Læsetid: 2 min.

Det er MAI der svigter u-landene

7. november 1998

Selvfølgelig er der behov for en international aftale om investering. Men det nuværende udkast indeholder intet, der vil forhindre et fortsat kapløb mod bunden blandt u-landene i kampen om at tiltrække investorer

SYSTEMFEJL
Den samlede danske venstrefløj får læst og påskrevet af Martin Rossen og Kristian Madsen fra DSU i Information den 3. nov. Modstanderne af den multilaterale investeringsaftale (MAI) svigter u-landene er deres påstand. Men det er MAI, der svigter u-landene.
Ofte fremhæves ikke-diskriminationsprincippet som det positive ved MAI. Det indebærer at udenlandske investorer ikke må stilles ringere end indenlandske. Princippet er imidlertid problematisk for u-landene. Det kan godt være at de afrikanske lande syd for Sahara, blandt meget andet, har brug for private udenlandske investeringer.
Men de har især brug for at kunne regulere og stille krav til disse investeringer; for at sikre skabelse af lokale arbejdspladser, teknologioverførsel, - den slags der bidrager til virkelig udvikling, de udenlandske investeringer gør det ikke nødvendigvis af sig selv.
Men den slags reguleringer er i strid med MAI, landene kan ligefrem blive sagsøgt af en investor for overtrædelser.

Korrupte regeringer
Hvis det ikke er attraktive markeder, arbejdskraft og politisk stabilitet, der tiltrækker investeringerne til lande med 'mere eller mindre korrupte regeringer', men snarere MAI's vidtgående investorrettigheder og garantier, hvad er det så for nogle investeringer? Er det ikke ren spekulation, der lynhurtigt kan blive trukket tilbage, oven i købet med krav om erstatning pga. ekspropriation ved tilløb til nye miljø- eller arbejdsmiljølove? Med det nuværende udkast til MAI tegner det som et mere sandsynligt scenario, end at de lande, der i dag står uden for den globale økonomi, pludselig skulle få gavn af endnu et skridt i retning af fuldstændig liberalisering af verdensmarkedet.

Et fortsat kapløb
Selvfølgelig er der behov for en international aftale, der kan regulere investeringer. Men det nuværende aftaleudkast indeholder intet som helst, der vil forhindre et fortsat kapløb mod bunden blandt u-landene i kampen om at tiltrække investorer. Ikke-diskriminationsprincippet indebærer f.eks. ikke et forbud mod favorisering af udenlandske investorer i særlige zoner med undtagelse fra skatte-, miljø- og arbejdslovgivning.
Det er en helt anden aftale, der er behov for. En aftale der er demokratisk forhandlet og vedtaget af det størst mulige antal lande. En aftale som respekterer de gældende internationale konventioner omkring miljø og arbejderrettigheder. En aftale der ikke i første række er skabt for at sikre investorers rettigheder og lader alle andre hensyn være undtagelser der heftes på i mere eller mindre juridisk bindende afsnit.
Det nuværende udkast fra de rige landes klub OECD ligger milevidt fra dette og må skrottes, så vi kan begynde forfra og gå den anden vej, væk fra den bevidstløse liberalisering af den globale økonomi og henimod en mere bevidst regulering af verdensmarkedet.
Det kommer selvfølgelig til at tage lang tid, men det er ikke noget argument for det nuværende aftaleudkast. Nogle gange er ingen internationale regler at foretrække fremfor forkerte regler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu