Læsetid: 3 min.

Astrologi er nyttigt vrøvl

Debat
5. november 1998

Den uvidenskabelige astrologiske samtale kan være afklarende - den etablerede videnskab kom først med tilsvarende terapeutiske tilbud for 100 år siden

TRO
Hvis man forsøger at lave en 'hård' definition af videnskab til forsvar for det videnskabelige samfund, risikerer man, i et øjebliks eufori over at have fundet et endegyldigt svar, let at save den spinkle gren over man selv sidder på. Naturvidenskaben er nok den gren, der lettest lader sig definere med hjælp fra Karl Popper, Aristoteles, Kant og hvem man ellers har plads til på skrivebordet. Sværere bliver det, når man tager fat på de humanistiske videnskaber. Man kan ikke måle kvaliteten af en fortolkning af en novelle, eller måle hvor neurotisk en patient er, med de samme metodiske tilgange som for eksempel de naturvidenskabelige benytter sig af. Ikke desto mindre er der alligevel, i sagens natur, tale om en kvalitativ bedømmelse af de opnåede resultater.
Alle teorier er i større eller mindre grad udsat for kritik fra omverdenen, og fra deres eget paradigme. En teori, som er åbenlyst uholdbar, skal forkastes eller ændres, så den bedre beskriver det, den udtaler sig om. Det er det videnskabelige projekt, uanset om man er enig i, at det er et godt projekt eller ej (se også Dan Frederiksens kronik i Information den 17. og 18 oktober 1998).

Den astrologiske metode
Anderledes forholder det sig med den astrologiske metode. Her er der tale om et selvreferentielt system, som mangler vilje og evne til at justere og tilpasse sin metode. Astrologien vil for lidt. Den tilføjer højst nogle små tilpasninger, som når der for eksempel opdages nye planeter, da hele metodeapparatet ellers ville falde.
Hvis vi for eksempel ser på fødselshoroskopet, er den astrologiske metode at lægge et horoskop ud fra kendskabet til fødselstidspunkt, fødested plus eventuelle andre astrologiske præmisser for personen. Hvis nu dette horoskop passer dårligt med de faktiske forhold, flyttes lidt på præmisserne for horoskopet (for eksempel kan fødselstidspunktet ved hjælp af Kündig-, Naibod- eller Keplerkorrektioner flyttes flere timer frem eller tilbage), indtil der fremkommer et brugbart horoskop. Til sidst udlægges horoskopet for personen, som befinder sig i en speciel modtagesituation. som gør, at personen på forhånd er stærkt motiveret for at følge astrologens råd. Alene dette gør, at astrologiens råd og varsler i høj grad bliver selvopfyldende.

Er ikke videnskab
Der er intet sted i dette forløb noget, som ville kunne kaldes videnskab i nogen som helst form. Her laves ingen undersøgelser af, om metoden holder, og der foreligger derfor heller ingen kritisk analyse eller vurdering af metoden, hvormed horoskopet frembringes. Hvis astrologi virkelig gerne ville være videnskab, skulle den som en selvfølge tage imod ethvert udefrakommende tilbud om kritisk vurdering og afprøvning for at få afvist respektløse påstande om, at de astrologiske resultater kun er udtryk for tilfældigheder. Med en sådan åbenhed ville astrologien kunne få en fod inden for i den etablerede, videnskabelige verden, og derved finde metoder, med hvilke dens eget system ville kunne forbedres. Her er astrologien, ikke overraskende, lige så lukket som ethvert andet religiøst system, idet hele astrologien bygger på at horoskopet er et udtryk for en indiskutabel, sand holistisk sammenhæng mellem mennesket og universet. Astrologi er ikke videnskab - ikke en gang inden for dens eget paradigme.
Uanset at astrologi ikke er en videnskab, må man dog erkende, at den har haft sin berettigelse. Astrologien har i mange hundrede år været brugt som værktøj til at tale om begreber, som ellers har været svære at håndtere - for eksempel mennesketyper, sindsstemninger, angst osv. Desuden har en konsultation hos en god astrolog ofte haft en positiv terapeutisk effekt, da mange menneskelige problemer jo faktisk løses ved blot at tale om dem. Man må huske på, at den etablerede videnskab først kom med
terapeutiske behandlingstilbud af denne type omkring århundredeskiftet.

Debatten forplumres
Hvorvidt astrologi nu skal have offentlig støtte eller ej er en helt anden diskussion. Det største problem i denne sammenhæng, er at debatten forplumres af, at astrologien for enhver pris hævder, at den er videnskabeligt funderet. Hvis astrologien erkendte, at den var en tro, kunne hele debatten komme derhen hvor den hører hjemme, nemlig i den debat der også handler om religionsfrihed og om hvilke af nye eller gamle religioner, der eventuelt skal skattefritages, være SU-berettigede eller have støtte til aftenkurser ifølge folkeoplysningsloven og så videre.
Det ville også være mere ærligt over for kunderne, hvis astrologerne bekendte kulør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her