Læsetid: 3 min.

Radikal beton-velfærd

Debat
4. november 1998

Om arbejde som hushjælp er rigtigt arbejde eller ej må folk selv vurdere. Ofte er alternativet et liv på offentlig forsørgelse. At gøre sig til dommer over den sag er intellektuelt snobberi

HJEMME
Den radikale Anders Samuelsen, der ellers berettiget har haft vind i sejlene den senere tid, viser sig nu desværre helt at mangle den glød, indignation og nytænkning der skal til, hvis Det Radikale Venstre på nogen måde skal gøre sig gældende i velfærdsdebatten. Når han i Information den 22. oktober afviser det socialdemokratiske forslag om mere hjemmeservice i form af vareudbringning, småreparationer i hjemmet samt nye job for svage i bl.a. sportsklubber, synes han at have misforstået hvilken indrømmelse der på fagbevægelsens vegne hermed foreligger fra blandt andre Ole Stavad, og hvilken åbning det giver for at nå målet om fuld beskæftigelse, forstået som arbejde til alle de, der ønsker et sådant, uden at vejen nødvendigvis går via vækst og atter vækst.

Lønsomt arbejde
Samuelsen holder fast ved, at svage grupper skal beskæftiges på almindelige vilkår, men hvorfor pokker anviser han så fleksjob som løsningen? Hjemmeservice er langtfra den optimale løsning, det indrømmer jeg. Det er derimod de massive skatteomlægninger, som flere ledere i denne avis i flere år har slået til lyd for, som vil gøre lavproduktivt arbejde lønsomt, uden at den beskæftigede dermed går ned i (overførsels)indkomst. Men eftersom der med Pinsepakken just er indgået, hvad der blevet kaldt en skattereform, og eftersom fagbevægelsen modsætter sig nævneværdige forandringer, som vitterlig kunne opdyrke den forbrugsservicesektor, som rummer enorme muligheder for øget velfærd for alle, må vi nok besinde os på, at vejen frem er nytænkning i udmøntningen af den tankegang, som ligger bag Hjemmeserviceordningen.
Ordningen bygger på den tankegang, at der i et godt samfund er arbejde til alle, og at der i et vist omfang også sagtens kunne være arbejde til alle de, der er udenfor, når blot de fik lov af de, der er indenfor. Det undrer og skuffer mig, at Samuelsen kun har syn for de relativt stærke ledige, som kan komme i beskæftigelse gennem økonomisk vækst, og så vil henvise den øvrige halve million til fleksjobs. Er det radikale parti gået bort fra de smukke tanker om, at håndens arbejde tillægges lige så stor betydning som den højproduk-tive vareproduktion? Jeg håber, svaret er nej, og at partiet har flere løsningsforslag end vækst, fleksjob og smukke ord om virksomhedernes sociale ansvar. For hermed gives ikke muligheder for de, der har fuld arbejdsevne i behold, men som ikke lever op til de høje produktivitetskrav på arbejdsmarkedet, og som derfor ikke er berettiget til fleksjob. At tro det er et selvbedrag af dimensioner.
Det er muligt, at vi ved at give plads til flere i samfundsfællesskabet må opgive en del af velstandspotentialet, men jeg kan garantere Anders Samuelsen, at det ville vi sætte pris på. Det arbejdende folk kan jo knapt nå at bruge al den velstand, der tilvejebringes, når fritiden går med småreparationer i hjemmet og trøjevask for ungernes sportsforening, frem for gåture i skoven og motion. Hjemmeserviceordningen ligger til det radikale højreben. Om arbejde som pizzaudbringer eller hushjælp er rigtigt arbejde eller ej må folk selv vurdere. Ofte er alternativet et liv på offentlig forsørgelse. At gøre sig til dommer over den sag er intellektuelt snobberi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her