Læsetid: 3 min.

Hvor mange procent er du

27. oktober 1998

Nyrup taler om 'procentmennesker' - et umenneskeligt menneskesyn, som rammer højskolerne

HØJSKOLER
I øjeblikket arbejder højskoleudvalget på en rapport om folkehøjskolernes fremtid. I mellemtiden udsultes højskolerne under henvisning til, at "udvalget arbejder", og de unge udsultes ved ikke at få et rimeligt tilskud til et højskoleophold.
Der er uændret høj interesse for et højskoleophold, men der er bare ikke ret mange, der har råd til at melde sig til, fordi regeringen, inden man nedsatte udvalget, gjorde det økonomisk umuligt for unge at tage på et højskoleophold. Havde der været bare den mindste anstændighed i regeringens uddannelsespolitik, havde man i det mindste ventet med at skære ned på tilskuddene til efter udvalgsarbejdet. Som det ser ud nu, virker det blot som et led i en skjult dagsorden, der handler om at få fjernet alle 'fristelser' for de unge i årene mellem gymnasiet og den videregående uddannelse.
I sin åbningstale lancerede statsministeren et helt nyt begreb, som jeg er bange for vil bide sig fast og hjemsøge uddannelsesdebatten fremover: Procentmennesker. Nu er menneskesynet blevet reduceret til at være et spørgsmål om, hvor mange procent man er ydedygtig i forhold til en ukendt idealstørrelse.
Ifølge dette menneskesyn bliver unge - der efter eksempelvis gymnasiet vil bruge noget tid på at få livserfaring og på at orientere sig om muligheder og hvad det vil sige at være borger i et demokratisk samfund - betragtet som mindre end 100 procent. Det andet sted, man benytter sig af denne menneskevurdering, er i sygehusverdenen, når man skal vurdere invaliditetsgraden af et menneske.
Når man så hører regeringens politik på området omkring såkaldte 'fjumreår', der nok nærmere burde gå under betegnelsen 'dannelsesår', så er der ikke nogen tvivl om, at sammenfaldet af begreberne ikke er tilfældige. Man er ikke helt rask, når man ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet.

De unge straffes
Det er muligt, at der i fremtiden dukker samfundsmæssige problemer op, hvis den nuværende generation under uddannelse ikke skynder sig igennem systemet. Men man kan vel med rette spørge sig selv, om det er os unge, der har skabt problemet, og derfor skal straffes for det.
Det er meget sigende for regeringens menneskesyn, at man overhovedet ikke har tænkt på, hvad det er for mennesker, der kommer ud af uddannelsessystemet efter 17 års uafbrudt skolegang.
Allerede i dag ser man, at unge på videregående uddannelser i højere grad render rundt med psykiske problemer, og som resultat deraf ender med at droppe ud af deres studium for blot at få det endnu værre. Er det dét, regeringen vil fremme?
De, der er strøget gennem uddannelsessystemet på rekordtid, står reelt dårligere med hensyn til efterfølgende at få job, fordi det i stigende grad ikke er uddannelsespapiret i sig selv, der giver et job, men derimod de såkaldte bløde værdier, der f.eks. ligger i erfaring med at omgås andre mennesker i en arbejdssituation.
I stedet for at behandle unge under uddannelse som børn, bør man acceptere, at de har brug for tid uden for det beskyttende undervisningssystem, hvor de selv skal træffe valg, selv skal prøve at skabe sig et liv, uden at der hele tiden er en klasse at læne sig op ad.
Når man står efter gymnasiet som grøn student, er man ofte ikke klar til at vælge sin uddannelse, for man har ikke haft mange erfaringer med valget, som Kierkegaard ville sige. Når så mange unge stormer mod højskolerne, er det, fordi der her er mulighed for at skabe livserfaring og dermed bedre valggrundlag.
Derfor, kære regering, drop det forarmende menneskesyn, der ligger bag jeres uddannelsespolitik. Drop forsøget på at få lukket Danmarks mest populære offentligt støttede tilbud, folkehøjskolerne. Der er brug for hver eneste skole, og der er elevtilslutning til at beholde det nuværende antal skoler. Skolerne kan snart ikke klare mere økonomisk pres, og de unge er grundigt trætte af ikke at kunne tage et højskoleophold af økonomiske grunde. Skal det eventuelt være forældrenes indkomstforhold, der afgør, om man kan blive elev på en højskole? Det er socialt uretfærdigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu