Kronik

Marx havde ret

Debat
29. oktober 1998

Marx og Engels forudså fuldtud nutidens kapitalisme - baseret på udstødning af størstedelen af menneskeheden, udbytning af arbejdskraften og koncentration af magt, rigdom og privilegier

Prøv engang at genlæse Det kommunistiske Manifest og se, hvor bemærkelsesværdigt nøjagtigt Marx og Engels for 150 år siden forudså den nuværende situation. Den marxistiske kritik af kapitalismen har nemlig bevaret sin fulde værdi, selv om kapitalismen ubestrideligt har gennemgået store ændringer de sidste 150 år.
I dag går man ud fra, at det, der skal til for at skabe et moderne industrisamfund, er deregulering, mens de kulturelle, sociale og politiske faktorer betragtes som irrelevante eller i hvert fald underordnede de økonomiske kræfter.
Derfor forudsætter udviklingen ikke alene en revolutionær forvandling af livsstilen, men også af ideologi, filosofi, kulturtraditioner og psykologisk indstilling. De samme elementer, der i mange tilfælde skaber lidelser og skævvridninger, forvandles til uundgåelige forudsætninger for at skabe et moderne, rationelt industrisamfund. Dette fænomen havde allerede
Marx øje for:
"Bourgeoisiets tidsalder kendetegnes i modsætning til alle tidligere tidsaldre af stadige omvæltninger i produktionen, uafbrudte rystelser af alle samfundsforhold, en evig usikkerhed og bevægelse. Alle faste, indgroede forhold, forenede som de er med gamle ærværdige forestillinger og anskuelser, opløses, alle nydannede forældes, inden de slår rod. Alt stadigt og fast forflygtiges, alt helligt mister sit præg, og menneskene bliver endelig tvungne til at betragte deres stilling og deres indbyrdes forhold med nøgternt blik."
Det står mere end klart, at det er det, vi ser i dag - globaliseringen af verdensmarkedet, teknologien, finanssystemet og kulturen. Hastig integration og ensrettethed, som binder verden sammen ved hjælp af fast food, fast music, fast computer presser nationerne ind i en kommercielt ensartet global helhed.

Overalt i verden undergraves national identitet og suverænitet til fordel for globale fænomener - multinationale selskaber og transnationale banker.
Det ideologiske pres for at skabe et internationalt fællesmarked, som igen kræver fælles tro, fælles sprog, fælles politik og fælles mønt, skaber samtidig et globalt kosmopolitisk byliv, baseret på én fællesnævner - American Express og Visa Card.
Som Marx påpegede: "De enkelte nationers åndelige frembringelser bliver almen-eje. Den nationale ensidighed og afsluttethed bliver mere og mere umulig, og ud af de mange nationale og lokale litteraturer vokser der en verdenslitteratur frem."
Overalt hvor borgerskabet kommer frem, fortsætter han, underminerer det de traditionelle former for udvikling:
"Bourgeoisiet har ved sin udnyttelse af verdensmarkedet overalt gjort produktionen og forbruget ensartet. (...) De ældgamle, nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetgørelsen fortsættes daglig. De fortrænges af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede nationer at indføre (...) Bourgoisiet river (...) alle folkeslag, selv de mest barbariske, med ind i civilisationen." (...)
"Det tvinger alle nationer til at tilegne sig den moderne produktionsmåde, hvis de vil undgå at gå til grunde. Det tvinger dem til at indføre den såkaldte civilisation, dvs. til at blive bourgoisi. Med ét ord: Bourgoisiet skaber sig en verden i sit eget billede."

Marx bemærkede, at kapitalismen havde en tendens til at ekspandere på to måder:
1. Den geografiske ekspansion, der går ud på at bringe alle dele af verden ind i den kapitalistiske sfære, og
2. Ekspansionen af produktionsmåden, der presser forskellige produktionsmåder ind i én dominerende måde.
Det skyldtes efter hans mening kapitalismens natur:
a. Konkurrencen tvinger kapitalisterne til at erstatte arbejdskraft med teknologi for at udkonkurrere mindre virksomheder,
b. firmaer sluttes sammen for at dele markedet, opretholde priskonkurrencen og lede investeringerne derhen, hvor der er overkapacitet, og
c. større globale firmaer er ikke så sårbare over for økonomiske kriser som mindre.
Kapitalismens systematiske ekspansion opretholdes ikke alene gennem konkurrence, men også gennem den konstante reproduktion af nye varer og gennem nye opfindelser og revolutioner inden for moderne teknologi. Marx forstod klart kapitalismens magt:
"Bourgoisiet har under sit knapt hundredårige herredømme skabt kolossalere, langt mere mere masseagtige produktionskræfter end alle de foregående generationer tilsammen. Betvingelse af naturkræfterne, maskinerne, kemiens anvendelse i industri og agerbrug, dampskibsfart, jernbaner, elektrisk telegraf, opdyrkning af hele verdensdele, farbargørelse af floder, hele befolkninger, der stampedes op af jorden..."
Kapitalismens stadier hænger tæt sammen med udnyttelsen af nye teknologier: Dampmaskinen satte den nationale kapitalisme i gang, elektriciteten og forbrændingsmotoren fremmede den imperialistiske kapitalismes oversøiske ekspansion, og computeren og Internettet samt atomenergien er baggrunden for den nuværende globalisering.
Det er reproduktionen af nye varer og teknologier, der gør kapitalismens geografiske ekspansion mulig.
Allerede for 150 år siden forudså Marx indholdet af slagordet 'globalisering', som nu er på alles læber:
"... industrier, som ikke længere forarbejder indenlandske råstoffer, men råstoffer fra de mest fjerntliggende egne, og hvis fabrikater ikke blot forbruges inden for landets grænser, men tillige i alle verdensdele."
Logikken i kapitalismens globalisering er ifølge Marx, at "Trangen til et stedse større afsætningsmarked jager bourgoisiet frem over hele jordkloden. Det må trænge ind overalt, nedsætte sig overalt, skabe forbindelser overalt." Et fuldendt billede på verden i dag!
Kernen i marxismen som teori er en analyse af kapitalismen, og det er som sådan den skal vurderes og dømmes. Derfor er marxismen ikke en overstået parentes i historien; verdens nuværende og fortatte udvikling ligner i høj grad det, Marx og Engels skrev og forudså.

Allerede i 1969 bemærkede den britiske økonom og Nobelpristager Sir John Hicks, at når det drejer sig om historiske teorier, er Marx stadig noget nær enestående. Det er, skrev han, "bemærkelsesværdigt, at der hundrede år efter Das Kapital (...) ikke er fremkommet ret meget mere".
Marxismens fortsatte betydning ligger - trods "enden på historien" i, at den giver os et sammenhængende system til forståelse og analysering af udviklingstendenser og forandringer i samfundet.
Marx og Engels forestillede sig, at kapitalismen til sidst ville udvikle sig til et verdensomspændende system. I dag er deres forudsigelser og analyser blevet fuldstændig bekræftet af begivenhederne.
Det er frem for alt kapitalismens logik og realitet, der er bagrunden for, at den stadig i sidste instans er baseret på udstødning af størstedelen af menneskeheden, udbytning af arbejdskraften, koncentration af magt, rigdom og privilegier, fremmedgørelse, dominans, hierarki og kommercialisering af alle menneskelige og samfundsmæssige forhold.

Ovenstående er en revideret og forkortet udgave af artiklen Capitalism and Globalization in the Light af Manifesto, offentliggjort i Economic and Political Weekly, Vol. XXXIII, august 15-21/22-28, 1998.

Marx-citaterne er hentet fra Det Kommunistiske Manifest, Fremad, 1948.

Li Xing er forskningsstipendiat ved Center for Udvikling og Internationale Forhold, Ålborg Universitet.

Oversat af Birgit Ibsen

APROPOS
Kapitalismen er universel

I år er det 150 år siden, Marx og Engels udsendte deres mesterværk, Det Kommunistiske Manifest. Det er den klareste og mest koncise fremstilling af Marx' materialistiske syn på historien og den samfundsmæssige udvikling.
Måske kan den kun fås antikvarisk, for der er ingen, der læser Marx nu om dage. Men hvis man gør det, vil man se, at Manifestet overskrider tid og rum og stadig kan læses med udbytte - trods Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på Den Kolde Krig.
Med sin eviggyldige indsigt i samfundenes udvikling er det en vigtig kilde til belysning af historien og nutiden, og det giver os en solid analyse og en glimrende forklaring på de fleste af de grundlæggende fænomener i verden i dag.
På en måde er Manifestet endnu mere relevant i dag end i 1848, da det blev skrevet. Den nye verdensorden efter Den Kolde Krig viser, at kapitalismen for første gang er blevet virkelig universel.
Den er universel i den forstand, at enhver økonomisk aktør i verden i dag følger kapitalismens logik - akkumulation, varegørelse, profitmaksimering og konkurrence.
Vi lever i en tid, hvor det - stik imod de fremherskende teorier - mere end nogensinde er hensigtsmæssigt at genopfriske Marx' lære om kapitalismen. Nu om dage betyder 'udvikling' automatisk 'kapitalistisk udvikling', eftersom 'socialisme' er blevet irrelevant for diskussionen om udvikling. Uhæmmet økonomisk ekspansion ved hjælp af moderne teknologi betragtes af de fleste lande som den eneste effektive måde at løse deres problemer på.
Økonomisk vækst i form af berigelse og jagen efter materielle goder menes at være i overensstemmelse med menneskets ønsker og organiseringen af det moderne liv.
Med andre ord betragtes 'høj levestandard' og 'materiel velfærd' ikke kun som en vestlig livsstil, men som en universel værdi.
Udvikling i den forstand indebærer ikke kun masseproduktion af varer og tjenesteydelser, men også en fremadskridende proces fra tradition til modernisering. Et uundværligt led i denne proces består i at frembringe ideologisk konforme befolkninger og tilsvarende institutioner.
Li Xing

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her