Kronik

Min computer elsker mig

Debat
20. november 1998

Jeg tror, at vi vil blive lige så afhængige af computerne og datanettene, som vi er af vores briller, høreapparater, tandproteser osv. - måske er vi det allerede. Vi får nye sanser - og ændrer vores samfund derefter. Som guder i en ny natur

Vi har det med at gå rundt og drømme om - engang når vi får tid - at vende tilbage til naturen. Problemet er bare, at den natur vi længes tilbage til, forlængst er blevet til noget andet.
Vi kan have en forestilling om, at vi bare kan slukke for teknologien, hvis vi en dag ikke længere synes, vi vil benytte den. I realiteten er vi langt forbi det punkt. Vi kan ikke slukke for computerne, lige så lidt som vi kan klare os uden elektricitet, forbrændingsmotorer eller penicillin. Ikke med en befolkning, der hastigt svulmer forbi de seks milliarder.
Evolutionen kværner videre; den natur vores børn fødes ind i, er en anden end den, vi ankom til, og når vi dør, vil mange af os føle os som fremmede i en forandret verden. Teknologien har givet os nye evner og sanser: Vi kan transportere os selv hurtigere omkring end noget andet dyr, vi kan kommunikere øjeblikkeligt på kryds og tværs af hele kloden, og vi kan se ind i det mindste atom og ud i de største galaxer.
Og udviklingen vil fortsætte: Grænserne mellem levende og dødt bliver udviskede med teknologier som kunstigt liv, nanoteknologi og genmanipulation, og vores traditionelle skelnen mellem mekaniske, elektroniske og biologiske systemer bliver stadig vanskeligere. Vi er i færd med radikalt at omdanne planeten, lige fra dens fysiske udseende til dens økosystem og klima. Næste trin bliver, at vi med bioteknologien begynder at omdanne os selv.
Alt i alt er der tale om en ny natur, der kræver nye instinkter og nye erkendelser, og hvor der gælder nye naturlove og spilleregler. Vi har bare ikke for alvor indset det - se også dagens Apropos.

Vi kan vælge næsten hvad som helst, men vores valg har stadig konsekvenser. Faktisk har konsekvenserne af vores handlinger aldrig været så gennemgribende og afgørende for hele kloden som nu.
Den amerikanske forfatter Steward Brand har sagt, at "vi er blevet som guder, så vi kan lige så godt gøre os umage med det". Det vi mennesker gør, vil fortsætte med at forandre kloden så gennemgribende at der stort set ikke er noget tilbage, der er 'naturligt' og uberørt. Vi står - i fællesskab - med klodens skæbne i vores hænder.

I den verden, vi er på vej mod, vil det at være menneske være noget andet. Den væsentligste forandring af vores art er formentlig, at vi smelter sammen med den teknologi, vi selv har skabt.
Samtidig er den verden, vi færdes i, så småt begyndt at blive befolket af væsener, vi selv har designet - videreudviklede fra computeren. Kunstig intelligens er et af den slags mål, der altid ligger "20 år ude i fremtiden". Mange vil sikkert sværge på, at deres computer er decideret dum. Den prøver at være smart, men den er ikke god nok, og så er det bare irriterende. Og det er rigtigt; jeg bander en hel del over mine computere.
Men jeg kan se, hvor det bærer hen. For hver gang et program opdateres, og for hver gang jeg får en kraftigere computer, så mærker jeg, at maskinen overtager mere og mere.
Efterhånden har jeg fået fortalt den en hel del om, hvordan jeg vil skrive mine breve, lave mine søgninger, styre min kalender osv., og med tiden har jeg fået fortalt den en masse om mig selv. Den kender mit navn, den har alle mine bekendtes telefonnumre og adresser, den kender mine passwords og min kalender. Vi er i færd med at opbygge et forhold til hinanden, og efterhånden som computeren vokser op, vil vores forhold omfatte stadig mere af, hvad jeg gør.
Samtidig breder computerne sig; fra bilen til cyklen, fra symaskiner til Legoklodser. Der indbygges 'intelligens', og de genstande, vi bruger, vil forsøge at lære noget om os og om omverdenen, for at de kan betjene os bedst muligt. Efterhånden kan de mange små computere tale sammen og udveksle deres viden.
Så lever vi ikke blot blandt intelligente genstande, men i intelligente omgivelser, som konstant bemærker os og justerer sig i forhold til det, de ved om os - på godt og ondt. Vi vil synes, det er naturligt, at apparater henvender sig til os, og at vi taler til dem, som var de tænkende og levende væ-sener.
Jeg tror, at vi med tiden vil blive lige så afhængige af computerne og datanettene, som vi er af vores briller, høreapparater, tandproteser osv. - måske er vi det allerede. Vi får nye sanser og nye evner, og vi ændrer vores samfund derefter, og derfor bliver vi hurtigt så afhængige af teknologien, at vi ikke kan klare os uden. Det er den nye natur. Vi er blevet noget andet, og vores verden og vilkårene i den, er forandret.
I morgen vil den være noget andet igen.

