Læsetid: 2 min.

Afmagt i statsamtet

12. december 1998

Havde de juridiske sagsbehandlere i statsamterne de fornødne menneskelige kvalifikationer, ville de have sagt nej til at arbejde med den seneste udgave af forældremyndigheds-loven

SOCIALT
Tak til statsamtsfuldmægtig Peter Bidstrup for det modige og ærlige indlæg i Information den 5.-6. december. Jeg ville ønske, at alle juridiske sagsbehandlere i statsamterne havde samme indføling og kritiske øjne som Bidstrup.
Jeg skriver "modige", fordi Peter Bidstrup udtrykker sin magtesløshed i forbindelse med behandlingen af en typisk forældremyndighedssag. De fleste sagsbehandlere, som jeg har mødt eller hørt om, er arrogante, ligeglade, nærmest afstumpede jurister uden de nødvendige følelsesmæssige evner til at håndtere forældremyndigheds- og samværssager til gavn for børnene. De tager ofte for meget hensyn til forældrene, især forældremyndighedsindehaveren. De træffer væsentlige afgørelser for skilsmissebørn uden overhovedet at være børnesagkyndige. Og de forvalter en forældremyndighedslov, som er ekstremt middelmådig og fejlfyldt.

Obligatorisk konfliktråd
Det vigtigste for et skilsmissebarn efter forældrenes samlivsbrud er ikke, hvor forældremyndigheden er placeret, men at forældrene samarbejder om barnet. Kan de ikke det, kan de lære at samarbejde, hvis man lavede den nuværende børnesagkyndige rådgivning om til en form for obligatorisk konfliktråd, hvor forældre får professionel vejledning i konfliktløsning. Formålet ville være at lære konflikterende forældre at samarbejde for barnets skyld - uden deltagelse af børn under 14-15 år i sagsbehandlingen. Det er et psykisk overgreb at inddrage børn under 14 i forældrenes konflikter. Børn skal have lov til at være børn. Og det er basal børnepsykologi, at børn ikke kender konsekvenserne af deres egne beslutninger og ønsker. Ansvaret for vigtige beslutninger vedrørende et barn er forældrenes selvstændige opgave. Hævder de såkaldte børnesagkyndige, der rådgiver Justitsministeriet og især Civilretsdirektoratet, at "...børnenes øgede involvering i myndighedernes sagsbehandling ikke gør den store forskel i deres situation...", sætter jeg spørgsmålstegn ved deres kompetence som børnesagkyndige.
Havde flertallet af de juridiske sagsbehandlere i landets statsamter de menneskelige kvalifikationer til at forvalte disse sager ordentligt, ville de have sagt nej til at arbejde med den seneste udgave af forældremyndighedsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1996. Den er ikke tidssvarende i forhold til virkeligheden i danske familier og skaber således flere problemer for skilsmissebørn, end den løser.
Man kan slet ikke sammenligne amternes egenrådige gammeldags sagsbehandlere med f.eks. socialrådgivere i Dansk Flygtningehjælp, som har sagt nej til at arbejde med den ny integrationslov i kommunerne, fordi de mener, at den er diskriminerende og uigennemtænkt.
Det er den gældende forældremyndighedslov også, men amternes behandlere er enten for dumme til at indse det eller for ligeglade til at gøre op med det.
Folketinget skal - med udgangspunkt i retsudvalget, som udmærket kender til disse problemer - vedtage en ny forældremyndighedslov, der ligestiller begge forældre efter en skilsmisse ved automatisk fælles forældremyndighed for alle forældre, indtil deres børn fylder 18 år. Dermed kan man undgå at krænke og svigte skilsmissebørn, som det sker i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu