Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

11. november 1998

Branden i Göteborg - et svar
10. NOV. - Henrik Glahder kalder i sit læserbrev i Information den 7.-8. november min artikel fra ulykkesstedet i Göteborg afstumpet og kynisk. Det er jeg ked af.
Jeg var naturligvis lige så påvirket af ulykken som alle andre, der var i Göteborg den fredag.
Det var de skånselsløse journalisters kyniske jagt på den bedst sælgende øjenvidneberetning, jeg kaldte bizart. Ikke de sørgende eller de nysgerrige forbipasserende. Jeg beskrev, hvad jeg så - og helt uanset om vi kan lide det eller ej - så var journalisternes ufølsommme adfærd en (alt for) stor del af virkeligheden.
Jeg ønskede at videreformidle den smerte, de pårørende måtte føle. Men jeg ønskede at gøre det uden at stikke min nærgående blok op i ansigtet på dem få timer efter ulykken. Derfor beskrev jeg de begivenheder, der efter min mening kunne illustrere disse følelser. Det synes jeg ikke er hverken kynisk eller afstumpet.

Kim Larsen,
journalist ved Information

Befri danskerne
1. NOV. - I Jydske Lov fra 1241, som rådede over hele landet og i 1683 afløstes af Danske Lov stod nedfældet, at udlændinge skulle have en anstændig behandling. Den gamle bestemmelse har med naturlige, små gnidninger og uden modstand fra indfødtes side virket lige siden, og den var i al sin uegennyttige renhed helt klar da ungarerne kom til landet i 1956. Hvad er der sket sidenhen?
Araberen Hanah Ziadeh skrev i Information 14. feb. 94, at "mange frelste sjæle, især på venstrefløjen, har ledt efter en eller anden undertrykt", hvis forsvar de kan vie deres sjæl og krop til. Dette har de fundet i "de undertrykte muslimer", som de med næb og kløer beskytter mod de onde kræfter i det vestlige samfund. Det er en underlig blanding af flagallantisme, virkelighedsflugt og selvhad.
Og her er vi ved sagens kerne og årsagen til danskernes fonrindskede venlighed.
De fremmede og de indfødte danskere må have mod til at trodse politikere og platugler ved at lade ærlighed komme på mode, således at klimaet bliver mere afslappet, åbent og frit,og den kunstigt skabte berøringsangst forsvinder. Hvis man eksempelvis en aften bevæger sig mod en bænk i et indvandrerområde, i det håb at kunne sidde i fred og meditere - og så finder bænkene optaget af højttalende tyrkiske kvinder - kan vælge at gå forbi med et surt blik.
Man kan også vælge kontakt og venligt bruge nogle tyrkiske gloser, som det i et indvandrerområde er nemt at tilegne sig. Varme, venlighed, kager (for søde), af og til sange og sågar klap til hundene bliver så godt som altid resultatet. Glæden over tyrkisk ordforråd er oprigtig,og villigheden til at bytte med danske ord skærpes.
Helt udenom organisationer, højt gagerede ansatte, karriereplejende, censurerende avisredaktører, DR P1, DR TV etc... kan folk af sig selv finde ud af at tackle kulturforskelle til andet end fortæring af søde kager. Således også til at skælde udenlandske unge grundigt ud, dersom de stener svaner eller laver hærværk - et par ord på deres oprindelige modersmål sagt i sådanne situationer, får dem til at blive blide som lam, for de vil gerne have grænser og vise respekt.
Til alt held render de unge udlænding ikke rundt med store, løse, potensforlængerhunde, noget som en del danske unge og midaldrende mænd ikke kan sige sig fri for... her skulle eliten være der med råb om svinehunde.

Birte Frandsen
Tåstruphave 8
2630 Tåstrup

Pres på alt og alle
6. NOV. - 'Jøder, læg dog pres på Israel' skriver Morten Thing den 10. okt. på de rettænkendes vegne, og dette fromme englekor af fellow travellers fra damals, vil jeg også gerne tilslutte mig. Bare lidt omvendt. Herved opfordrer jeg alle halv- og helkommunister til at lægge pres på de kommunistiske regimer, der har overlevet Murens fald.
Kære Thing og konsorter: Læg pres på Castro. Kræv, at han frigiver de politiske fanger og indfører demokrati. Læg pres på Kina, så det holder op med hvert år at henrette 10.000 vilkårligt dømte for deres organers skyld.
Mind de kære kammerater om at de har slavelejre i Xinkiang. Skriv dem et pænt brev og bed dem om at frigive Tibet. Bed Nordkoreanerne om at indstille produktion af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmissiler. Sig til dem, at de skal dele deres overdådige partifrokoster med de millioner af børn med tændstikben. Vedlæg gerne foto og partikort, så de kan se, at opfordingen ikke kommer fra imperialister og kapitalister, men fra ægte Parteigenossen med hjertet på det rette sted: I ideologien. Og læg endelig pres på hinanden, så I bekræfter jer vedvarende i jeres moralske overlegenhed og analytiske kløgt. Tak for ordet kammerater. Og god vind.

Geoffrey Cain
Rebekkavej 5
2900 Hellerup

Hvad mener han
5. NOV. - Statsminister Poul Nyrup Rasmussen er i Information den 5. nov. citeret for at udtale, at "vi skal bare huske, at vi har et ansvar for fremtiden. Verden er ikke så sikker, at vi kan nedlægge vore efterretningstjenester. De skal stadig være i stand til at fungere ordentligt".
Man kan ikke undlade at fundere over, hvad statsministeren mener med, at efterretningstjenesterne "stadig" skal være i stand til at kunne fungere ordentligt. Alt tyder jo på, at efterretningstjenesterne hidtil har fungeret særdeles uordentligt.
Måske har de danske efterretningstjenester - efter at USA, England og Sovjet-unionen ved krigsafslutningen utvetydigt aftalte, at Danmark skulle være en del af den engelsk/amerikanske interessesfære - med deres ulovlige virksomhed og relationer til udenlandske efterretningstjenester været den største trussel mod den danske stats sikkerhed. Så det, statsministeren mener, er vel, at hvis ikke vi skal nedlægge efterretningstjenester-ne, skal de fremover fungere ordentligt. Jeg går ud fra, at statsministeren med ordet "ordentligt" ikke eksempelvis mener, at de danske efterretningstjenester fungerer ordentligt ved effektivt at udføre order fra CIA. Men hvad menes der så?
Jeg vil derfor foreslå statsministeren at give en helt præcis definition og beskrivelse af, hvad han i denne sammenhæng mener med en ordentlig efterretningstjeneste.

Ole Thorbek,
Poppel Allé 72, 3500 Værløse

Johannes V
9. NOV. - I K'nyt-spalten noteredes den 5. nov., at jeg "har samlet oplysninger om samtlige Johannes V. Jensens arbejder". Det er nu ikke tilfældet. Den pågældende bibliografi fra Odense Universitetsforlag hedder Litteraturen om Johannes V. Jensen (176 s.). Men den indeholder rigtignok også bl.a. en videreførelse 1950-1998 af Frits Johansen og Aage Marcus' grundlæggende 1951-fortegnelse over forfatterskabet.

Aage Jørgensen
Bakkelodden 2
8320 Mårslet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu