Medicinerne er altid bagefter, fordi langtidseffekterne først kan påvises mange år efter. Derfor bør forsigtigheds-princippet anvendes
PESTICID
Helga Moos, MF for Venstre, skriver i Information den 10. november, at Det økologiske Råd udøver statsbetalt propaganda. Vores konkrete forbrydelse består i, at vi har bedt professor i miljømedicin Phi-lippe Grandjean, Odense Universitet, om at holde et foredrag på vores konference den 8. oktober om pesticidrester i fødevarer, som vi lavede sammen med Center for økologi og Miljø på Landbohøjskolen.
Vi er mange skyldige
Jeg skal straks starte med at erklære mig skyldig. Det gjorde vi faktisk. Jeg vil dog samtidig sige, at vi har en del medskyldige. F.eks. har Sundhedsstyrelsen også bedt Grandjean holde en del foredrag, udover at han er deres konsulent i miljømedicinske spørgsmål.
Helga Moos er desuden vred over, at Grandjean talte om en artikel, som endnu ikke er offentliggjort. Det er da klart, at debatten vil kunne foregå på et bedre grundlag, når artiklen er kommet i The Lancet. Men det er nu ikke første gang, der offentliggøres brudstykker af en undersøgelse.
Hvad er helt irrelevant
Helga Moos finder dernæst, at det er helt irrelevant at tale om sammenhæng mellem brystkræft og pesticider, der er udfaset. Grandjean oplyste allerede på konferencen, at det drejede sig om pesticider, der ikke længere er tilladt. Der er bare det ved det, at det tager 10-20 år, før brystkræft udvikler sig. Og det tager som regel kortere tid, før et givet pesticid forbydes og erstattes af et andet. Så hvis man hele tiden siger, at det kun er de i øjeblikket anvendte pesticider, der er interessante, når vi måske aldrig at reagere, før det er for sent.
Som Grandjean sagde, er medicinerne altid bagefter, fordi langtidseffekterne først kan påvises så mange år efter. Derfor bør forsigtighedsprincippet anvendes. Det er derfor mange af os spørger, om det overhovedet er nødvendigt at bruge gift ved produktion af fødevarer. Der findes nemlig udmærkede alternativer.
