Læsetid: 2 min.

Landbruget sviner med nitrat

Debat
2. november 1998

EU må stramme kursen over for nitratforureningen og gøre det attraktivt at dyrke økologisk

MILJØ
EU-Parlamentet har netop opfordret Kommissionen til at skærpe kursen over for de mange medlemslande, der overtræder nitratdirektivet. Nitratforureningen er nemlig blandt Europas største miljøproblemer. Grundvandet under 80-90 pct. af landbrugsarealet i Europa er så forurenet med nitrat, at den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l er overskredet. Alligevel overholder de fleste EU-lande ikke nitratdirektivet, som har til formål at nedsætte landbrugets forurening af vandet med nitrat.

Et sundhedsproblem
Nitrat er både et sundhedsproblem og et forureningsproblem. Sundhedsproblemet består i, at nitrat hurtigt omdannes til nitrit i kroppen. Nitrit nedsætter blodets evne til at transportere ilt ud i kroppen, og det rammer især spædbørn.
Endvidere bevirker nitrit, at der dannes kræftfremkaldende forbindelser i mavesækken. Forureningsproblemet består i, at nitrat er letopløseligt i vand og derfor let udvaskes til vore farvande, hvor det giver anledning til en øget algevækst, iltsvind og fiskedød. Det forringer både den biologiske mangfoldighed i havene og de store rekreative værdier, som især findes langs vore kyster.
Den bindende grænseværdi for nitrat i drikkevand er 50 mg nitrat pr. liter, selv om FN-organisationerne, WHO og FAO, taler for en grænseværdi på 10 mg/l, fordi det er det niveau, hvor drikkevandet er sikkert for flaskebørn. Også grænsen for, hvad naturen kan tåle på længere sigt, ligger på 10 mg/l. Der er derfor behov for en langt større indsats mod nitratforureningen, end nitratdirektivet og vores vandmiljøplan vil give.

Politikken må ændres
Hovedårsagen til den store nitratforurening er, at det ikke kan betale sig for landbruget at minimere kvælstoftabet til omgivelserne, fordi det er dyrere at mindske tabet end at erstatte det med kunstgødning. Derfor taber dansk landbrug i gennemsnit 40-50 pct. af den kvælstof, som bliver tilført markerne.
Derfor skal landbrugspolitikken ændres, så det bliver attraktivt for landbruget at minimere kvælstofforbruget dvs. at dyrke økologisk og med færre husdyr pr. hektar. Det vil samtidig stoppe industrialiseringen af landbruget, nedsætte risikoen for smitsomme sygdomme som svinepest og salmonella samt forbedre fødevarernes kvalitet. Da nitrat er et problem i hele EU, bør denne omlægning af landbruget ske ved en omlægning af EU's landbrugspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her