Læsetid: 4 min.

Handel med forurening gøres stueren

Debat
17. november 1998

Miljøkatastroferne stoppes ikke ved, at de rige lande kan købe sig lov til at svine hos de fattigere lande

KLIMA
Klimamødet i Buenos Aires har sat smuthuller på dagsordenen. Den liberalistisk klimapolitik vinder frem: Lad markedet styre forureningen, lyder dogmet. Det kan vise sig at blive verdenshistoriens dyreste afledningsmanøvre. Vi må derfor overveje, hvordan vi kan indlede en ny offensiv for en ansvarlig klimapolitik. Ellers står vi måske med et uløseligt dilemma år 2040.

Skridtet før katastrofen
EU har sat en grænse: Indholdet af drivhusgasser i atmosfæren må ikke overstige det dobbelte af det før-industrielle niveau. Mindre ambitiøse kan vi heller ikke tillade os at være. Der er bred enighed i videnskabelige kredse om, at større koncentrationer formentlig vil forårsage farlige klimaændringer, så målsætningen er et forsøg på at stoppe et skridt før katastroferne. Stigende temperaturer de fleste steder og faldende temperaturer andre steder vil medføre ørkenspredning, hævet vandstand, skovdød, trusler mod fødevaresikkerheden, økosystemers kollaps.
Desværre er vi ikke på vej mod global enighed om en løsning på klimaproblemerne. Rio-topmødets oprindelige principper og vedtagelser er blevet underkendt. I topmødets klimakonvention erkendes det, at den industrialiserede verden må tage de første store skridt i kampen mod drivhusgasserne. Denne målsætning er nærmest blevet glemt, og vi står i stedet for med klimaforhandlinger, som lægger op til meget beskedne reduktioner, og som tilbyder et væld af smuthuller. Samtidig er presset fra både USA og EU på de mindre industrialiserede lande blevet øget. Også de må påtage sig reduktioner, lyder det. I USA's tilfælde nævnes det endda som en af betingelserne for at USA overhovedet vil foretage sig noget. Sidste år i Kyoto vedtog forhandlerne nogle beskedne reduk-
tionsmål, og hele fem 'fleksible mekanismer', som skulle muliggøre handel med forurening på bekostning af en direkte indenlandsk indsats. Man har vedtaget en klimastrategi, som skubber problemerne foran sig.

Det fromme håb
Såvel EU som USA har hele tiden arbejdet for de fleksible mekanismer - halvdelen af indsatsen skal ifølge EU kunne gennemføres via fleksible mekanismer, som man fromt håber at kunne kontrollere. Om nogen imponerende indsats er der således ikke tale. EU undlod at gribe ind over for Kyoto-mødets kræmmersjæle, hvor nogle så sit snit til at få ordnet egne reduktionsmål i en ruf, atter andre så muligheden for at tjene en hurtig skilling uden den mindste anstrengelse. EU har før Buenos Aires-mødet undladt at vise, hvordan købmændenes handel med forurening skal kontrolleres effektivt.
Et sandt gedemarked er ved at udvikle sig. Japan, USA, Canada, New Zealand og Norge har allerede holdt møder med Ukraine og Rusland for at redde sig en stor portion varm luft. I Australien arbejdes der på at gøre Sydney til centrum for den globale handel med forurening. Der er penge i det skidt!

Man vil også trække fra
Flere regeringer er begyndt at overveje, hvordan allerede eksisterende aktiviteter kan bruges til at trække fra på regnskabet. I Danmark har Kyoto-protokollen haft den virkning, at Dansk Industri og de borgerlige partier i ly af en international miljøaftale kan levere angreb på CO2- afgiften. Regeringen følger trop ved at analysere, om den eksisterende danske øststøtte kan godskrives drivhusregnskabet.
Også Clean Development Mechanism (CDM) er allerede i spil. Denne mekanisme kom på dagsordenen i Kyoto i sidste øjeblik. CDM sigter på, at det skal være muligt at støtte udslipsreducerende projekter i u-landene og trække reduktionen fra på kontoen. De afrikanske lande har allerede luftet en rimelig bekymring for, at CDM vil omdirigere udviklingsbistanden til reduktionsprojekter og føre til direkte økonomiske tab for u-landene. CDM er absurd:
Eftersom u-landene ikke er pålagt reduktionsmål er det vanskeligt at kontrollere, hvorvidt et projekt reelt fører til reduktion. Der er allerede store problemer. Costa Ricas regering har sat regnskoven på aktier med en givet pris pr. rummeter optaget CO2. Norge er allerede langt inde i forhandlingerne med den costaricanske regering.

Alvorligt tilbageskridt
Igennem firserne og begyndelsen af 1990'erne var Costa Rica verdensberømt for de store hensyn man tog til landets regnskove. Nu siger de indirekte: Hvis vi ikke får solgt vores regnskov, så ville vi jo have fældet den. Et alvorligt tilbageskridt!
De fleksible mekanismer er udtryk for en klimastrategi på lånt tid. Nogle hævder imidlertid, at strategien er yderst effektiv, fordi den industrialiserede verden er i besiddelse af en enestående teknologisk løsning på klimaproblemerne:
De fleksible mekanismer vil stimulere overførsel af ren teknologi fra den rige verden til udviklingslandene. Såre simpelt.

Mindre motivation
Ræsonnementet hviler imidlertid på et falsk grundlag. De fleksible mekanismer undergraver incitamentet til udvikling af renere teknologi og massive elbesparelser. Den store indsats for vedvarende energi på hjemmefronten er netop mindre påtrængende, hvis kvoterne kan købes udenlands. Vi ville omvendt hævde, at klimakampen handler om at få bugt med den blinde vækst. Der er hårdt brug for en systematisk udvikling og fremme af ren teknologi.

EU''s snærende bånd
De første skridt mod en ny dagsorden kunne være, at Danmark frigjorde sig fra EU's snærende bånd og søgte allierede i den tredje verden . Herfra har der længe lydt røster, som fortjener støtte og fodfæste i den industrialiserede verden. Det gælder gruppen af småøer, AOSIS-gruppen, der har stillet krav om markante indgreb. Det gælder ligeledes gruppen af afrikanske lande, der op til Kyoto-mødet stillede forslag om reduktionsmål ud fra princippet om tilnærmelse mellem industrialiserede og mindre industrialiserede landes udslip, beregnet per indbygger.
Det er ikke nogen let opgave at drive det spøgelse tilbage i flasken, som blev sluppet ud med aftalen i Kyoto. Men det er en nødvendig opgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her