliver mindre fremover, end de ellers ville blive.

Løsningen af fattigdoms-problemerne i den tredje verden må sammen med den voksende ulighed i den rige verden og den økologiske krise indtage de dominerende pladser i vores politik, offentlighed, forskning, teknologiudvikling og erhvervsliv. Økonomerne må inddrage dette perspektiv i deres modeller og beregninger. Politikerne må satse åbent og dristigt på det. Massemedierne må kritisere overudviklingen. Vi andre må afskrive vores umættelige forventninger om udskiftning af hjerter og lunger og om nye raffinerede tv-modeller. Det globale omfordelingsperspektiv skal sanere vores korrumperede moral og ændre vores overflodssamfund til solidariske samfund. Vores maniske selvrealisering må underlægges den globale omfordeling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her