Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

14. november 1998

Flovt at være dansker
4. NOV. - Jeg har ondt af mine danske venner, kollegaer og familiemedlemmer - min danske mand og mine halv-danske børn. De bærer på en byrde i øjeblikket, fordi det er flovt at være dansker, når danskerne tilsyneladende kan leve med den nye integrationslov.
Ifølge loven kan man nu gøre forskellen mellem danskere og flygtninge op i et pengebeløb.
Integrationsloven er blevet til for at tilgodese det, som mange politikere mente var den gængse danske opfattelse af problemet og dets bedste løsning. Og det er lidt flovt, synes jeg. At de kunne have ret. Loven indebærer nogle gode ting, som de fleste love gør. Og som de fleste love udtrykker den nogle holdninger og elementer fra, hvad historikere senere kan fortolke som værende det dominerende verdensbillede i Danmark anno 1998. Det betyder at loven udtrykker noget om danskernes holdninger; om et mønster i den fælles bevidsthed. Den kommer til at sige noget om danskerne. Med lov skal land bygges. Det står hugget i sten.
For eksempel siger loven, at flygtninge i Danmark skal leve for et mindre beløb end danskere på kontanthjælp. Det var bl.a. den del af loven, der fik den til at glide igennem vedtagelsesprocessen i Folketinget - folkets tingsted. Det er også den del af loven, som muligvis kan dømmes af UNHCR som diskriminerende mod flygtninge, og dermed i strid med FN's Flygtningekonvention. Men en evt. dom fra det internationale samfund er ikke det, der gør det hele så flovt - for danskerne har en høj moral. De kan sagtens dømme selv.
De danskere, jeg kender og har kendt igennem de mere end 10 år, jeg har boet i landet, vil ikke sove roligere om natten, vil ikke ånde lettet op, vil ikke få det bedre, når de ved, at flygtninge i Danmark får et mindre beløb udbetalt fra kontanthjælpskassen end en dansk kontanthjælpsmodtager. Det er jeg sikker på. Men det er deres politikere ikke. Derfor har de givet danskerne integrationsloven.
De mener at de har tilgodeset et bredt ønske i befolkningen om, at der gøres noget ved flygtningeproblemet i Danmark.
De siger - med lovens ord - at danskerne bliver tilfreds med en løsning, der giver flygtninge i Danmark 2.000 kr. mindre om måneden end en dansk kontanthjælpsmodtager.
2.000 kr. er forskellen mellem en god og en mindre god løsning på flygtningeproblemet. 2.000 kr. om måneden pr. flygtning er prisen for, at danskerne nu kan acceptere at integrere flygtningene i Danmark og prisen for, at kommunerne kan acceptere at blive påtvunget opgaven. Billigt?
Ja. Og lidt flovt. Derfor har jeg ondt af danskerne lige nu.

Michelle Beldner
Ulsøparken 18 1. th.
2660 Brøndby Strand

Velfærden smuldrer
7. NOV. - I den sidste tid har jeg ofte set busser udstyret med dette tankevækkende spørgsmål på deres sider: "Kan det betale sig at passe de gamle?", Spøg, ironi eller blodig alvor? Men tænker man nærmere over det, er det jo egentlig et udmærket spørgsmål, hvortil man vel klart må svare nej. Og i øvrigt i samklang med flere af regeringens tiltag. Hvis beslutningstagerne (pengemagten) og regeringen gjorde alvor af nej'et og lod sig inspirere af en person, hvis navn jeg ikke behøver nævne, men som 'trådte i karakter', som man p.t. siger, for ca. 65 år siden, kunne ovennævnte beslutningstagere måske realisere endnu en Endlösung på et, for den unavngivne person og hans meningsfæller, belastende problem.
Ved en hurtig, renlig og fremfor alt human aflivningsmetode kunne regeringen (og magten i kulisserne) løse flere problemer. Udgifterne til overførselsindkomster ville blive stærkt reduceret, boligmanglen tydeligt afhjulpet og den 'hellige ko' betalingsbalancen, ville nok indirekte blive forbedret.
Desværre kan der ikke koges 'suppe på pølsepinden'. Jeg tænker på Jonathan Swifts geniale forslag til, i sin tid, at afhjælpe hungersnøden i Irland.
Dertil er 'materialet' vist for gammelt, tørt og sejt, men alligevel, forslaget som sådant er da værd at overveje, ikke?
Jeg husker Svend Heinilds ord om, at et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svage. Ak ja, tiderne skifter, og det, indtil patos, højt besungne velfærdssamfund er langt inde i smuldringsprocessen.

Edle Andersen
Skovledet 20, 3400
Hillerød

Endnu en historieløs
6. NOV. - Information indledte 30. oktober en serie, der tager fat på spørgsmålet om danskernes historieløshed. Ironisk nok afslører første adspurgte, Anne Knudsen, dr. phil. antropolog og chefredaktør på Weekendavisen, mangel på indsigt i historien om den danske folkeskole. Hun citeres for følgende: "Lande som Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien afskaffede historieundervisningen i løbet af halvfjerdserne. I folkeskolen hedder det nu orientering og har ikke noget med historie at gøre."
Udsagnet om folkeskolen er forkert! Historie har aldrig været afskaffet i folkeskolen. 1958-loven indførte faget orientering i 8.-9. klasse, men historie blev i grundskolen og i 1.-3. real. 1975-loven afskaffede orientering i 8.-9. klasse, men man kunne lade historie, geografi og biologi være ikke-fagdelt i 3.-5. klasse. I 6.-7. klasse var historie selvstændigt fag. 1993-loven placerer igen historie som selvstændigt fag i hele forløbet fra 3. til 8. klasse.
Citatet af Anne Knudsen bringer mindelser om Erhard Jakobsens herostratisk berømte "slaget ved Brømsebro", der som bekendt ikke var noget slag men en fredsslutning i 1645.
Det er træls, at skoledebatter i dette land skal føres på så løse grundlag (jvf. Mandag Morgens input omkring, hvor lidt Danmarks lærere arbejder i forhold til andre, eller den furore de internationale læseundersøgelser afstedkom - bare for at nævne to eksempler).
Gid der snart var nogen, der tog folkeskolen alvorligt og satte sig ind i, hvad der egentlig foregår. Folkeskolens hovedproblem er, at man ikke kan få en høj kvalitet, når man ikke vil betale, hvad det koster.

Geo Horn
Teglværksvej 10
9362 Gandrup

Politikerlede - dybt gab
8. NOV. - Tak til Tim Knudsen for hans nuancerede svar til mig den 6. november på mine bebrejdelser mod ham for at generalisere i kronikken om politisk kvalitet.
Mit ærinde var at protestere mod den sædvanlige grønthøstermetode, når man omtaler politikere og journalister:
"De er over en bank sensationssøgende og useriøse". Hans sidesvar til kronikken pegede i den retning, synes jeg. Det har jeg misforstået, siger han, og det er jeg glad for.
Tim Knudsen mener, at jeg burde have fortalt, at jeg er journalist. Jamen, Tim dog. Kan du ikke se, at jeg blot følger Informations sædvanlige retningslinjer for 'almindelige' læserbreve, som man forsyner med navn og adresse. Jeg har ikke spor imod at angive mine titler. Skulle det gøre mig inhabil til at have en mening om politik og journalistik? Hvis man nu førte det princip videre, så samfundsforskere ikke måtte udtale sig om samfundet. Hvilket tab!

Carl Otto Brix
journalist, ba. i historie
Ringstedvej 109
4600 Køge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu