Læsetid: 2 min.

Gensplejsning er ustyrlig

Debat
20. november 1998

Hvorfor støtter miljøministeren ikke udviklingen af plantesorter, som hverken kræver sprøjtning eller gensplejsning for at modstå sygdomme

FØDEVARER
Forbrugerrådet kører en oplysningskampagne om gensplejsning. En pjece betalt af EU-kommissionen bringes i de næste uger ud til forbrugerne. Det er Forbrugerrådet, som er afsenderen, men pjecen er produceret i samarbejde med et 'dialogforum', som bl.a. består af Dansk Industri og foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark. Hvori deres bidrag består er uklart.

Forbrugere uden valg
Pjecen argumenterer for og imod gensplejsning, men det store spørgsmål, om forbrugeren reelt har et valg besvares meget uldent: "Forbrugerrådet kunne ønske sig en bedre mærkning."
Forbrugerne er imidlertid frataget muligheden for at vælge på to måder. Det er et mindretal af de gensplejsede produkter, som overhovedet skal mærkes, og levnedsmiddelkontrollen har ikke en plan for, hvordan de kan af-sløre, når mærkningskrævende gensplejsede produkter alligevel ikke mærkes.
Gensplejsede planter holder sig ikke til den mark, de er sået på. Pollen med splejsede gener vil nå andre marker med samme slags afgrøde og således smitte almindelige planter med splejsede gener. Igen fratages forbrugerne valgmuligheden.
Hvordan kan vi dæmme op for gensplejsningen? Et moratorium - altså et stop for flere markedsføringstilladelser i en årrække, mens vi iagttager hvordan de gensplejsede planter arter sig i praksis - er ved at blive en reel politisk mulighed. Flere EU-lande diskuterer muligheden, og den danske miljøminister har også sendt følere ud. Mærkningen kan vendes om, så den gælder varer, som ikke er gensplejsede. Disse varer må så holdes adskilt i hele produktionsprocessen, som vi kender det fra de statskontrollerede økologiske varer.

Uvederhæftig mærkning
Man er nødt til at oparbejde et produktionssystem for de ikke-gensplejsede varer, og det opnår man ikke ved at koncentrere sig om en uvederhæftig og ukontrollerbar mærkningsordning for nogle af de gensplejsede varer. Den økologiske produktion foregår uden gensplejsning. Der argumenteres ofte for, at gensplejsning vil føre til mindre sprøjtning. Men økologerne står paradoksalt nok og sukker efter udvikling af plante-sorter og husdyrracer, som har bevaret den sygdomstolerance, som er avlet væk i de sidste 30 års ensidige avl efter ydeevne.
Det er meget små midler, der skal til, når man sammenligner med, hvad staten og de private anvender på gensplejsning. Senest har miljøministeren afsat 54 mio. kroner til forskning i gensplejsningens mulige skadevirkninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her