Læsetid: 3 min.

Tillidskrise i Europa

Debat
6. oktober 1998

Der findes ingen offentlig mening i Europa, men derimod et svælg mellem deltagelse og berørthed, som Jürgen Habermas udtrykker det

EU
Hvordan sikrer politikerne i EU borgernes tillid til det politiske system, spørger Niels Eriksen i Information den 28. september. Selv svarer Eriksen at EU, for at undgå en tillidskrise mellem det politiske system og EU-borgerne, må give de nationale parlamenter en mere central rolle i beslutningsprocessen. Den konklusion er jeg enig med Eriksen i. Men det er tvivlsomt, at udgangspunktet - tillidskrisen - skulle være en nyligt opstået fare.

Leden ved politikerne
Det er mere sandsynligt, at tillidskrisen eller legitimi-tetskrisen er en naturlig følge af den europæiske integrationspolitik og altså et gammelkendt fænomen. Mistillidens komme og demokratiets afvikling blev varslet for flere år siden. Edinburgh-aftalen var den historiske begivenhed, som indvarslede den post-demokratiske tilstand, vi befinder os i. Leden ved eller ligegyldigheden over for politikerne markerer omfanget af tillidskrisen i Den Europæiske Union.

Indlysende årsag
Krisens årsag er indlysende: Der findes ingen offentlig mening eller diskussion i Europa, men derimod et svælg mellem politikere og borgere - mellem deltagelse og berørthed, som den tyske filosof Jürgen Habermas udtrykker det. Derfor har Eriksen fat i noget essentielt. Hvis folks tillid til det politiske liv skal genetableres, skal de nationale parlamenter styrkes, og EU demokratiseres. Desværre sker dette ikke.
Borgernes manglende opbakning bliver ikke af EU- myndighederne behandlet som udtryk for demokratisk underskud. Legitimitetskrisen bliver derimod set som et udtryk for, at Den Europæiske Union kræver 'imagepleje'. Derfor har myndighederne de senere år på forskellige måder søgt at øge EU's popularitet. Ikke ved at demokratisere og skabe åbenhed, men ved at give borgerne noget helt andet at samles om, nemlig 'en fælles kultur'.

Det samlende element
Det er en udbredt opfattelse i Europa-kommissionen at den fælles europæiske kultur kan blive det samlende element i EU. For det første mellem de europæiske befolkninger indbyrdes og for det andet mellem politikere selv og de befolkninger, de repræsenterer. Derfor intensiverer EU indsatsen på det kulturelle område. Eksempelvis konstateres i en Parlaments-betænkning fra 1992, at "udnyttelsen af den europæiske kultur ... udgør et uerstatteligt mål med henblik på at ... styrke følelsen af et fælles tilhørsforhold". En række happenings og fællesskabssymboler har gennem årene været den praktiske udfoldelse af Kommissionens teori om kulturel enhed i Europa: Lanceringen af Beethovens ode til glæden som europæisk (national)hymne, indførelsen af den 9. maj som officiel europæisk (national)dag, det europæiske kulturby-arrangement, som København har været vært for, og oprettelsen af centret for europæisk kultur og civilisation i Grækenland.
De færreste vil mene, at disse kulturelle tiltag har en negativ indvirkning på demokratiet i EU. Aktionerne udgør da heller ikke noget problem, hvis man ser dem isoleret. Men i en bredere sammenhæng er politikernes fremhævelse af det kulturelle fællesskab problematisk, fordi det fjerner opmærksomheden fra mere presserende spørgsmål om demokrati og nærhed. Demokratiske spørgsmål, som angår nutidens og fremtidens Europa, bliver i dag underprioriteret til fordel for oplysningskampagner om fortidens kulturelle arv.

Borgerne lulles i søvn
Erklæringer om Europas kulturelle samhørighed til-slører det faktum, at demokratiet reelt er sat ud af kraft.
Alt imens erstattes håbet om større nærhed mellem politikere og borgere i EU gradvist af en oplevelse af yderligere polarisering og tillidssvigt.
Fra et udemokratisk eller oligarkisk synspunkt behøver man ikke tillid og støtte for at kunne regere over sine borgere. Som politikerne i EU giver udtryk for, er det tilstrækkeligt at lulle dem i søvn til tonerne af Beethoven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her