Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
20. oktober 1998

Intet endegyldigt
12. OKT. - Åge Jensen rejser i et læserbrev (Inf., 9. okt.) spørgsmålet om Niels Bohrs holdning til teorier om alting. Åge Jensens anledning er Jørgen Steen Nielsens artikel Tilbage til Skabelsen (Inf., 28. sept.) om Lars Becker-Larsens film Teorien om alting.
Jo, kære Åge Jensen! Det ligger implicit i Niels Bohrs komplementaritetsprincip, at en endegyldig teori om alting er en umulighed. Dette er også hovedpointen i min kronik Milliarder af menneskehjerner (se Politiken, 5. sept.).
Niels Bohr Institut-fysikeren Holger Bech Nielsens holdning til teorier om alting er dog ikke éntydig positiv. Sidst i Lars Becker-Larsens film slår Holger Bech Nielsen til lyd for tilfældig dynamik, dvs. for forestillingen om, at enhver teori om alting, der blot er kompliceret (rummelig) nok, automatisk vil stemme med den verden, vi kender.
Denne påstand, at alle sådanne teorier er lige gode, forekommer mig at være ækvivalent med erkendelsen af en begrænsning i vor rationelle forståelse af verdenssammenhængen.
T. Bergstein
Mørupsvej 9
8300 Odder

Antireklame
17. OKT. - Som kommentar til fredagens artikel om 'sabotørfirmaet' (tmART), vil jeg gerne gøre opmærksom på en anden, mere beskeden men principielt ligestillet metode til at modgå den vanvittige forbrugerisme... i det mindste på et ideologisk plan.
Pt. er der en reklamekampagne i rødt og hvidt for et flyfirma - norsk, tror jeg, der reklamerer med uhørt lave priser. Deres plakater skriver jeg på med forhåndenværende skriver; blyant, filtpen eller allerhelst bred tusch hvis jeg har en sådan på mig. Jeg skriver Miljøet betaler resten. Dette er den korteste form. Har jeg lidt bedre tid f.eks. inden mit tog kommer, begynder jeg at diskutere med de afbildede begejstrede personer, f.eks.: 'Hallo dame, fly forurener lige meget selv om billeten er billig' eller til manden med de store overraskede øjne: 'Flere fly - mere CO2 - mere uregerligt klima. Yes sir!' Og den midaldrende kone med flæskehagerne griner som om børnene rager hende en høstblomst. I kender argumentet: Vi har puklet hele livet, sku' vi ikke ha lov til at nyde frugterne af vores slid. Problemet er at vi er mange flere der 'nyder frugterne' af jeres forbrug, men denne 'nydelse' regnes ikke med i prisen. Hvis nogen kommer hen og spør mig hvad jeg laver... nogen kalder det hærværk eller tags (altså tusch-graffiti), men jeg forsvarer min ret til at tegne på reklamerne på tre måder: Først den at jeg er med til at betale for dem via miljøet, dernæst at de på en måde er offentlig ejendom i og med at de er sat op på offentlige steder, og endelig at det jeg gør er hærværks- og graffiti-mæssigt meget harmløst idet jeg kun tegner på papir og kun på midlertidige opsætninger. Og da jeg ikke anerkender noget ejendomsforhold til reklamerne har jeg altså lisså meget ret til at sprede mit budskab.Jeg anbefaler hermed metoden. Lad os få lidt mere civil ulydighed.

Bo Richardt
far til fire arvinger til denne lille planet
Dagmarvej 5
3060 Espergærde

Slaget i Sønderborg
9. OKT. - Da de tapre landssoldater viste deres styrke, om ikke i slaget ved Dybbøl Banke, så dog i det Sønderjyske.
I 1864 sloges de tapre landsoldater for at bevare landet mod en indtrængende fjende, der ville invadere landet, og i sidste ende måske ødelægge alt, hvad der hed dansk sprog og dansk kultur.
I oktober 1998 har vi igen en flok (ganske vist ikke så mange) tapre landsoldater, der i Sønderborg har kæmpet et drabeligt slag for at bevare den danske druk-kultur. I et mægtigt slag indtog de rådhuset, og smadrede inventar for mindst 100.000 kr., før den drabelige og overmægtige fjende, i skikkelse af politiet, slog dem tilbage, og tog seks af dem som krigsfanger.
Hvad ligner det da også, at politikerne i Sønderborg vil begrænse et frit folks ønske om at skeje ud i drukorgier så længe folket ønsker det. Det ligner ikke noget. Det er en knægtelse af en del af den ægte danske kultur: Druk og vold. Turist-druk og gadevold er blevet et problem i mange spanske feriebyer.
Det catalanske parlament, der har hovedsæde i Barcelona, har derfor åbnet mulighed for strengere lukkebestemmelser. Målet er at reducere adgangen til den billige alkohol, der medfører druk, vold og gadeslagsmål. Byer, der måtte ønske det, kan dermed forbyde udskænkning af alkohol fra kl. 23 til kl. 8. Tre feriebyer har allerede indført bestemmelserne. Der har været tvistigheder mellem politi og turister, der har udviklet sig til rene masse-slagsmål. Ved en bestemt lejlighed kom politiet i byen Lloret del Mar i klammeri med en gruppe på ca. 200 ophidsede turister, der kastede sten og flasker efter politiet, efter at diskotekerne i byens centrum var blevet lukket kl. 3 om natten.
Nu er det ikke turistdruk og -vold, der ligger bag borg-mesterens beslutning om at lukke af for ølhanerne kl. fire i stedet for kl. fem, for at reducere uro og vold i byen. Men burde vi ikke få de samme juridiske muligheder for at lukke af, når det viser sig, at der i en bestemt by, eller bestemt område i en by, er for meget alkovold. Hvis problemet så flytter et andet sted hen, så luk også af der. Så må det da på et eller andet tidspunkt "fise ind på lystavlen" hos disse tapre landsoldater, og de pengegriske værtshusholdere, der helst ser, at der bliver langet så megen sprut over disken som overhovedet muligt, og så blæse være med konsekvenserne, at der er en årsag til, at der bliver lukket.

Henrik Mygind Andersen
Danmarks Afholdsforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her