Læsetid: 4 min.

De utålelige biler kan ikke undværes

19. november 1998

I stedet for at vente på en stor forkromet løsning, bør man begynde at fredeliggøre trafikken i bymidten, når muligheden byder sig

TRAFIK
Veje fører ind til byerne. Jo større byer, jo større veje og jo mere trafik. Naturligvis.
Og når trafikbelastningen på en vej bliver tilstrækkelig stor, udvides vejen - eller en ny supplerende vej bygges - så der er plads til den stadig voksende trafik. Og så fremdeles i al evighed.

Virkningsløst!
Opskræmt over hvad den politik allerede nu har medført, og over de allerede nu umulige forhold for bilerne i storbyerne, begynder politikerne at foreslå begrænsninger i bilismen i og omkring de store byer. Først og fremmest København. Bompenge, roadpricing og flere afgifter på benzin er blot nogle få af de mange forslag til at begrænse bilismen ved hjælp af politikernes foretrukne styringsmekanisme: skatter og afgifter.
Men de hidtidige forsøg på begrænsninger via skat og afgifter har dog ikke haft den fornødne effekt. Ej heller udbygningen af de kollektive trafik-systemer har i tilstrækkelig grad kunnet dæmme op for den stadig voksende bilisme. Det udelukker ikke, at de godt kan have stor effekt og kan have reduceret bilismen betydeligt. Men ikke tilstrækkeligt.

Den faretruende vækst
Og nu ser det nærmest ud, som om man fremmer væksten i takt med, at man laver foranstaltninger til at afhjælpe dens gener. Bilismen i og omkring de store byer er i en stadig mere faretruende vækst.
Presset på vejene vokser er udgangspunktet, og løsningen har hidtil været at anlægge flere og større veje. Veje, der kan lede stadigt flere biler til byen.
Men hvilken logik er der i at gøre kapaciteten på tilkørsels-vejene større, når der ikke er plads til mere biltrafik i storbyerne?
I stedet for at investere i veje skulle man have investeret i skabelsen af alternative instrumenter til trafikafvikling (ikke nødvendigvis HT-baserede), der kunne opfylde bilisternes behov uden at bringe deres biler ind til den by, der ikke kan rumme dem.
Man kan neddrosle tilkørselsvejenes kapacitet ved f.eks. at reservere en del af vejbanerne til den form for bilisme, der ikke medfører problemer.
Dvs. baner forbeholdt kollektiv trafik og dermed fysiske kapacitetsbegrænsninger på den øvrige trafik i et omfang, der medfører, at kapaciteten svarer til det, der kan aftages.
I en kultur som vor, hvor alle idealer endnu er knyttet til vækst, er det nok ikke lige løsningen.
Ingen kan forestille sig, at der skulle køre tog i de gamle krogede gader - S-tog, regionaltog og intercity-tog i skøn blanding med biler, cykler og fodgængere.
Togene føres naturligvis ugenert frem til få centrale stationer under gadeplan. Og på samme måde burde man give bilerne deres egne muligheder væk fra gadeplanet - at lade bilerne køre ugenert rundt i bycentret i kælderhøjde og frem til underjordiske parkeringsanlæg.

Fredeliggørelse bliver dyr
Københavns kommunes Bygge- og Teknikforvaltning har netop fremlagt et godt gennemarbejdet forslag i de traditionelle baner til en fredeliggørelse af den Indre By, men det forudsætter ufattelig store investeringer.
Forslaget forudsætter bygning af en havnetunnel, utallige P-huse og betydelige omkostninger ved omlægning af veje mv. Det vil tage mange år først at få vedtaget en så omfattende plan, dernæst at fremskaffe finansieringen og til slut at føre planen ud i livet.
Men i stedet for at sidde med hænderne i skødet de næste mange år og vente på at sådanne eller andre omfattende planer kunne man igangsætte enkeltelementer i Bygge- og Teknikforvaltningens aktuelle forslag.
Især er det presserende, at trafikken i Nørreport-kvarteret omlægges inden metroen åbner. Den fremtidige udformning af Nørreport Station og dens omgivelser har været emnet for et udvalg med bl.a. medlemmer fra Trafikministeriet, Københavns Kommune, DSB og HT. Udvalget ønsker en ind-skrænkning af arealet til private bilers færden ad Nørre- og Øster Voldgade ud for Nørreport Station.
Dette sympatiske forslag sætter en prop i Nørre Voldgade og efterlader derved den resterende del af Nørre Voldgade med et stort delvist uudnyttet gaderum, hvis fremtid ikke indgår i udvalgets overvejelser.
En god anvendelse af denne store plads kunne være at flytte bus-slusen fra Rådhuspladsen hertil.
Ved at fjerne de holdende busser fra Rådhuspladsen, bliver det muligt at genskabe Rådhuspladsen som en stor sammenhængende plads knyttet direkte til Strøget - og et fremmedelement som busterminalen bliver helt overflødigt.

Fælles knudepunkt
Ved at flytte busslusen til Nørrevold får alle busser til centrum samme knudepunkt - der samtidig er knudepunktet for S-tog og Metroen.
Næste skridt vil naturligt være at føre bilerne på H.C. Andersens Boulevard ned under gadeniveau, således at Den Indre By kommer til at hænge sammen med Tivoli og Hovedbanegården.
Ligeledes kunne bilerne over Kgs. Nytorv med fordel føres under gadeniveau, således at Strøget bindes harmonisk sammen med Nyhavn, havnefronten og Langelinie.
I stedet for at vente på en eller anden stor forkromet løsning, vil det være at foretrække, at man begyndte at fredeliggøre trafikken i den indre by i takt med de praktiske og økonomiske muligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu