Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. oktober 1998

Uretfærdig reform
8. OKT. - Det er hykleri og logisk set dybt godnat, når regeringen nu - i næsten kærlig forbrødring med LO-toppen og partiet Venstre - hævder at virke for øget social retfærdighed og samtidig vil til at gennemføre en såkaldt arbejdsmarkedsreform, der byder øget diskrimination af de ledige oven i den forfordeling og nedvurdering, denne samfundsgruppe i forvejen udsættes for. Situationen bliver ikke mindre grotesk af, at de 'gode tider' med vækst i økonomi og beskæftigelse netop nu synes at have toppet, og at illusionerne om en ny global kapitalistisk verdensorden med evig vækst og fremgang på liberalistisk vis er i færd med at briste som en kæmpemæssig sæbeboble.
Hvad, vi har brug for, er godt nok en reform, men det skal være en reform i retning af mere retfærdighed, ikke mindre. Vi skal blandt andet have en arbejdsmarkedspolitik, der for alvor fordeler byrder og goder solidarisk, som ikke éntydigt er afhængig af stadig fortsat vækst og udpining af jordens miljø og ressourcer, og som er robust overfor svingninger i de internationale konjunkturer, som vi ikke selv er herre over. Først og fremmest skal vi af med den blinde tro på det automatiske fremskridt, der reducerer politik til blot et spørgsmål om kølige pengeøkonomiske kalkuler med BNP som altdominerende afgud.
Politik må og skal dreje sig om at styre bevidst mod nogle mål om livskvalitet, økologisk ansvarlighed og medmenneskelige idealer. Hvis vi virkelig af et ærligt hjerte vil, så kan vi jo godt. Se så at komme i gang kære politikere!

Søren Blaabjerg
Rosenvænget 135
8362 Hørning

Nato og folkeretten
15. OKT. - I den ophedede, nærmest krigsliderlige stemning før et evt. Nato-angreb på den på papiret suveræne stat Serbien, hvor samtlige medlemslande (deriblandt sørgeligt nok Danmark) nærmest er ved at falde over hinanden for at stille mandskab og materiel til rådighed for dette deciderede overgreb på folkeretten, slår det mig i hvor uhyggelig grad både historisk overblik, proportionssans, almindelig humanistisk tankegang og fantasi åbenbart er en saga blott,
både hos beslutningstagende folkevalgte, såkaldte eksperter og den brede befolkning.
Tilsyneladende ryster ingen på hånden ved tanken om den fortsatte underminering af hele FN's charter og ånd (som USA lancerede med Operation Desert Storm), de fremtidige storpolitiske konsekvenser, for ikke at snakke om lidelserne i selve Serbien. I øvrigt er det interessant at forestille sig reaktionen i USA, såfremt staten Californien pludselig erklærede sig selvstændig, viste sig i besiddelse af en talstærk, veludrustet og veluddannet hær og koldblodigt iværksatte militære aktioner mod føderale myndigheder og militær. I fald forholdsreglerne mod en sådan intern aggression blev uspiselige for verdensopinionen, skulle Rusland da have moralsk ret, endog pligt, til at bombe strategiske mål i USA? F.eks. Pentagon?
Den tragiske moralske målestok for rimelig international konfliktløsning anno 1998 er åbenbart "Magt er ret!".

Jørgen Tofte
Søndermarken 26, I.mf
3060 Espergærde

Kan det passe
12. OKT. - I dagens Information undrer Anette Zobbe (der åbenbart ikke har vigtigere ting at tage sig til) sig over, at der i Kyeds 'Folk'-spalte omtales tre gange så mange mænd som kvinder. Det undrer egentlig også mig - kan det virkelig passe, at mænd kvajer sig tre gange så meget som kvinder?
En anden ting: I samme dags avis blev Israels nye udenrigsminister Sharon omtalt som "krigshelt". Det må da være en fejl. Skulle der ikke have stået "krigsforbryder"?

Per Vadmand
Degnebakken 7
4100 Ringsted

Et meget lille figenblad
12. OKT. - Vi står nu i den lidt fantastiske situation, at det gamle anti-militaristiske og FN-venlige parti Det Radikale Venstre har stemt for en NATO-aktion i Kosovo uden antydning af et FN-mandat og dermed uden et folkeretligt grundlag. Både for dansk udenrigspolitik og for de radikale må det siges at være en helt ny situation.
De radikales landsformand Johannes Lebech udtaler til Information den 9. oktober 1998: "Jeg har hørt tale om, at en udtalelse fra Sikkerhedsrådets formand eller en stiltiende accept fra rådets medlemmer som en anden definition af et retligt grundlag. Jeg tror, man er villig til at gå langt for at nå et retligt grundlag."
Hvad er det for en udtalelse eller stiltiende accept, Lebech forestiller sig? I generalsekretærens rapport til Sikkerhedsrådet har han bedt om bl.a. diplomatiske udsendinge og human rights monitors, men ikke om bomber, så det har Sikkerhedsrådet og dets formand ikke kunnet tage udgangspunkt i.
Samtidig har både Kina og Rusland ret højrøstet taget afstand fra ideen om en militær indsats. Kina har eksplicit sagt, at de vil nedlægge veto. Man kan altså ikke ligefrem tale om stiltiende accept.
Lebech har nok ret i, at man vil gå langt for at nå noget, man kan kalde et retligt grundlag, men det får man altså ikke noget FN-mandat af.
Jeg er naturligvis godt klar over, at Johannes Lebech har brug for et figenblad for at skjule kursskiftet, men er det her ikke usædvanligt lille?

Villy Søvndal
forsvarspolitisk ordfører for SF

Folk i fængsel har været kriminelle
9. OKT. - Det forekommer plausibelt, når Nikolaj Gammeltoft og Frederik Wiedermann i Information den 5. oktober fastslår, at det overordnede formål med at straffe kriminelle er at begrænse kriminalitet. Den traditionelle løsning - fængselsstraf - har ganske givet visse kvaliteter i denne henseende. Førnævnte erkender, at denne strafform også har sine svagheder og nævner bl.a. "manglende resocialisering og risikoen for krænkelse af de dømtes rettigheder."
Gammeltofts og Wiedermanns udsagn om, at "folk i fængsel er kriminelle", forekommer i denne sammenhæng som en temmelig generaliserende og unuanceret opfattelse. Fanger i et fængsel har det tilfælles, at de er dømte for noget, de har gjort, ikke for noget de går rundt og gør. Således er et fængsel - ideelt set - et sted for tidligere kriminelle, der, når de er indsatte, ikke burde have mulighed for kriminel aktivitet.
Fængselsstraf er sikkert en samfundsmæssig god løsning for personer, der er en konstant kriminel trussel, men fængselsstraf behøver ikke være den ideelle sanktion overfor personer, der har udvist få kriminelle adfærdstegn. Tværtimod virker det selvmodsigende, at sådanne fanger skal vente i et fængsel, før de kan blive resocialiseret, oven i købet når dette sted ofte har en negativ indvirken på resocialiseringen. En effektiv resocialisering bidrager netop til, at de straffede undgår yderligere skridt på en kriminel løbebane og begrænser dermed kriminaliteten generelt.
Gammeltoft og Wiedermann udviser forståelse herfor, så hvorfor afvise alternative sanktionsmuligheder og skære folk, der har lavet kriminalitet, over en kam?

Thor Banke Hansen
Mimersgade 108, 1.th.
2200 København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her