Jeg har ikke tænkt mig at lade mig bagbinde, bare fordi jeg er havnet på
Det Kgl. Teater som skuespilchef
TEATER
Claus Flygare har et godt udgangspunkt for sit syn på Det Kongelige Luksusteater (Information den 1. oktober), men er det alligevel ikke noget sludder, at Det Kongelige Teater hellere skulle opdyrke sine egne forfattertalenter, end at gå på shopping i sidegaderne og opføre det, som har markeret sig på byens mere ydmyge scener (jvf. teaterets sidste sæson med de syv nye danske stykker).
Jeg ser ikke nogen nytte i at lade mig bagbinde, bare fordi jeg er havnet på Det Kongelige Teater som skuespilchef. Jeg medbringer mig selv til stillingen, og jeg har, så længe jeg har lavet teater, opført danske stykker, ofte iscenesat af mig selv.
Da jeg kom ind på Det Kongelige Teater mobiliserede vi derfor nogle af de kontakter, jeg i løbet af et langt liv havde udviklet med danske forfattere, samt nogle flere, som det også kunne være sjovt at mobilisere. Det førte til at følgende forfattere blev kontaktet: Jess Ørnsbo, Sven Holm, Line Knutzon, Kim Fupz Åkesson, Peter Laugesen, Astrid Saalbach, Peer Hultberg, Sten Kaalø, Kari Vidø, Morti Vizki, Pia Juul, Henrik Krogholt og Jokum Rohde. I forvejen lå der en aftale med Peter Asmussen og en halv med Juliane Preisler.
Nogle af disse kontakter eller bestillinger har endnu ikke kastet forestillinger af sig, men det var altså udvalget, og syv af dem blev opført i sæsonen 1997-98.
Uden skelen
Jeg skelede således hverken til sidegader eller hovedgader, og jeg kunne forestille mig, at måske fire af de 15 nævnte forfattere ville gå med til at opfatte sig selv som sidegadedramatikere. To af dem blev faktisk spillet på vores nye sidegade-scene, Turbinehallen i Adelgade (undskyld det med adel).
Line Knutzon er tidligere blevet spillet på Det Kongelige Teater, Peter Asmussen begyndte som scenedramatiker på Det Kongelige Teater.
Men selv om samtlige nævnte forfattere var opfundet af sidegadeteatrene, hvem siger så, at det er tilværelsens mening, at de skal blive der? At der ved indkørslen til hver sidegade skal stå et skilt med påskriften 'Inspiration forbudt'?
Jeg er med på, at jeg sidder på et luksusteater (selv om den luksus også kan overses), og jeg er parat til at blive mistænkt forfra, bagfra og fra siden, men jeg er endnu ikke masochist nok til at pålægge mig selv en vigepligt overfor en nutid, som sidegaderne vil monopolisere.
