Kemifabrikanterne forstår det ikke, men der er faktisk ikke den fjerneste mystik i, at jeg og andre kan dyrke æbler økologisk
FØDEVARER
Per Kristensen, der er direktør i Dansk Planteværn, svarer i Information Christian Ege Jørgensen vedrørende økologisk dyrkning af frugt, og han benytter lejligheden til at slutte sin artikel af med at sige: "Hvad er det, Ritt Bjerregaard kan, som de andre ikke kan? Jeg ved det ikke."
Per Kristensen refererer også til, at økologiske æbleavlere sprøjter mellem 13 og 25 gange med svovl, og at udbyttet alligevel kun er en syvendedel af, hvad man får ud af det i en traditionel frugtplantage.
Lad mig starte med helt enkelt at fremhæve: Det kan udmærket lade sig gøre at dyrke æbler økologisk i Danmark.
Har aldrig sprøjtet
På grund af mit arbejde som miljøkommissær i EU har jeg kun mulighed for at passe en lille plantage. Så jeg dyrker små 7.000 kvadratmeter, heraf to tredjedele med æbler. Resten er pærer, blommer og surkirsebær.
Plantagen har været i gang siden 1988, og jeg har på intet tidspunkt sprøjtet - heller ikke med svovl, som det er tilladt økologiske avlere at bruge. Jeg har i samarbejde med Plantageavlscenteret i Årslev på Fyn villet finde ud af, hvordan æblerne ville klare sig helt uden sprøjtning. Og vi har gjort nogle nyttige erfaringer, som centeret sammen med andre resultater løbende offentliggør.
Jeg dyrker mange forskellige slags æbler - f.eks. Rød Ingrid Marie, Discovery og Prima - for mange af de gamle kendte sorte bærer kun hvert andet år, og de er også mere modtagelige for skurv og andre sygdomme. Ligesom insekter i visse år kan være hårde ved nogle af sorterne. Ved at have mange forskellige sorter sikrer jeg, at der altid er æbler.
Der er også sorter, som jeg ikke dyrker - f.eks. Gråsten og Cox Orange - fordi det er kendt, at de ligesom mange andre af de gamle sorter er meget modtagelige for skurv og andre sygdomme. I det hele taget er det vigtigt at tænke godt over, hvad det er for sorter, man planter, når dyrkningen skal være økologisk.
Ingen mystik
Plantagen er anlagt fra ny. Der har ikke været æbler på det stykke jord, jeg har plantet på, og æblerne er beskyttet af et læhegn med egetræer, hvor der hænger mange fuglekasser, så fuglene kan hjælpe med at holde de skadelige insekter væk, og hvor der ligger masser af afklippede grene på jorden til brug for andre dyr.
Æblesorterne er podet på stammer, så træerne med beskæring aldrig bliver højere, end at man fra jorden kan nå at plukke æblerne.
Udbyttet i år svarer til en tredjedel af, hvad en konventionel plantage kan give, men prisen for økologiske æbler er højere, både når de sælges som spisefrugt og til most.
Der er altså ikke den fjerneste mystik i, at jeg og andre kan dyrke æbler økologisk.
