Læsetid: 6 min.

DKP var i pagt med djævelen

Debat
12. november 1998

Dagens koldkrigere fremturer med et trusselbillede af kommunisterne, som bygger på løgn og uvidenhed

PET
Mens vi venter på en 'uvildig' kommissionsundersøgelse af efterretningstjenesterne, forsøger dele af offentligheden at dreje opmærksomheden væk fra den lyssky virksomhed over til dens ofre.
Man vil slå fast, at de venstreorienterede fortjente at blive overvåget, dels fordi de pønsede på en voldelig revolution, dels fordi de dermed var redskaber for udenlandske kræfter. Det lyder ikke umiddelbart logisk, men meningen er: Fædrelandskærlige danskere ville aldrig modarbejde 'vort' vestlige demokratiske markedssamfund.

Dokumentationsmangel
Af mangel på dokumentation for anklagerne tyr man til revolutionsromantiske citater om voldelig revolution og omstyrtelse af den borgerlige samfundsorden og drager forhastede slutninger på baggrund af voldelige begivenheder i den "sovjetiske interessesfære".
Fremtrædende danske politikere og meningsdannere påstår, at DKP blev finansieret af Moskva, og at fremtrædende medlemmer af DKP spionerede til fordel for
Moskva. Undrer det dem ikke, at DKP i en årrække var på fallittens rand og årligt måtte afholde indsamlinger? Er medlemmer af DKP nogensinde blevet anklaget endsige domfældet for spionage? Og tror de virkelig, at de sovjetiske ledere var så tåbelige at bruge folk som spioner, der i forvejen var i offentlighedens søgelys?

Danmark underlagt USA
I denne sag er det, som om naiviteten er blevet en kvalitet i sig selv - når blot den er anti-kommunistisk, og uden persons anseelse skyder med spredehagl mod alle, som brugte deres kræfter på at fremme fred, nedrustning og dialog. At ønske dansk selv-stændig udenrigs- og sikkerhedspolitik blev synonymt med underkastelse under Sovjet. Var det så vitalt for magthaverne at fastholde Danmark under USA's overherredømme, at enhver tanke om dansk selvstændighed, ja måske neutralitet (medlemskab af Warszawa-pagten havde dog 'ingen' foreslået) skulle bekæmpes, om fornødent ved at undergrave det demokrati, man angiveligt kæmpede for?
I betragtning af den respekt, der stod om det neutrale Sverige ude omkring i verden, var det vel ikke så forræderisk en tanke, at Danmark kunne spille en lignende rolle. Eller gjaldt og gælder bekymringen i virkeligheden ikke så meget Danmarks selvstændighed som indordningen under det USA-dominerede markedssystem?
Efter at Churchill i sin Fulton-tale i 1946 havde trukket jerntæppet ned gennem Europa, USA havde sprængt sine atombomber over Hiroshima og Nagasaki, og vestmagterne havde kløvet Tyskland i to ved at gennemføre en isoleret valutareform i deres mandatområde - alt sammen før NATO, før kuppet i Tjekkoslovakiet, før Berlinblokaden og før Warszawapagten - var der en udbredt angst for, at man ville gribe til atomkrig for at gøre ende på den 'kommunistiske trussel'.

Nyttige idioter
Heldigvis var og er der modige mennesker - af Birthe Rønn Hornbech (V) benævnt 'nyttige idioter' (folk som Niels Bohr og andre?), som har turdet sætte deres gode rygte og position på spil for at modvirke denne krigstrussel. Det betragtes nu af de nye kold-krigere som en selvfølge, at 'deres' aktiviteter skulle overvåges med det resultat, at 3-400.000 danskere stod i PET's arkiver midt i 60'erne, et tal som vel må imponere selv en Marcus Wolf (østtysk spionchef, red.).
Det lille kommunistiske parti må have haft en ufattelig magt over sindene dengang, når det kunne håndtere så mange 'nyttige idioter' og holde liv i så meget skæg og blå briller.
Uanset hvad man måtte mene om den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet 1948, Berlin-blokaden, nedkæmpelsen af Ungarnsopstanden i 1956 - og vi kan i dag se, at det ikke havde været uforeneligt med 'proletarisk internationalisme' og slet ikke med vores selvstændighed som nationalt kommunistparti åbent at forholde os mere kritisk til dem - så kunne de i hvert fald ikke begrunde mistanken mod danske kommunister for at medvirke til sovjetisk 'ekspansion'.
Lige så lidt som USA's folkekrig mod Vietnam eller deltagelse i nedkæmpelsen af Allendes demokratisk valgte styre i Chile berettigede til at frygte konservativ medvirken til amerikansk besættelse af Danmark.

DKP mod Sovjet?
Naturligvis ville det have været svært for de danske kommunister, der få år forinden var blevet befriet fra kz-lejrene af de sovjetiske soldater, at bekæmpe en sovjetisk besættelse med samme overbevisning, som de bekæmpede Hitlers. Ganske som det ville have været svært for den danske Rebild-komité at bekæmpe en amerikansk besættelse. Eller for engelsk trænede danske militære modstandsveteraner at bekæmpe en britisk besættelse.
Men intet af det, der skete i årene efter krigen, indicerede, at Sovjetunionen havde ekspansionistiske hensigter. Uanset hvad Stalin måtte ønske, respekterede han den ved krigens slutning aftalte opdeling af Europa. Han arbejdede, som Informations historikere påviser i spørgsmålet om Tyskland og Europa ud fra parolen om 'fælles sikkerhed', en parole Sovjet forfulgte til sit sammenbrud. At drage slutninger om en truet dansk selvstændighed ud fra Tjekkoslovakiet 1948, Berlin-blokaden eller Ungarn 1956 er rent tankespind.
I den dokumentation, der indtil nu har været fremlagt, er der intet, der peger på, at kommunisterne ville overtage magten i Danmark med udemokratiske midler. Og i det omfang man kan tillægge strategisk placerede kommunistiske tillidsmænd sabotage-planer, ser jeg det som udtryk for, at kommunisterne i tilfælde af en ny - amerikansk ledet? - besættelse af Danmark ville gøre det vanskeligt for besættelsesmagten. Eller måske ville de modvirke dansk deltagelse i et felttog mod øst?

Vodka med tak
Personligt har jeg aldrig udrettet andet for de 'socialistiske lande' end kulturel propaganda-aktivitet. Det skaffede mig en flaske vodka i en plasticpose, overrakt af en ældre århusiansk kommunist med hilsen og tak fra en kulturattaché fra DDR.
Men - hvis jeg af en kommunistisk diplomat, journalist eller partifunktionær var blevet bedt om at give min vurdering af Danmarks rolle i USA's førsteslagsstrategi mod Sovjetunionen, ville jeg uden tøven have efterkommet anmodningen.
Og jeg håber inderligt at realistisk og selvstændigt tænkende socialdemokrater som Lasse Budtz o.a. har eller ville have gjort det samme. Når det kom til stykket kunne en aktiv dialog med de sovjetiske magthavere og deres forbundsfæller jo også være med til at 'fjerne' ubegrundet frygt og panikagtige reaktioner fra den side.
Den kynisk udnyttede trusselsmyte kan man måske smile ad.
Værre er, at koldkrigerne ikke veg tilbage for løgnehistorier og forfalskninger for at skabe splid i et lovligt politisk parti - sikke et ramaskrig, der ville have lydt, hvis kommunister havde gjort det samme over for socialdemokraterne.

Anvendte stasimetoder
Den joviale Egon Weidekamp finder det i orden, at man ville bremse kommunisters forsøg på at erobre indflydelse i fagbevægelsen og rødmer ikke over, at det skete med rene stasimetoder. På nogle punkter ligner Socialdemokratiet unægtelig visse kommunistiske partier mere, end DKP nogensinde har gjort. Og har åbenbart også lært mindre!
Havde disse demokratiets vogtere grund til at frygte, hvad der ville ske, hvis man lod fagforeningsmedlemmerne selv vælge deres tillidsmænd uden anden modstand end argumenter?
Det, der ryster én mest, er dog udleveringen af de 'mistænkeliges' navne til CIA, uden hensyn til, hvilke følger det kunne få for den enkelte. Var denne uerklærede krig mod danske medborgere andet end fordækt privat manipulation med landets sikkerhedspolitiske interesser? Renlivet 'landsskadelig' virksomhed? Langt farligere end et par kommunisters samtaler med venner i SUKP eller et par VS'eres kontakt til PLO?

Fra Buhl over AIC til CIA
Det er fristende at se en lige linie fra socialdemokraten Wilhelm Buhls opfordring om at angive modstandsfolk under besættelsen til AIC's lyssky bekæmpelse af venstre-orienterede. Hvis denne praksis er i overensstemmelse med kapitalismens grundlæggende opfattelse af frihed og lighed, så må man inderligt glæde sig over, at socialismen og kommunismen stadig som idé udgør en trussel mod dette 'demokrati'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her