Menneskeheden ser ud til at blive bundet meget tættere sammen. Internettet, medierne, de store leverandører af nyheder og kultur kan betragtes som en slags elektronisk nervesystem, der gør os i stand til at orientere os, kommunikere, diskutere og lagre viden globalt. For hver enkelt af os er det en fantastisk udvidelse af vores sanseapparat. Men det virkeligt interessante er, at det nervesystem er fælles for alle dem, der tilslutter sig - en slags global hjerne.
Vi bindes også sammen af handel og erhvervsliv, af politik og ikke mindst af et fælles naturgrundlag. Jo flere vi bliver, og jo mere mennesker breder sig i forhold til økosystemet på kloden, des mere bliver menneskeheden knyttet sammen i en åbenlys indbyrdes afhængighed.
Vi bliver ét system, hvor alle medlemmer har en interesse i at holde hele systemet sundt - selv om det måtte kræve, at den enkelte må tilpasse sig og måske give afkald til det fælles bedste.
Den indbyrdes afhængighed er tydelig på miljøområdet, hvor drivhuseffekten og mange former for forurening rammer mange andre end de, der forårsager den. Den tætte sammenhæng er også åbenlys i finansverdenen, hvor dårlige konjunkturer kan brede sig fra et enkelt område til at smitte den globale økonomi.

Vi har skabt et system, der næsten er levende, og nu er det spændende, om vi kan beholde herredømmet over det og fortsætte som de, der forvalter den ny natur. Det er afgørende, at vi forsøger at forstå, hvordan vi kan forme det til noget positivt. Hvad er det, vi virkelig ønsker, hvad skal der til for at det er dét, der bliver realiseret? Hvad er det, der kan gøre at vi mennesker stadig vil føle os hjemme og trygge i verden?
Hvis penge og økonomisk vækst er den eneste værdi, der kan regnes med, vil vi skabe et system, der tager os på ordet og skaber penge, masser af penge. Så effektivt, at vi ikke selv kan konkurrere - og alle andre menneskelige værdier vil blive omdannet og undertrykt.
Mit bud er, at vi i stedet skal holde godt fast i de værdier, der gør os til mennesker fremfor maskiner. Vi har behov for kærlighed, vi sætter pris på kvalitet og på kreativitet. Det er værdier, som vi i mange tilfælde sætter langt højere end en rent rationel overvejelse om, hvad der giver flere penge eller mere materiel vækst. Det er værdier, som kun vi mennesker kan definere, og som gør os til noget særligt her på kloden.
Og den gode nyhed er, at det også er de værdier, som vores teknologi kan frigøre os til at dyrke noget mere.
Hvis vi altså vælger det.

*Peter Hesseldahl er freelance journalist og forfatter til bogen 'Den ny natur', som netop er udkommet.
Peter Hesseldahl har tidligere udgivet 'Computerdrømmen og de økologiske realiteter', Munksgaard 1993. Man kan finde mere om samme emne på: www.nynatur.dk

Apropos - Genkendelse

Er du dus med himlens fugle - eller med alverdens firmalogoer?
For de fleste er naturen mest et billede, noget smukt og flot, man kan se på tv og af og til på skovtur eller i ferierne. Men det er ikke naturen, der holder os i live. I praksis er den uden betydning i vores daglige liv, vi bruger den kun til rekreation og dekoration. Det er supermarkedet og bilen og varmt vand og el, der holder os kørende, og det, vi bruger det meste af opmærksomheden på. Som den amerikanske forfatter Paul Hawk-ens siger, kan de fleste skelne meget præcist mellem bil-mærker eller de store koncerners logo'er, men de færreste kender navnene på mere end nogle få fugle og træer.
Når vi taler om, at noget er 'naturligt', mener vi tit, at det er noget, som er oprindeligt og uforandret. Natur er blevet et ord, der signalerer permanens og en vis konservatisme. Men naturen er jo netop ikke permanent. Den er dynamisk.
Der er et nyt økosystem under udvikling, hvor robotter og cyberspace skal finde deres plads mellem bakterier og skovsøer og årstidernes skiften. Evolutionen går videre, og nogle gange går det pludselig stærkt. Det kan virke, som om vi befinder os i en af de perioder i evolutionen, hvor vilkårene forandres gennemgribende og hurtigt. I hvert fald har vi i de senere år fjernet en række stopklodser, ikke mindst med bioteknologien, der nu gør det muligt at lave hurtige ændringer i den måde, mennesker, dyr og planter fungerer på - ændringer, som det før ville have taget tusinder af år at opnå. Evolutionen er i sig selv blevet ændret.
De spilleregler, der afgør, hvem der klarer sig, og hvad man kan tillade sig, ændres også. I dag er samfundet gennemsyret af spillereglerne for industrisamfundet. Love, moral og opdragelse er præget af vilkårene fra dengang man levede af fysisk produktion, dengang verden endnu var uendelig i forhold til det, mennesker kunne påvirke. Men de spilleregler er i stigende grad uhensigtsmæssige. De svarer ikke til virkeligheden, og i værste fald er de kontraproduktive og destruktive.
Spørgsmålet er så, hvad spillereglerne i den ny natur er? Vores gamle verdensbillede er pillet fra hinanden, og vi er ved at skrue et nyt sammen - frigjort fra mange af fortidens moralske og teknologiske begrænsninger. Men hvad vi vælger, er så langtfra ligegyldigt. Peter Hesseldahl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her