Læsetid: 2 min.

Pak madpakkerne væk

9. november 1998

Madpakker får hverken asylansøgere til at sige mere eller mindre - send folk på cafeteriacentre i stedet

ASYL
Madpakkeordningen fungerer ikke tilfredsstillende.
Oprindeligt var den ment som en midlertidig ordning. Asylansøgere, som nægtede at medvirke til afklaringen af deres sag, skulle fratages kost-, lomme- og tøjpenge. Til gengæld skulle de have udleveret en madpakke med naturalier hver fjortende dag. Alle troede, at madpakkerne ville virke hurtigt. Men i dag har nogle asylansøgere været på madpakker i op til 14 måneder. 14 måneder med præcis samme kost i hver madpakke. Det kan vi ikke være bekendt.
Tilsyneladende har ordningen heller ikke nogen større effekt på asylansøgernes vilje til at samarbejde med myndighederne. I løbet af de sidste tre måneder er blot syv asylansøgere blevet taget af ordningen, fordi de er begyndt at samarbejde. Det er ikke meget. Slet ikke holdt op mod, at Udlændingestyrelsen i samme periode modtog hele 1.122 indberetninger fra Rigspolitiet om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger.

Cafeteriacentre
Når nu vi hører igen og igen fra asylansøgere, at madpakkerne hverken får dem til at sige mere eller mindre - og når tallene bekræfter dette - synes jeg, at vi lige så godt kan skabe fornuftige forhold for asylansøgere på motivationsfremmende foranstaltninger. Det kan gøres ved at oprette specielle cafeteriacentre for asylansøgere, der ikke samarbejder. Den nuværende sammenblanding af de to grupper asylansøgere - henholdsvis på og uden for de motivationsfremmende foranstaltninger - på de samme asylcentre, er årsag til en del problemer på centrene. Det fik jeg indblik i, da jeg for nylig besøgte et asylcenter på en madpakkeudleveringsdag. Ved at oprette specielle centre lindrer vi det afsavn, som madpakkemodtagere i dag føler ved at leve blandt andre, der ikke er på ordningen. Og vi undgår de tiggeri- og tyveriepisoder, som personalet på asylcentrene dagligt er vidne til.
Endelig, men vigtigst, kan vi med cafeteriacentre sikre asylansøgerne en sund og alsidig kost - modsat i dag. Der ligger også en signalværdi i, at asylansøgere, som ikke medvirker til deres sags afklaring, flyttes andre steder hen. Det vil tydeliggøre alvoren i at nægte at samarbejde med de danske myndigheder, men ikke knægte asylansøgernes værdighed, som det sker i dag.
Cafeteriacentre er en bedre og mere human ordning end madpakkeordningen. Alligevel skal idéen bag de motivationsfremmende foranstaltninger fastholdes. Asylansøgere skal samarbejde om deres asylsag. Hvis vi ikke sanktionerer mod denne gruppe, risikerer vi, at nogle asylansøgeres modvilje mod at samarbejde med de danske myndigheder sætter resten af asylansøgerne i miskredit hos befolkningen. Til gengæld skal vi - for at øge asylansøgeres samarbejdsvilje - sikre, at alle asylansøgere får en obligatorisk, uvildig rådgivning om dansk lovgivning på området, allerede inden de kommer til forhør hos politiet. En solid rådgivning fra starten kan forhindre misforståelser og tydeliggøre konsekvenserne af ikke at samarbejde om sin asylsag.
Mange asylansøgere er utrygge ved politifolk på grund af deres oplevelser i hjemlandet, og de er bange for at blive sendt retur. Det kan betyde, at de holder oplysninger tilbage under politiforhøret. Det er urimeligt at asylansøgere, som det sker i dag, bliver 'dømt' på baggrund af deres første interview. Utryghed er ikke det samme som manglende samarbejdsvilje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu