Læsetid: 3 min.

Værdierne ind i hverdagen

27. november 1998

Ensomhed er et problem for flere og flere. 15-20 procent af unge piger lider af psykisk betingede spiseforstyrrelser. Flere og flere vælger at bo alene. Måske er der et par ting, vi bør tænke over

OVERGANG

Har vi behov for selvransagelse, må man spørge, tilskyndet af blandt andet debatten om landets efterretningstjenesters bedrifter og diskussionen blandt tidligere aktive på den yderste venstrefløj.
Hvilke værdier var det, der drev deres sag? Og hvilken betydning - om nogen - har og skal de have i dag?
Men også mange andre er optaget af værdi-debatten. Forskere arbejder med analyser af samfundet i værdimæssigt perspektiv. De såkaldte symbolanalytikere vokser i antal og betydning for debattens indhold. Senest udgav professor og leksikonredaktør Jørn Lund sin bog om dannelse, opdragelsen der blev væk, fællesskaberne der ofres på individualismens alter, osv.
I alle bidrag til debatten synes der at være enighed om, at vi befinder os i en samfunds- og værdimæssig turbulent tid. Argumentationen tager udgangspunkt i globaliseringen, koncentrationen af kommunikation, ideologiernes sammenbrud eller noget fjerde, men budskabet er hver gang det samme: Vi befinder os i overgangen fra ét til noget andet. Og det er værdier, der er på spil.
Nogle synes besat af en helt Lomborg'sk jubeloptimisme. De priser teknologiens kvantespring og individets frisættelse. Tilværelsen har aldrig været lettere, og det skal vi nyde, i sikker forvisning om at fremtiden - nærmest af sig selv - bliver endnu bedre.
Andre sender mørke skyer ind over diskussionen med deres fokusering på historiens endeligt, moralens forfald og fællesskabernes død. Dommedagsprofeter bliver de kaldt, og når man læser/hører dem, skal man til tider passe på ikke at lade sig rive med af den opfattelse, at det hele er determineret til forfald lige på den anden side af år 2000 og at menneskets evne til at ændre historiens gang - at gøre en forskel - er udspillet.
Imellem disse ekstremer findes alle varianterne, herunder de, der er så nuancerede, at de aldrig får sagt noget.
Men debatten er positiv, med til at gøre os klogere på os selv som mennesker og som samfund.
Det er dog et problem, at debatten ikke i tilstrækkeligt omfang finder vej til det daglige politiske liv. Den politiske debat befinder sig inden for et økonomisk-administrativt paradigme, hvor politik først og fremmest er kampen om fordelingen og prioriteringen af materielle goder, og hvor kodeordene er effektivitet, cost/benefit, rationelle kalkuler, osv. Værdidebatten lever heroverfor sit eget liv i debatbøger, forskningsprojekter, kirker, foreninger, enkelte aviser osv.

Hvis det er i det lys, man skal forstå forslaget fra Kristeligt Folkeparti om at nedsætte en værdikommission - og det tror jeg, det er - så må forslaget hilses velkomment. Partiet inviterer nemlig til en 'Værdihøring' på Christiansborg, som startskud til en proces, hvor immaterielle værdier vil spille en større rolle i det politiske liv og samfundet som helhed.
At der er behov for debatten bør være åbenlyst for enhver. For hvordan kan det være, at ensomhed bliver et problem for flere og flere? Hvad er forklaringen bag undersøgelser, der viser at 15-20 procent af unge piger lider af psykisk betingede spiseforstyrrelser? Hvorfor vælger flere og flere en singletilværelse? Hvorfor kan vores levealder ikke følge med de lande, vi normalt sammenligner os med? Hvorfor hører vi mere og mere om børn med indlæringsvanskeligheder?
Den centrale pointe er: Hvorfor er det overhovedet muligt at lave denne liste, når det materielt set går ufatteligt godt med vækst i BNP, lønforhøjelser, forbrugsvækst, øresundsbroer, tamaguchier, tandbørster der kan bøje 11,2 grader og andet tingel-tangel?

Der er en klassisk diskussion forbundet med nedsættelse af kommissioner med henblik på mere debat, herunder folkelig debat. Den store fare er, at debatten 'lukkes inde' i kommissioner, og at disse derved i sig selv bliver en hindring for deres eget formål. Modsat kan man henvise til erfaringerne med Etisk Råd, hvis eksistens uden tvivl har været medvirkende til, at den biomedicinsk-etiske debat er blevet folkeliggjort og har fundet vej ind i de politiske partier.
Frem for at kaste os ud i en lang teoretisk debat om, hvorvidt kommissioner er nyttige eller ej, kunne vi alle sørge for en god modtagelse af idéen om en velfærdskommission og efterfølgende engagere os i de debatter, den tager initiativ til. I hvert fald de af os, der er optaget af, at værdidebatten dels bliver folkelig, dels finder vej ind i det daglige politiske liv.

I dag afholdes på Christiansborg en 'Værdihøring' på initiativ af Kristeligt Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu