Læsetid: 5 min.

Min barndoms julegurglen

24. december 1998

Ubeskedne ønske-sedler fra nevøer og niecer. Højtråbende og hæsligt agerende skuespillere i tv's julekalendere. Jule-aften med skræk-indjagende familiære scenarier. Næ, må jeg bede om en ægte hollandsk jul

SINTER KLAAS
Jeg er ikke fuldblodsdansker! Min far er nemlig hollænder, og jeg har derfor gennem hele min barndom, ungdom og voksenliv haft en oplevelse af at være præget af to lande - to kulturer. Denne dialektiske og mulige sporadiske roddannelse giver sig mange udslag.
På en måde føler jeg, at jeg hører hjemme to steder. Jeg følger med i den politiske, sociale og kulturelle udvikling i både Danmark og Holland. Jeg har familie og venner begge steder. Og til trods for, at jeg har boet hele mit liv i Danmark, føler jeg mig på en meget underlig måde hjemme, når jeg færdes i gaderne i Amsterdam.

Et andet udslag af denne dobbeltnationalitet er brudstykker i min erindring af børneremser, godnatsange og eventyr på et dengang meget eksotisk og mystisk gurglende sprog - hollandsk.
Dette sprog, de traditioner og væremåder, min far bragte ind i mit og min families liv, gjorde, at jeg som barn oplevede at have noget som adskilte sig markant fra det, mine kammerater oplevede. En af de hollandske traditioner, min familie og jeg stadig holder fast i, til trods for at min far har boet i Danmark i snart 50 år, er festligholdelsen af den hollandske jul Sinter Klaas i begyndelsen af december måned. Hvorvidt min fars 50 år i Danmark er garant for, om vores Sinter Klaas er den 100 pct. autoriserede hollandske udgave, kan jeg efterhånden godt være lidt i tvivl om. Gennem årene har vi skabt vores egen tradition, som betyder meget for mig.

Allerede fra den 1. december sætter man hver aften en sko udenfor sin soveværelsesdør. Hvis man så har været en 'god dreng' kommer Sinter Klaas og hans sorte tjener Svarte Piet ridende forbi i natten løb på deres hvide hingst og lægger en lille gave eller noget slik i skoen.
Min kæreste mener, at denne sorte tjener iblander lidt fremmedfjendskhed i tradi- tionen. Jeg lukker mine ører, når jeg hører dette! Når jeg ser den fyldte sko om morgenen, når min glæde uanede højder, og til trods for, at jeg er et moderne, voksent menneske, er der ingen tvivl i mit sind, hvad angår eksistensen af natteflyvende hingste.
Hvis man derimod ikke har opført sig ordentligt og artigt, falder Sinter Klaas' straf prompte - og næste morgen ligger der en pose salt i skoen. Ligesom i andre af livets forhold, gør 'fedt og flid-modellen' sig gældende her. I desperate forsøg på at få Sinter Klaas til at huske det gode og glemme det knap så gode, lægger man gulerødder og hø til hans hingst.

Efter en lille uges tid med daglig afvejning af ens gerninger, oprinder endelig den 5. december. Selve 'Sinter Klaas' - dagen og aftenen før navnedagen for den Sankt Nikolaus fra Patara i Tyrkiet, hvortil han blev ført i det herrens år 270. I min familie samles vi først til Rijsttafel af den helt ægte indonesiske slags, med alt hvad dertil hører. Min far er opvokset på Java indtil Anden Verdenskrig.
På et tidspunkt oprinder så det spændende øjeblik, hvor Sinter Klaas og Svarte Piet undervejs i deres natlige ga- lopperen rundt i Holland - og altså også med en afstikker til os i Danmark - kommer forbi vores dør. Dørklokken ringer, og når vi åbner døren i en regn af pebbernødder, som Svarte Piet kaster til os, står den fyldte gavesæk på dørtærsklen. Vi spejder op i nattehimlen og håber alle at nå at få et glimt af den hvide hingst med sine ryttere i fuld firspring hen over himlen. Jeg har tit set dem.

Tilbage i den varme stue hældes sækkens indhold ud på gulvet under afsyngelsen af hollandske Sinter Klaas sange. Da jeg var barn, var disse blot underlige og sære lyde, der vakte en erindring om nogle onkler og tanter, der kom på besøg om sommeren og talte et mærkværdigt sprog. Til trods for, at jeg i dag forstår en del hollandsk, har jeg beholdt min barnlige udtale af og fascination ved disse mystiske ordformler.
Ved hver pakke er der fæstnet et lille digt fra Sinter Klaas og Svarte Piet. Digtene handler altid om det, der er inde i pakken, og de har en helt speciel evne til altid at tale til et eller andet ømt punkt i modtagerens samvittighed - eller ramme dennes særheder lige i plet.
Da jeg var barn, var det et kæmpemysterium for mig - på størrelse med grublerierne om uendelighed og evighed -- hvordan det kunne gå til, at de to hollandske herrer kunne have et så indgående kendskab til mig og min familie. Og at de tilmed kunne skrive på dansk.
Alle gaverne er nemlig fra dem - d.v.s. der er ingen 'personlig' afsender.
I år fik min søster, som er kørelærer i Thisted, en nøglering i hjerteform med ordene; "Tænk at have en affære med en vaskeægte kørelærer".
Jeg selv, der har nogle mere eller mindre formulerede politiske ambitioner, fik bl.a. ordene: "Nu skal du snart i tinget og sidde, hvis ellers du får tilbudt en taburet. Med dette simple hjælpemiddel kan uniformen hurtigt makke ret".
Gavens indhold var noget så uundværligt som - en slipsebøjle.

Undervejs spiser vi de hollandske krydderkager - speculaas, og borstplaat, som er en stivnet sukker/fløde- masse, der er tilsat smag fra enten kaffe, kakao eller frugtsaft. De er så søde, at tandhalsene skriger.
Når alle gaver er pakket ud, er man fyldt til bristepunktet af en forundring over at være blevet gennemskuet og afsløret så tydeligt og ramt så hårdt og kærligt på sine ømmeste punkter.
Så er der kun tilbage at vente til Sinter Klaas næste år. En afsløringens aften - men også en meget hyggelig aften - for mig og min familie. Tilmed har tilløbne mænd og koner taget traditionen til sig, med alt hvad sig hører til den.

Hvis jeg skal være ærlig, så har den danske jul aldrig helt nået samme højder for mig. En hel måned, hvor man skal belemres med den mest vamle af alle drikke: Glögg.
Pinagtige julefrokoster med fedt flydende fra alle kanter. Ønskesedler fra nevøer og niecer, der ikke udtrykker nogen personlighed med en anstændig og klædelig beskedenhed.
Højtråbende og hæsligt agerende skuespillere i tv's julekalendere, som helt åbenlyst er optaget midt i juli.
Kravlenisser og julepynt så grimt, at man ville ønske, at hele ens hjem var fyldt med tegninger af fem-årige Virtus fra Charlottenborg.
Juleaften med skræk-indjagende familiære scenarier i stor stil.
At den hollandske Sinter Klaas i Holland sikkert er ligeså hæslig og kommerciel som den danske jul - og at danske familier har det lige så hyggeligt den 24. december, som vi har den 5. - det anfægter jeg selvfølgelig, tro mod min vanlige dobbeltmoral. For min og min families Sinter Klaas er noget helt særligt!
God Jul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu