Kronik

Rød udlicitering - ja tak

22. oktober 1998

Selv det socialdemokratiske bagland må omstille sig til en ny tid, hvor borgerne forlanger bedre offentlig service. Det er for mig ubegribeligt, at Venstre skal have monopol på at ønske øget valgfrihed og kvalitet

ØKONOMI & POLITIK
"Staten bør drage human omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsinvalider."
Socialdemokratiet, Gimle-programmet 1876

"Vi skal ikke være bange for at prøve tingene af. Vi skal frit og med et åbent sind vælge de værktøjer, der skal klare opgaven."
Poul Nyrup Rasmussen, Fyens Stiftstidende den 31. august 1998

Som det fremgår af oven-stående citater, er statens omfang og funktion et spørgsmål, der historisk har givet anledning til splid i det danske socialdemokrati, og som fortsat bringer sindene i kog. Dette er særligt gældende, når talen falder på muligheden for, at lade markedet overtage ansvaret for produktionen af vitale omsorgsopgaver, der traditionelt har været varetaget af staten.
De fællesskabsopgaver der i dag skal løses, er hovedsageligt et anliggende for staten. Men en del af disse opgaver løses ikke tilstrækkeligt, ikke tilfredsstillende og borgernes forventninger indfries derfor ikke af ydelsernes kvalitet. Det er denne situation, som fra tid til anden, afstedkommer en grundlæggende dis-kussion om; hvem der skal løse fremtidens velfærdsopgaver: Er det staten, markedet eller civilsamfundet? Denne problemstilling har mange facetter, hvoraf debatten om udlicitering er blandt de mest følelsesladede. Med introduktionen af udliciteringsbegrebet bliver ikke mindst den såkaldte nordiske og socialdemokratiske vel-færdsstat, kendetegnet af staten som markedsregulator og primær velfærdsfordeler, sat under pres.

Spørgsmålet er, om Socialdemokratiets modstand imod vare-gørelse af f.eks. offentlige omsorgsopgaver i virkeligheden ikke først og fremmest er udtryk for ideologi, og dermed tilsidesætter de praktiske hensyn og rationelle argumenter, der ligger til grund for såkaldt hårde udliciteringer, som - vel at mærke - ikke møder nogen nævneværdig modstand.
Med dette forhold in mente synes det naturligvis interessant, at Socialdemokratiet trods den udtalte konkurrenceskepsis, har medvirket til traditionelle - hårde - privatiseringer af eksempelvis luftfartsselskaber, lufthavne og telekommunikation m.m. Det faktum, at den socialdemokratisk ledede regering eksempelvis har givet afkald på den bestemmende aktieindflydelse i TeleDanmark, har fået privatiseringsforskeren Carsten Greve til at udtale, at Socialdemokratiet i spørgsmålet om privatiseringer af denne type er blevet mere: "..neo-liberale end de liberale" (Radioavisen, maj 1998).

Ikke desto mindre synes Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj at have en pointe. De vitale omsorgsopgaver er af en karakter, som skaber - berettiget - tvivl om hvilken organisa-
tionsform, der bedst sikrer de krav, som de politiske ansvarlige har stillet borgerne i udsigt.
Begrebet omsorgsydelser har meget lidt teoretisk dybde. Derfor er det vanskeligt, at komme med en klar og entydig definition af, hvad der gør at venstrefløjen er afvisende overfor netop denne type af udlicitering. Den norske sociolog Kari Waernæs beskriver omsorgsbegrebet således; "Brugen af begrebet omsorg er uklart både i almen sprogbrug og indenfor sociologien. For det første anvendes begrebet til at beskrive en kvalitet ved forskellige sociale relationer fra flygtige kontakter på tilfældige mødesteder, til de mest intime relationer i privatsfæren. Men desuden anvendes begrebet som en betegnelse for specielle funktioner, som har til opgave at tage hånd om mennesker, som ikke kan klare sig selv."
Den funktionelle del, der samtidig er synlig, er kendetegnet ved handling. En given person yder omsorg, f.eks. ved at vaske en ældre medborgers gulv. Modsat er omsorgsbegrebets usynlige del kendetegnet ved et ubestemmeligt kvalitetsaspekt, som først og fremmest afspejler sig som et personligt forhold mellem omsorgsgiver og omsorgsmodtager. I omsorgsarbejdet er følelser sammen med værdier, såsom indlevelsesevne, spontaneitet og fleksibilitet de altafgørende elementer. Denne usynlige del er i højere grad bestemmende for kvaliteten end det synlige resultat af omsorgen.

Spørgsmålet er selvsagt om omsorgsydelserne særlige karakter kan forenes med privatsektorinddragelse, i form af udlicitering. I Danmark er det traditionelt staten og dermed den offentlige sektor, der varetager både ansvaret for servicens udformning, finansieringen og produktionen af den givne ydelse. Udlicitering er defineret ved, at staten, kommunen eller amtet bibeholder det overordnede politiske ansvar, formulerer indholdet af ydelsen og finansierer ydelsen, hvorimod det private firma producerer ydelsen.
Forskellen på udlicitering og privatisering, der ofte blandes sammen, er primært, at ved udlicitering, er det kun produktionen, der befinder sig i privat regi, medens egentlig privatisering indebærer, at både udformning, produktion og finansiering varetages privat. Man kan altså ikke definere ydelsen som enten offentlig eller privat ved blot at se på producenten. Forholdet er også bestemt af, hvem der udformer og finansierer ydelsen.

Alligevel er det almindeligt anerkendt, at sværhedsgraden ved privatinddragelse i produk-tionen af bløde opgaver er større end ved hårde, uanset om der er tale om privatisering eller udlicitering.
Men er vanskelighederne af en karakter, der gør dem uoverstigelige? Målet er, at forene det private markeds stræben efter en meget detaljeret opgavebeskrivelse, med omsorgsopgavernes særlige karakter, der f.eks. forudsætter et vist handlingsrum til omsorgsgiveren, i form af f.eks. hjemmehjælperen. I kraft af, at den private producent alene er forpligtet til, at levere den ydelse, som fremgår af kontrakten, er det centrale med andre ord: Kontraktens udformning.
Kravs- og servicespecifikation er med andre ord mere kompliceret ved udlicitering af omsorgsopgaver end ved hårde opgaver. Det gør også kravene til de politisk ansvarlige så meget større. I kraft af, at kontrakten normalt vil strække sig over flere år, er det altafgørende, at kontrakten er gennemtænkt og detaljeret, således at den relevante kommunale myndighed er sikret den forventede ydelse hele kontraktperioden.
Men som nævnt indholder omsorgsydelser et kvalitativt element, der er særdeles vanskeligt at specificere. Følgeligt er der mange, som taler om risikoen for, at omsorgens usynlige del og dermed værdier såsom indlevelsesevne, fleksibilitet og interesse får trange kår, ved udlicitering af eksempelvis ældreomsorg. Det er denne slags overvejelser, som blandt andre de private velfærdsudbydere må gøre sig, inden de går ind på det danske marked.

Regeringen og de kommunale organisationer er sideløbende bannerførere for en proces, som formentligt vil afhjælpe en række af de problemer, der er tilstede ved udliciteringen af de svært specificerbare omsorgs-ydelser.
Den nuværende regering har gjort det til en selvstændig målsætning, at kommunerne jævnligt skal redegøre for indhold og omfang af de væsentligste kommunale ydelser overfor borgerne. Det gør det muligt for borgerne at vurdere og sammenligne de forskellige kommuners serviceudbud, -indhold og -kvalitet. Samtidig forenkler servicespecifikation en evt. overgang til privat produktion, da en stadig mere udførlig servicedeklaration vil gøre det meget lettere at udforme kommende kontrakter.

Med andre ord ligger grundlaget for en
socialdemokratisk holdningsændring lige for. Det er for mig ubegribeligt, at Venstre tillades at besidde, hvad der efterhånden har karakter af et monopol på ønsket om øget valgfrihed og kvalitet i den offentlige sektor.
Målet med socialdemokratisk udlicitering skal ikke være besparelser, men en omstilling af den offentlige service.
Omstilling til en tid med - stadigt flere - og stadigt mere bevidste borgere, som forståeligt nok stiller krav om øget indflydelse og kvalitet via ansvarlig konkurrence. Skåret ud i pap er visionen: En offentlig service tilrettelagt for borgeren - og ikke omvendt.
Konklusionen er klar: Udlicitering synes at fremstå, som et oplagt alternativ til den rene 'socialdemokratiske' og offentlige model og den rene private organisering. Forklaringen er at denne organisationsform - i modsætning til den rene liberalistiske privatisering - bevarer det statslige formulerings- og finansieringsansvar, således at alene produktionen varetages af et privat firma. Dermed er kollektivets overordnede ansvar intakt, og de politisk ansvarlige kan fortsat holde den givne ydelsesproducent i kort snor.

Men det bør understreges, at undertegnede alene har vurderet, hvorvidt det er rimeligt at udlicitere hårde ydelser som rengøring, men sige fra overfor udlicitering af bløde ydelser, i form af f.eks. hjemmepleje. Med andre ord kan der godt være indsigelser imod udlicitering i øvrigt, men så burde disse forbehold i vidt omfang også være gældende for hårde udliciteringer, som Socialdemokratiet ikke har ytret nogle nævneværdige forbehold overfor.
Det er min vurdering, at Socialdemokratiet vil fort-sætte sin vej henimod mod fortsat velvilje overfor markedsliggørelse af den offentlige sektor - i den ene eller den anden form. Til gengæld vil det tage tid - lang tid - at nedbryde det kommunale baglands skepsis. Ikke desto mindre har jeg en klar forventning om, at et gennemgående træk ved fremtidens velfærdssamfund bliver, at grænserne mellem stat, marked og civilsamfund bliver stadigt sværere at adskille fra hinanden.
Gitte Krogh, fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får det sidste - men relevante - ord: "Hele pointen ved udlicitering er, at man internt i den offentlige virksomhed får et klarere indblik i sin egen produktion af serviceydelser. Tit og ofte bliver resultatet jo også, at den offentlige institu-
tion selv beholder opgaven - og så udfører den bedre og måske billigere." (Informa-
tion den 4. okt. 95)

Martin Rossen er stud.scient.pol. og politisk sekretær i DSU.

APROPOS
Forhistorisk
Socialdemokratiets skeptiske holdning til konkurrence i almindelighed og udlicitering i særdeleshed kommer jævnligt til udtryk. F. eks. skabte det røre i partiet, da en socialdemokratisk studiegruppe, 'Hilden and the hackers' i februar 1996 bl.a. skrev i et debatoplæg:
"Vi må ikke glemme, at det vigtigste er hvilke opgaver, der skal løses. Men oftest er det ikke selve opgaverne, der diskuteres, men hvem der skal producere dem." Studiegruppen slog også til lyd for øget udlicitering indenfor f.eks. hjemmehjælpen.
Partiets såkaldte traditionalister var hurtigt på banen med et modsvar. Oplægget 'Liberalisme er sygdommen - ikke kuren" blev skrevet af bl.a. de københavnske socialdemokraters formand Poul Øland og partiets amtsformand på Fyn Elise Pedersen. Denne gruppe socialdemokrater lægger ansvaret for evt. utilstrækkelige ydelser udenfor den offentlige sektor. De skriver bl.a.:
"Men er det ikke os selv, der har prædiket selvstyre og decentralisering og dermed gjort os medskyldige i udvanding af fællesskabsbegrebet (...)?
Efter en kort og hektisk debat, som udstillede et splittet parti, følte partiformand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig tvunget til en skelsættende indrømmelse. I en skrivelse til partiets lokale kadrer, byrådsmedlemmer og alle de andre, der sidder ude i kommunerne til daglig, slog Nyrup fast, at Socialdemokratiet ikke går ind for udlicitering af egentlige omsorgsopgaver.
Også på partiets seneste temakongres den 19.-20. september 1998 om fremtidens velfærdssamfund gav de socialdemokratiske ligtorne anledning til smerte og splid. Baggrunden var et debatoplæg fra fire fremtrædende socialdemokrater, der ønskede at gøre op med netop sondringen mellem bløde og hårde opgavetyper.
Et ønske, som de kongresdelegerede dog ikke havde til sinds at opfylde. Socialdemokratiet vil fortsat, at pleje og omsorg forbliver et entydigt offentligt ansvar. Således blev der ikke ændret på den socialdemokratiske udliciteringssondring, og unge som gamle med intentioner om fornyelse måtte se i øjnene, at kongressen på dette punkt blev mere forhistorisk end historisk.
Martin Rossen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu