Kronik

Microsoft og konkurrencen

23. oktober 1998

Da Netscape fik succes med Navigator, forsøgte Bill Gates at købe sig ind - uden held. Så var der kun én vej for Microsoft: At skabe en efterligning og knuse konkurrenten. Netop den strategi, som USA's justits-ministerium nu betvivler lovligheden af

Den amerikanske regerings monopolsag mod Microsoft, er netop indledt og fokuserer på firmaets forsøg på at udkonkurrere opkomlingen Netscape.
Bogen Speeding the Net handler om dette firma og slutter med Netscapes beslutning den 31. marts i år om at offentliggøre source-koden til sin Navigator-browser, som flertallet af websurfere verden over stadig bruger. På trods af Microsofts kraftige markedsføring og gratis levering af sin klon af Netscape Navigator, kaldet Internet Explorer.
Med beslutningen om at stille source-koden til rådighed for alle glade programmører, gik Netscape tilbage til den tradition, firmaet egentlig kommer fra. Source-koden til et program er skaberens kronjuvel, hemmeligheden bag det hele. At andre programmører har adgang til selve source-koden betyder, at de kan skrive forbedringer til programmet samt skabe specielt tilrettede versioner af det.
Hos Microsoft er religionen, at source-koden er den allerhelligste ejendom. Det afspejles ved, at der i dag er meget lidt udvikling i programmer som Word, Excel og Windows. Ingen udefra kan ændre på noget eller lave revolutionerende udviklinger.

Historien om Netscape starter i 1992 på National Center for Supercomputer Applications ved universitetet i Illinois.
En 22-årig studentermedarbejder ved navn Marc Andreesen sender følgende e-mail ud på en Internet-diskussionsgruppe sammen med koden til programmet Mosaic:
From: Marc Andreesen (marc@ncsa.uiuc.edu) Sat, 23 Jan 93 07:21:17 -0800 By the power vested in me by nobody in particular, alpha/beta version 0.5 of NCSA's Motif-based networked information system andWorldWide web browser, X-Mosaic, is hereby released. Cheers, Marc
Bemærk tidspunktet, 21 minutter over syv om morgenen. Jeg er rede til at vædde ret meget på, at Marc har været oppe hele natten.
Historien bag er, at to af universitetets unge programmører, Marc Andreesen og Eric Bina, har lavet den første webbrowser og dermed i realiteten har skabt World Wide Web, som vi siden har kendt det.
Den første udgave af Mosaic var til unix-workstations, den type netværkede comoputere, som bruges i tekniske og forskningsmiljøer. Men snart efter får Marc andre af sine venner til at lave udgaver af Mosaic til Windows og Macintosh. I løbet af få måneder har millioner verden over (gratis) downloadet Mosaic. World Wide Web er en realitet. Og der går lang tid, før Bill Gates opdager, hvad der foregår.

I mellemtiden sidder en meget kreativ professor fra Stanford og keder sig i sit succesfirma Silicon Graphics. Dr. James Clark har på ganske få år gjort Silicon Graphics til verdenslederen indenfor grafiske computere. (F.eks. bliver Steven Spielbergs dinosaurer lavet på Silicon Graphics computere.) Men nu kan han ikke overbevise firmaet om, at det skal gå i nye retninger og skabe produkter for almindelige forbrugere (SG-maskiner koster typisk mellem 70.000 kr og en million eller mere).
Clark har besluttet at forlade sit firma, med penge nok til at leve adskillige reinkarnationer i ekstrem rigdom. Han begynder at holde morgenmads- og natmads-møder med kreative folk, blandt andet unge Andreesen, som har forladt universitetet i protest og er flyttet til Silicon Valley. Marc fik omkring 40 kr i timen for at skabe Mosaic, og nu har universitetet opdaget det guldæg, han har lagt, og sætter sig på det for at ruge flere penge ud af det. Sådan føler Marc i al fald.
I foråret 1994 flyver Marc Andreesen og James Clark op og hyrer hele Marcs gamle stab. Universitetet har sin copyright på selve Mosaicprogrammet, men intelligensen bag er nu i Silicon Valley - syv unge fyre, som er vant til at kode 15-16 timer i døgnet og som elsker at skabe fremtiden.
I december 1994 er en ny og forbedret webbrowser, kaldet Netscape Navigator, på gaden. I tre versioner, til unix, Windows og Macintosh. Microsoft har ingenting, men køber den oprindelige Mosaic-kode, som Netscapefolkene havde lavet som studentermedarbejdere. Denne kode skal danne grundlaget for Microsofts egen webbrowser.
I løbet af Navigators første år får programmet 10-20 millioner brugere verden over og er stort set identisk med Internettets udbredelse. Netscapes spredning af sit program direkte over Internettet overgår selv Microsofts salgssucceser og forandrer soft-wareverdenen for altid.

I Seattle sidder overnørden Bill Gates med sine løjtnanter og spekulerer på, hvad de skal gøre. Bill prøver at købe sig ind i Netscape, som ikke ønsker at forhandle med ham.
Så er der kun én vej for Microsoft: At skabe en efterligning og bygge den ind i Windows. Tilbage står så Netscape så ifølge planen uden noget marked. Projektet fuldførtes ikke uden held. Microsoft nærmer sig samme markedsandel som Netscape på browsermarkedet.
Det er denne strategi, som USA's justitsministerium betvivler lovligheden af. I sin konsekvens kan den stoppe enhver nyskabelse af soft-ware til PC'erne. Kommer der noget nyt, som får stor succes, så skaber Microsoft bare en efterligning og bygger det ind i Windows. Det vil udslette de sidste rester af innovation indenfor PC-software.
Så her står Netscape. I sin begyndelse var det et firma med en enorm succes. Da det gik på børsen i august 1995, blev det på én dag cirka 30 milliarder kroner værd. Siden er det gået op og ned med firmaets aktiekurs. Meget vil afhænge af udfaldet af retssagen mod Microsoft, som dommer Jackson i Washington netop har åbnet op, så den også kan inddrage andre anklager end forholdet med webbrowseren.

Det er den vigtigste anti-monopolsag i USA siden telefongiganten Bell i 1983 blev opdelt i AT&T og de syv mini-Bells. I værste (eller bedste) fald kan Microsoft blive delt op i to firmaer: Ét, der laver systemsoftware, og ét, der laver andre programmer.
Bogen om Netscape er skrevet af to gamle bekendte, Joshua Quittner og Michelle Slatalla. Deres første bog var Masters of Deception og handlede om Fiber Optik, Acid Phreak og andre af de unge New York-hackere, der blev dømt ved en meget omtalt sag i begyndelsen af 90'erne.

Joshua Quittner og Michelle Slatalla: 'Speeding the Net'. 1998. Atlantic Monthly Press. 323 sider.

*Ole Grünbaum er forfatter mm.

Apropos - Politiske nørder

Det kan være svært at gennemskue, hvad konkurrencen mellem de to internetbrowsere, Microsoft Internet Explorer (MSIE) og Netscape Navigator, betyder for den almindelige netbruger. Flittige PC-brugere er tilbøjelige til at give Bill Gates ret i, at det faktisk er uhyre praktisk at browseren er indbygget i computerens styresystem, og for de mindre teknisk orientererede kan det være hip som hap, om man har Netscape eller Explorer installeret.
Men netop browser-krigen er et godt eksempel, hvordan en strid omkring en basal teknologisk forskel mellem to produkter bliver et politisk spørgsmål i IT-alderen.
Umiddelbart er det markedspolitikken - monopol eller ej - der optager amerikanerne, men på længere sigt indebærer striden også væ-sentlige kulturpolitiske spørgsmål. Microsofts globalt dominerende styresystem Windows 95 blev i sin tid leveret med en internetadgang, der hed Microsoft Network (MSN). Tilsyneladende en enkel og overskuelig indgang til nettet, lidt a la den kravlegård, Tele Danmark har lavet for sine internetkunder med konceptet Opasia.
Men Bill Gates' visioner gik videre end til bare at lave gangstativer til troskyldige surfere. Med sine massive opkøb af tv-stationer (bl. a. NBC), kabel-tv firmaer og investeringer i web-tv, har Microsoft over de senere år demonstreret en utvetydig vilje til ikke bare at skabe brugervenlige produkter, men samtidig at styre og kontrollere indholdssiden.
Hvis man forestiller sig, at det var TV2, der fremstillede de fjernsyn, der skal bruges til at modtage TV2, så ville det antagelig vække betydelig opsigt, hvis TV2 solgte fjernsyn, der udelukkende var designet til at modtage - TV2. I praksis nærmer Bill Gates sig computeranalogien til skrækscenariet.
Det er computerteknologiens løsninger og arkitektur, der afgør hvad internettet skal og kan bruges til, og dermed er softwareprogrammørerne og firmaerne bag dem - uanset hvor nørdede de tager sig ud - politisk højaktive emner.
ekl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu