Læsetid: 3 min.

Ude af proportion

Debat
19. oktober 1998

Det er helt absurde proportionsforvrængninger vi har været vidner til her på det sidste.
Er Clinton-syndromet over os?

SAGLIGT SET
Danmarks Radio aflyste i sidste uge et underholdningsprogram, fordi man havde ladet statister agere quiz-deltagere. Fup-tv er det blevet kaldt, og de helt store skandale-overskrifter var fremme.
Men lad os nu lige holde benene på jorden et øjeblik! Der er tale om et underholdningsprogram, tilmed i tv - i en verden, hvor intet er tilfældigt. Alt er tilrettelagt, iscenesat og indstuderet. Der er tale om to tilfælde (efter hvad jeg har læst i den seriøse presse), hvor de oprindelige quiz-deltagere måtte melde afbud. Naturligvis er det uheldigt, at man ikke i så stort et show har taget højde for en sådan situation, og naturligvis er det ikke smart på den måde at bryde med de overenskomster, der er mellem tv og seere. Men det er trods alt en lille sag. Den øvrige del af programmet var 'rigtig' - det vil sige så rigtigt en iscenesat virkelighed nu engang kan blive.
Når den slags 'snyd' alligevel kan forarge, må det skyldes en fatal mangel på viden (eller uvilje mod viden) om, hvordan man laver tv, og hvor lidt tv's virkelighed har at gøre med den virkelige virkelighed.
Danmarks Radios panikbeslutning om at aflyse gjorde kun ondt være. DR bidrog dermed selv til skandale-overskrifterne og til, at de nu står med et gevaldigt troværdighedsproblem. I stedet kunne man have valgt at argumentere, holde fast på sagens proportioner og erkende, at der var begået en fejl.
Tab og vind med Gordon og Timm er væk fra DR's programflade, men skandale-programmet Reimer Bo lever fortsat. Her mangler enhver proportion!

Pseudo-debat
Debatten om Reimer Bos narcissisme-show er blevet stadig mere heftig, men i programmet selv har debatten trange kår. Selv om programmet markedsføres som debat, så er indholdet ren underholdning. Argumentation og diskussion reduceres til synspunkter, der helst skal være så outrerede som muligt. Der er hverken plads eller tid til noget, der kunne føre til noget - og det synes heller ikke at være meningen. Løsninger og fremdrift er bandlyst. Dialog ofres til fordel for konflikter og strid. Det er jo mere underholdende at overvære et skænderi end en saglig diskussion. Men dermed bliver debatten også ligegyldig.
Samtidig ændres debattens præmisser undervejs i programmet - emnet skifter konstant karakter og nye personer bringes på banen. Reimer Bo Christensen ser det tilsyneladende som sin journalistiske pligt at bringe folk sammen, der absolut ikke har noget at tale med hinanden om. Det kommer der naturligvis ikke noget fornuftigt ud af, men det sikrer, at debatten aldrig får lov at blive saglig - og striden og konflikterne fastholdes.
At lokke deltagerne ind under falske forudsætninger og gøre det, der foregives at være debat, til ren underholdning, det kan man da kalde svindel og fup-tv! Men der er åbenbart seertal i det.
Reimer Bo Christensen er en dygtig, kompetent og udmærket journalist - det har han bevist mange gange før. Men hvorfor han absolut skal kastes ud i håbløse 'debat'-programmer (hvis formål er ikke-debat) som Tre til tiden, Rigets tilstand og nu Reimer Bo, er en gåde. DR må da kunne finde på noget bedre at bruge denne journalistiske kompetence til!

Rummeligt parti
Også hos Socialdemokratiet har man problemer med proportionerne. Et medlem af borgerrepræsentationen er tæt på at blive ekskluderet, fordi han vil leve op til sit eget valgløfte om at bygge en skole på Holmen. Den slags er der åbenbart ikke plads til i Danmarks største parti - selv om der så vidt jeg ved ikke står noget i partiprogrammet om skoler på gamle militæranlæg.
Fremmedhaderen Mogens Camre er der til gengæld plads til. Hans holdninger er efterhånden så langt ude på det fremmedfjendske overdrev, at der ikke kan være mange fælles holdepunkter i forhold til Socialdemokratiets grundholdninger. Alligevel er det altså ikke grund nok til eksklusion.
Landets største parti er altså rummeligt nok til intolerance af værste skuffe, men ikke til uenighed om skoleplaceringer.
At Mogens Camre heller ikke blev sigtet efter paragraf 266b, kan ikke undre. Hidtil er denne paragraf jo primært blevet benyttet til at forfølge et par journalister, der interviewede nogle sindsforvirrede grønjakker i midt-firserne.
Man kan spørge, hvorfor vi så har denne paragraf? Men den passer selvfølgelig godt til vores efterhånden underlige forhold til proportioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her