Læsetid: 2 min.

I thought it enough

Debat
23. november 1998

Meld Danmark ind i verdenssamfundet ved at lære alle 'dansk-engelsk'

ÆNGELSK
"I thought it enough" var for en del år siden Eddy Skollers parodi på et af daværende statsminister Anker Jørgensen engelske udtryk. Alle lo, for trods fejlene gav det jo masser af mening: "Det tænkte jeg nok."
Men kan man tale sådan? Svaret for 20 år siden var nok overvejende nej. I 1998 er det selvfølgelig ja. Engelsk er i dag mere end nogensinde et verdenssprog - reelt det eneste vi har. Engelsk-engelsk er et regionssprog, som hovedsagelig tales i Storbritannien.
Prøv at åbne et tekstbehandlingsprogram og se, hvor mange former for engelsk, der accepteres. I Word mindst tre, når det gælder grammatik og stavning.
Sagen er, at engelsk som konversationssprog udvikler sig i forskellige centre her i verden, hvor det officielt eller de facto er hovedsproget.

En dialekt af engelsk
I Namibia, hvor jeg i øjeblikket arbejder, er engelsk det officielle sprog (selv om mange taler afrikanske stammesprog). Namibiansk fjernsyn bringer stort set kun deres udsendelser på engelsk, og der er mange undervisningsprogrammer i at skrive og tale sproget. Men det er ikke engelsk-engelsk, der undervises i, det er en dialekt af engelsk, der har udviklet sig i Zimbabwe, Botswana, Namibia og Sydafrika.
Tidligere har jeg arbejdet i Papua New Guinea. Her var det officielle sprog pidgin. Mange af indbyggerne talte dog indbyrdes 'rigtigt engelsk' - i virkeligheden en slags australsk-engelsk. I Indien, Pakistan og Bangladesh er indisk-engelsk de facto hovedsproget, i Hong Kong tales kinesisk-engelsk, i USA amerikansk - og så videre. Engelsk er verdens sprog. Spørgsmålet er, om vi i Danmark bør gøre en ekstra indsat for reelt at blive to-sprogede.
Når Information køber artikler i udlandet, der oprindelig er skrevet på engelsk, hvorfor så ikke starte med at bringe disse artikler i original form? Hvorfor danske undertekster på indslag på engelsk i TV-avisen? Ligeledes bør det også accepteres, at undervisning i alle fagområder i gymnasiet, HF og på andre højere læreanstalter kan foregå på engelsk - ikke nødvendigvis engelsk-engelsk, men den form for engelsk, som man nu har lærerkræfter til.
Fordelen ved undervisning på engelsk er muligheden for et bredere spektrum af lærebøger, computerprogrammer, avisartikler mv. til lavere priser. Perspektivet er internationalisering og kommunikationen ud over den danske grænse. Alle danske gymnasielærere skal selvfølgelig ikke til at undervise på engelsk, men det bør være ok, at en engelsktalende italiener har et halvt års barselsvikariat i biologi.
Sprogligt set er danskerne kommet langt siden tresserne. Flere ser nødvendigheden af at tale to eller tre sprog foruden dansk. Det er godt. Men vi bør gøre en yderligere indsats med engelsk, således at en stor del af befolkningen nærmer sig en to-sproget status.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her